Helle Helle leverer med sin kandidat til DR Romanprisen 2019, romanen 'de', et fortættet portræt af en teenagepige og hendes mor. Vi møder dem i Rødby på Lolland i starten af 1980'erne. De har et nært forhold, præget af kærlighed og stille omsorg. Men døden nærmer sig den lille familie. Helle Helle har valgt at skrive romanen i konsekvent nutidsform, også når hun beskriver det, der er sket i går eller sidste år. I denne podcastepisode fortæller forfatteren, hvordan denne måde at udfordre sproget på, er en vej til at fastholde nuet for hovedpersonerne, men også en litterær udfordring, som har givet energi til skriveprocessen. Vært: Diana Bach.