
Sign up to save your podcasts
Or


Episode 15 af podcasten 'Donate Your Voice' handler om "white privilege", og hvide menneskers ansvar i bekæmpelsen af racisme. Værterne Emma Friis Nielsen og Andreas Lim taler om, hvilken rolle hvide mennesker har og har haft i historien i forhold til diskrimination baseret på hudfarve. De snakker både om, hvilken rolle hvide mennesker har i forhold til at skabe ligestilling for alle mennesker; hvordan de kan gøre det; men også hvordan det kan være udfordrende at forholde sig til og være aktiv i. Podcasten Donate Your Voice berører overordnet emnerne køn, race og seksualitet med målet om at skabe mere lighed, respekt og accept.
Episode 12 af podcasten 'Donate Your Voice' handler om kropsformer og tykaktivisme - og for første gang deltager en gæst, Psykolog Katrine Brødsgaard Jensen. Sammen med værterne Emma Friis Nielsen og Andreas Lim fortæller Katrine om sine erfaringer med at være tyk; hvad tykaktivisme går ud på; og hvordan der er negative stereotyper, fordomme og stigmatisering omkring tykke kroppe i samfundet. Emnet er også nyt for Emma og Andreas, så formålet er derfor at give information og indsigt - og derved at skabe mere opmærksomhed på tykforbi og oplevelsen af at være tyk i dagens samfund. Podcasten Donate Your Voice berører overordnet emnerne køn, race og seksualitet med målet om at skabe mere lighed, respekt og accept.
I episode 11 af podcasten 'Donate Your Voice' er det hele vendt halvt på hovedet igen. Den her gang har Emma Friis Nielsen taget styringen og interviewer sin medvært Andreas Lim. Emma starter ud med spørge Andreas om kendte begreber indenfor den mandlige homoseksuelle verden som fx "bear", "otter" og "twink". Herefter bevæger samtalen sig over mod intersektionalitet og Andreas' oplevelse som både at være asiat og homoseksuel mand. Som altid er episoden fyldt med personlige historier, masser af holdninger og seksuelle referencer. Donate Your Voice berører overordnet emnerne køn, race og seksualitet med målet om at skabe mere lighed, respekt og accept.
Episode 10 af podcasten 'Donate Your Voice' handler om "at komme ud af skabet" og at italesætte sin seksualitet. Værterne Emma Friis Nielsen og Andreas Lim taler om deres egen personlige "kom-ud-historie"; om at komme ud generelt; og hvordan man kommer ud flere gange og forevigt. De taler både om, hvor fantastisk og forfærdeligt det er - hvor frustrerende og provokerende det er, at man er nødt til det - men også hvor befriende og beroligende det kan være efterfølgende. Podcasten Donate Your Voice berører overordnet emnerne køn, race og seksualitet med målet om at skabe mere lighed, respekt og accept.
I episode 9 af podcasten 'Donate Your Voice' er det hele vendt halvt på hovedet: Andreas Lim har taget styringen og interviewer sin medvært Emma Friis Nielsen. Andreas starter ud med at høre Emmas holdning til de fem største fordomme om at være lesbisk. Herefter bliver Emma udspurgt om de tidligere episoder, hvor fx J. K. Rowling og hendes transfobiske tweets bliver genbesøgt. Til sidst taler Andreas og Emma om forskellige minoriteters kamp for rettigheder og ligestilling, og hvordan det giver mening at snakke om dem alle i forskellige kontekster og situationer. Donate Your Voice berører overordnet emnerne køn, race og seksualitet med målet om at skabe mere lighed, respekt og accept.
Episode 8 af podcasten 'Donate Your Voice' handler om synlighed vs. normalisering indenfor minoriteter, og om det er foreneligt eller et paradoks. Værterne Emma Friis Nielsen og Andreas Lim taler om, hvorfor normalisering er vigtigt; hvorfor synlighed er vigtigt; og hvordan de to mål kan fremstå modstridende. Fx indenfor LGBTQIA+ miljøet er der både et ønske om at blive set og markeret, samt at seksualitet og køn ikke er noget, der behøver at blive talt om eksplicit. Spørgsmålet er, om store begivenheder og markante forsøg på at blive set og forstået kan være en forhindring for at blive anset som normal og en del af fællesskabet. Lyt med nu og tag del i snakken. Donate Your Voice berører overordnet emnerne køn, race og seksualitet med målet om at skabe mere lighed, respekt og accept.
Episode 7 af podcasten 'Donate Your Voice' handler om, hvordan vi oplever at tilhøre sociale kategorier i vores hverdag - både indenfor vores køn, race og seksualitet. Værterne Emma Friis Nielsen og Andreas Lim taler om og giver en masse eksempler på deres egne erfaringer, usikkerhedder og sjove oplevelser. Emma tager udgangspunkt i at være kvinde og homoseksuel, mens Andreas primært taler ud fra at være asiat og homoseksuel. Formålet er både at give et mere personligt billede af os som mennesker og podcast-værter, samtidig med at rette opmærksomhed på relevante og vigtige samfundstendenser og -foredomme relateret til sociale kategorier. Donate Your Voice berører overordnet emnerne køn, race og seksualitet, med målet om at skabe mere lighed, respekt og accept.
Episode 6 af podcasten 'Donate Your Voice' handler om aktivisme i sport og underholdning. Værterne Emma Friis Nielsen og Andreas Lim taler om eksempler på aktivisme og politiske budskaber i fx danske og amerikanske fodboldkampe, award shows som Oscar-uddelingen og underholdningsprogrammer som Zulu Comedy Galla. Vi snakker både om, hvilket formål det har; om det er okay og passende; og hvorfor det altid møder kritik af medier og i offentligheden. Donate Your Voice berører overordnet emnerne køn, race og seksualitet, og formålet er at skabe mere lighed, respekt og accept.
From the publisher's feed