Død og Diagnose

En smuk død er da i det mindste noget, synes stemningen at være i slutningen af 1800-tallets Danmark. Tuberkulosen hærger og gør de bleghvide, hostende patienters sorte rander under øjnene til til et romantisk ideal. De ramte føler sig næppe henrivende, mens de kvæles i deres eget blod. Frisk luft og åbne vidder udgør som oftest den tvivlsomme behandling, men kunstnerne inspireres af den dødelige lungesygdom.

Afføring flyder i renderne gennem byens gader i midten af 1800-tallet. Det spreder ikke bare en stank, men også kolerabakterier, som især rammer de fattigste, der bor stuvet sammen i små og beskidte lejligheder. Lægevidenskaben er efterhånden så oplyst, at de dygtigste læger ved, at de ikke kan stille noget op overfor den usynlige fjende, mens de mindre kyndige ordinerer varme omslag og røg op under skørterne.

Små pusfyldte blærer breder sig på hele kroppen som et tydeligt tegn på, at de livsfarlige kopper har slået til. Sygdommen dræber i flæng – og overlever man, er man vansiret for livet. Kopper er ikke kun en frygtet sygdom – den bruges også som våben i mod stærke fjender. En årvågen engelsk landmand opdager i slutningen af 1700-tallet noget, der skal vise sig at redde utallige og heriblandt tusinder af danske liv

Begynd her, hvor du kan lære podcastens bagmænd at kende og få en hurtig introduktion til alt det, du kan lytte til i serien.

En dødelig epidemi tager i midten af 1300-tallet livet af mellem en tredjedel og halvdelen af alle europæere. Få timer efter, at smitten har indtaget kroppen, dør den ramte. Hverken urter eller bønner hjælper, og pesten er en gæst, der kommer igen og igen, og derfor opfinder danskerne regler, der skal vise sig virksomme i kampen mod Den Sorte Død.