Din indre rejse gennem årets cyklus
Download on the App Store

Din indre rejse gennem årets cyklus episodes

  • Astro-Overblik uge 5, del 1: Første kvarter i Tyren og Neptun går ind i Vædderen

    I denne første del af astrooverblikket for uge 5 dykker vi ned i de bevægelser, der sætter tonen for ugen – både i det nære og i det langsigtede perspektiv.


    Vi starter med første kvarter i Tyren, hvor månecyklussen inviterer til handling i et roligt tempo. Her ser vi på, hvordan Tyrens jordnære og sanselige energi kan støtte os i at tage små, bevidste skridt, som kan skabe stabilitet over tid. Hvad er værd at pleje? Hvad vil du give næring, så det kan vokse videre i dit liv?


    Dernæst bevæger vi os ind i en langt større astrologisk begivenhed:

    Neptun går ind i Vædderen – en transit, der strækker sig helt frem til 2039. Vi taler om, hvordan Neptuns drømmende og intuitive energi møder Vædderens mod, initiativ og handlekraft, og hvad det kan åbne for i vores måde at handle på, følge vores indre impulser og tage ansvar for det, der kalder.


    I denne episode dykker jeg også ned i Kathrines personlige horoskop og ser på, hvordan Neptun i Vædderen kan spille sammen med hendes placeringer. De temaer, der viser sig her, kan give inspiration og perspektiv, som du også kan tage med dig, selvom dit horoskop ser anderledes ud.


    Hvis du har lyst til at blive brugt som eksempel i mit astro-overblik en dag, så skriv til mig på [email protected] - giv mig dine fødselsoplysninger, så detaljerede som muligt. 


    Lav dig en kop te, gå en rolig tur, eller find notesbogen frem, hvis du har lyst.

    Dette afsnit rummer både fordybelse, refleksion og perspektiv – og er første del af astrooverblikket for uge 5.


    Fuldmånen i Løven gemmer vi til del 2.


    1 hr 15 min
  • Guidet meditation med Vandmandens energier

    I denne episode guider jeg dig gennem en meditation, der arbejder med Vandmandens energi – tiden for nye perspektiver, frihed i tankerne og ro i sindet. Du kan lytte med og bruge meditationen igen og igen i løbet af måneden, uanset hvilket stjernetegn du har.


    Meditationen hjælper dig med at blive mere opmærksom på dine tanker, se nye muligheder og tage små, konkrete skridt i dit liv på en måde, der føles naturlig og overskuelig. Vi arbejder med at lande i kroppen, skabe ro, udforske idéer og finde klarhed – alt sammen i et tempo, der passer til dig.


    Tag et øjeblik for dig selv, sæt dig et sted, hvor du kan være uforstyrret, og lad meditationen guide dig til mere ro, overskuelighed og indsigt i dine egne muligheder.


    20 min
  • Astro-Overblik uge 4: Sol, Merkur og Mars i Vandmanden

    I denne uge dykker vi ned i Vandmandens energi – en tid med frihed, klarhed og nye perspektiver. Vi ser på, hvordan Solen, Merkur og Mars i Vandmanden kan mærkes i hverdagen, og hvordan vi kan bruge energien til små, konkrete justeringer i vores tanker, handlinger og rutiner.

    Vi ser nærmere på:

    • Solen i Vandmanden – viser, hvor vores energi og fokus ligger, og hvor vi kan handle på nye måder, der føles rigtige for os.
    • Merkur i Vandmanden – åbner sindet for nye perspektiver, pludselige indsigter og kreativ tænkning.
    • Mars i Vandmanden – giver drivkraft til at handle med opfindsomhed, mod og frihed, og til at prøve utraditionelle løsninger i hverdagen.

    Derudover deler jeg et konkret eksempel fra et personligt horoskop, så du kan se, hvordan energien kan arbejde i praksis i dagligdagen.

    Hvis du har lyst til at blive brugt som eksempel i en kommende episode, eller hvis du vil høre, hvordan energierne i dit horoskop kan mærkes, er du altid velkommen til at skrive til mig på [email protected]

    48 min
  • Indre arbejde - Uge 4: Så frøene

    I denne uge inviterer jeg dig til at træde ind i et nyt kapitel i livets cyklus og begynde at så frøene til det, du ønsker skal vokse i dit liv. Vi arbejder med opmærksomhed, nærvær og tillid, mens vi forbinder os med de små spirer under overfladen – dine idéer, drømme og intentioner.

