Episode 3 (sæson 2) af podcasten 'Donate Your Voice' handler om repræsentationen af queer-personer i popkulturen. Værterne Emma Friis Nielsen og Andreas Lim starter ud med at tale om, hvordan repræsentationen både har ændret sig til det bedre og værre igennem tiden, og hvordan historiske personer som Lady Gaga og David Bowie har haft stor indflydelse. I episoden taler vi om, hvorfor det er vigtigt, at der er en repræsentation af lgbtia+personer i popkulturen men også hvilken repræsentation, der er til stede. Vi taler om, hvordan det er af stor betydning, at man kan se sig selv i mainstream film, tv-serier og musik, uanset hvem man er - og hvor nødvendigt det er, at alle historier bliver fortalt. Podcasten Donate Your Voice berører overordnet emnerne køn, race og seksualitet med målet om at skabe mere lighed, respekt og accept.