Guderne elsker sport. Det gør mennesker også. Så hvorfor ikke bare forbinde det hele?

Thomas Heine Nielsen er lektor i klassisk græsk på Københavns universitet og han fortæller, hvordan antikkens grækere dyrkede sport og religion på en gang. Ganske lig i dag var sport den gang forbundet med prestige og store præmier, som ind imellem blev udbetalt i mange liter værdifuld olivenolie.

Store brande hærgede 1700-tallets København, hvor byens rådhus brændte ned to gange.

Befolkningen slap stort set med livet i behold, men bygninger forsvandt og byen ændrede sig, for efter brandene blev der bygget både nyt og mindre brandfarligt.

Historiker fra Københavns Museum Jakob Ingemann Parby fortæller om katastrofernes potentiale.

15.000 danskere døde, da landet blev ramt af den spanske syge i 1918.

Tommy Heisz har i sin nyeste bog "Den spanske syge" samlet en række øjenvidneberetninger, der tegner et billede af sygdommens hærgen og dens voldsomme konsekvenser for familier, der mistede pårørende, og sygeplejersker, der hjalp patienterne.

Da kultusministeren gik på horehus, kom der gang i debatten om den seksuelle moral. En debat der har kørt op og ned i bølger siden sidste del af 1800-tallet, hvor sædelighedsfejden rullede. Historiker Cecilie Bønnelycke fortæller om fejden, der handlede om krop, seksualitet og ægteskab.

Det hedder reenactment, når sprællevende nutidsmennesker iscenesætter historiske perioder, og for meste er det bare sjovt og flot, når de klæder sig på med uniformer og pikkelhuer, men ind imellem pirrer det nogle etiske grænser, for hvor langt kan man tillade sig at gå med de historiske begivenheder.

Historiker og reenactor Kåre Johannesen fortæller, hvorfor han ofte klæder sig på som tysk major fra 1916 og han sætter fokus på de uniformer, han aldrig kunne finde på at tage på.

Svenskekrigene. Et møgbeskidt og socialt lagdelt København. Og en hel del drukkenskab. 1600-tallets Danmark har alle elementer til en god historie, og sådan en er forfatter Martin Davidsen leveringsdygtig i med romanserien om soldaten Tobias Rens.

Som opvarmning til weekendens Historiske Dage i Øksnehallen i København fortæller Martin Davidens om sine bøger og det dramatiske århundrede i danmarkshistorien.

Næseløse danskere har aldrig fået megen spalteplads i de store brede danmarkshistorier.

Poul Duedahl fortæller om fænomenet, sygdommen bag og den behandling, der blev sat i gang.

Alt sammen på baggrund af hans bog Velkommen på Bagsiden, som er nomineret til Årets Historiske Bog 2018.

Da den unge Hans dør under 1. Verdenskrig, sættes der gang i en sønderjysk familiekrønike, der spinder sig over fire slægtsled og med fem søskendes liv som omdrejningspunkter for en vidunderlig fortælling om liv på landet, i en søskendeflok og en verden i hastig forandring.

Forfatter Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin roman ”Om hundrede år”, der netop nu ligger i toppen af bestsellerlisterne.

Undervejs er der lydklip fra lydbogen, som med tilladelse er lånt på DRs hjemmeside.

Magnus Kjær skriver sig ind i danmarkshistorien med den lange danske bacongris. Det var nemlig ham, der i 1800-tallets driftige Holstebro fik fremavlet dyret, som gjorde Kjær til byens rigeste mand. Få historien om levemanden og entreprenøren Magnus Kjær, når museumsinspektør Esben Graugaard fra Holstebro Museum fortæller.

Historiker Ning de Coninck-Smith er gået i gang med et forskningsprojekt om Aarhus Universitet. Det handler om de mænd, der fik etableret uddannelsesinstitutionen og om deres magt. Samtidig sætter hun fokus på de studerendes studietid og kønnets betydning for universitetet og studenterlivet. Tilsammen åbner det døren til en historie, der ikke tidligere er fortalt.