    I episoden guider jeg dig gennem ugens mantra, en gåtur i naturen, en meditation og et lille ritual med frø, sten og krystaller, som hjælper dig med at give dine intentioner opmærksomhed og næring. Jeg kommer også med dagbogsspørgsmål, der inviterer dig til refleksion og små handlinger, som støtter din indre vækst.

    Denne episode handler om at skabe plads og ro til det, der spirer i dig, og at lære at følge livets rytme stille og roligt.


    11 min
  • Heksens sabbat: Imbolc Meditation

    I denne episode guider jeg dig gennem en meditation ind i Imbolc – den stille tid mellem vinter og forår. Vi sætter os et roligt sted, trækker vejret dybt og mærker både kroppens og naturens rytme. Meditationen hjælper dig med at slippe det gamle, blive opmærksom på det, der spirer i dig, og lade din indre ild og lys få plads til at vågne stille og nænsomt.


    Formålet er at skabe ro, refleksion og nærvær midt i overgangen mellem årstiderne, og give dig et øjeblik til at lytte til dig selv og mærke, hvad der er på vej i dit indre liv.


    Denne meditation kan du bruge alene eller som et supplement til episoden om Imbolc, hvor jeg fortæller om historien, Brigid og konkrete måder at arbejde med energien i dit eget liv.


    15 min
  • Imbolc

    I denne episode af Din indre rejse gennem årets cyklus dykker vi ned i Imbolc – den gamle keltiske lysfest, der ligger midt imellem vintersolhverv og forårsjævndøgn. Det er en stille og særlig tid, hvor lyset er begyndt at vende tilbage, og hvor både naturen og vores indre langsomt begynder at røre på sig igen.

    Vi taler om Imbolcs historiske rødder, livet i de gamle bondesamfund og den folketro, der knyttede sig til denne tid på året. Du møder også gudinden Brigid – beskytter af ild, heling, håndværk og indre klarhed – og hører om hendes rolle i både de gamle traditioner og i den energi, der stadig kan mærkes ved Imbolc i dag.

    Episoden guider dig gennem naturens tegn på forandring, fra vintergækker og spirer til dyrenes bevægelser, og hvordan de kan spejle det, der er ved at vågne i dig. Du får også konkrete idéer til, hvordan du kan arbejde med Imbolc i dit eget liv gennem renselse, lys, ritualer, urter, kreativitet og små hverdags-handlinger.

    Vi ser nærmere på:

    • hvad Imbolc er, og hvorfor den stadig er relevant
    • Brigid og hendes symbolik
    • renselse og forårsrengøring – både i hjemmet og indeni
    • Imbolc-ritualer, lys og vand
    • mad, urter og kreative projekter
    • et tarot-oplæg til refleksion og ny retning

    Episoden er både en fortælling og en invitation. En invitation til at sætte tempoet ned, tænde et lys og lytte til de små spirer, der begynder at røre på sig efter vinterens stilhed.


    56 min
  • Guidet meditation til uge 3: Indre Klarhed

    I denne episode guider jeg dig gennem en meditation, der hører til uge 3: Indre klarhed – lyt til din indre stemme og begynd at ane retning.


    Meditationen inviterer dig til at træde ind i dit eget indre landskab og møde de små signaler og impulser, som din indre stemme sender. Du får mulighed for at være stille, uden krav om svar eller løsninger, og til at observere tanker, følelser og fornemmelser uden at dømme dem.


    Formålet med meditationen er at styrke kontakten til din egen indre retning, opdage de små tegn, som ofte går ubemærket hen, og give dem plads til at træde frem i deres eget tempo. Du får mulighed for at mærke roen og din indre rytme og langsomt finde klarhed gennem nærvær, opmærksomhed og accept.


    Episoden er en støtte til uge 3 i Din indre rejse gennem årets cyklus, hvor vi arbejder med at lytte til vores indre stemme, mærke impulser og begynde at ane retning. Find et roligt sted, sæt dig eller læg dig behageligt, og lad meditationen guide dig til et stille rum med nærvær og klarhed.


    11 min
  • Astro-Overblik uge 3: Venus i Vandmanden og Nymånen i Stenbukken

    I denne uge kigger vi på, hvad der sker oppe i himlen, når Venus bevæger sig ind i Vandmanden, og nymånen står i Stenbukken. Du får indsigt i, hvilke energier du kan arbejde med, hvordan du kan spejle dem i dit indre liv, og hvordan de kan inspirere dig til nye vaner, projekter eller relationer.


    Vi taler om:

    • Hvad Venus i Vandmanden betyder for kærlighed, relationer og værdier.
    • Hvordan nymånen i Stenbukken giver jordforbindelse, struktur og mulighed for langsigtede mål.
    • Praktiske forslag til, hvordan du kan arbejde med energierne – intentioner, krystaller, månevand, tarot og reflektionsspørgsmål.
    • Hvordan du kan bruge energien til små skridt og konkrete handlinger, som hjælper dig med at bygge noget varigt.


    Hvis du har lyst til, at jeg medtager dit eksempel i Astro-overblikket som illustration på, hvordan en transit, et stjernetegn eller en del af månecyklussen kan påvirke dig, så skriv til mig på [email protected]

     Jeg bruger kun fornavn, så det ikke bliver for “offentligt”🤩


    49 min
  • Indre arbejde - Uge 3: Indre Klarhed

    I denne episode inviteres du ind i uge 3 af Din indre rejse gennem årets cyklus. Fokus er indre klarhed – den stille form for viden, der ikke kommer fra at tænke mere, men fra at lytte dybere.


    Ugens tema handler om at begynde at ane en retning. Ikke som en færdig plan, men som små indre bevægelser, fornemmelser og impulser, der peger på det, der føles sandt for dig lige nu. Det er her, den indre stemme får plads.


    I episoden guider jeg dig gennem ugens energi og giver dig konkrete, rolige praksisser, du kan bruge i din hverdag:


    • et mantra, der hjælper dig med at vende opmærksomheden indad
    • en gåtur, der støtter dig i at mærke dine egne signaler
    • en kort meditation, der skaber ro og klarhed
    • et lille ritual, der giver form til dine intentioner
    • refleksionsspørgsmål, som hjælper dig med at lytte mere ærligt til dig selv



    Alt i denne uge handler om at sænke tempoet og give plads til det, der vil vise sig. Du behøver ikke at vide, hvor du er på vej hen – det er nok at begynde at mærke, hvad der føles rigtigt i dette øjeblik.


    Denne episode er en blid støtte til at stå mere sikkert i dig selv og lade din indre klarhed få lov at træde frem, stille og naturligt.


    12 min
  • Astro-Overblik: Sidste Kvarter i Vægten 10/1-26

    I denne episode dykker vi ned i sidste kvarter i månecyklussen, som indtræffer fredag den 10. januar kl. 16.49 i Vægtens tegn.


    Sidste kvarter markerer en mere stille og indadvendt fase, hvor vi samler op på den cyklus, der begyndte med nymånen i Skytten den 20. december. Det er et tidspunkt for eftertanke, justering og bevidst afrunding – ikke for at starte nyt, men for at give slip på det, der har gjort sit.


    Vi følger månecyklussen fra nymånen i Skytten, over første kvarter i Vædderen og fuldmånen i Krebsen, og ser på, hvordan energierne har bygget sig op frem mod dette sidste kvarter. Med Vægtens temaer om balance, relationer og gensidighed stiller denne fase skarpt på, hvor der er ubalance – både i relationer og indeni os selv.


    Episoden inviterer dig til at reflektere over, hvad der kan justeres eller afsluttes, så du kan bevæge dig lettere ind i den næste månecyklus. Du får konkrete perspektiver på, hvordan du kan arbejde med sidste kvarters energi i hverdagen, samt en enkel refleksion, du kan tage med dig.


    Vi runder også blidt af med et kig frem mod den kommende nymåne, hvor energien skifter, og en ny cyklus tager form.


    En episode til dig, der ønsker at leve mere i takt med månens rytme – med nærvær, ærlighed og indre balance.


    16 min

About Din indre rejse gennem årets cyklus

From the publisher's feed

En podcast for dig, der er nysgerrig på astrologi, årshjulet og naturens rytmer.  Her dykker vi ned i stjernetegn, nymåner og fuldmåner,  astrologi, sabbatter, ritualer,…