Eftermiddag

Eftermiddag

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Eftermiddag episodes

  • #2 Børneulve i byen og Støjbergs madvaner
    Danmarks Jægerforbund har planer om at lave et uddannelsesforløb for de jægere, der skal skyde de såkaldte problemulve. Men kan regeringens ulve-handlingsplan ende med, at børneulve søger mod byerne, hvis deres forældre bliver skudt? Næsten en halv million danskere har scrollet forbi et opslag fra partiet Danmarksdemokraterne. Her fortæller partileder Inger Støjberg om hendes madvaner på en fredag. Men hvad er det egentlige hovedbudskab i videoen? Medvirkende: Simon Skovbo Moser, aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse. Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund. Niels Christensen, tidligere vært på podcasten Det rigtige Danmarks Radio. Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank. Værter: Andreas Wintoft og Peter Marstal.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Kirkeministerens klokker og kriminelle familier
    I anledningen af befrielsesdagen havde Kirkeminister, Morten Dahlin, opfordret landets biskopper til at lade kirkeklokkerne ringe i dag. Han håber, "at alle vil bruge det ene kvarter til at reflektere over, at der altså er håb". Men håb for hvad? Rigspolitiet har for første gang lavet et nationalt overblik over familier, hvor kriminel adfærd går i arv. Men hvad er det, der går i arv? Medvirkende: Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i amerikansk politik. Morten Dahlin, kirkeminister. Mikkel Bjørn, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Værter: Andreas Wintoft og Peter Marstal.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Ny fødeafdeling på Bispebjerg og slagtere til veganerdemonstration
    Der er brug for endnu en fødeafdeling til at tage imod de mange flere nye hovedstadsborgere, der vil komme til verden i de kommende år. Og det skal foregå på en ny, topmoderne kvindebarn-afdeling på Bispebjerg Hospital, når det nye supersygehusbyggeri står klar. Det er holdningen hos et politisk flertal i Region Hovedstaden. Vi spørger Camilla Hove Lund, medlem af forretningsudvalget i Region Sjælland, hvad der bekymrer hende ved det her forslag. Slagterforretningen "Slagterens Smørrebrød og Delikatesse" på Amager har været udsat for hærværk. Det sker samtidigt med, at aktivistgruppen "Amager imod slagtere" har demonstreret ude foran forretningen. Vi spørger indehaver af "Slagterens Smørrebrød og Delikatesse" på Amager om hvad stemningen til demonstrationen er. Medvirkende: Peter Hawking, forperson i Danmarks Veganske Forening Camilla Hove Lund, medlem af forretningsudvalget i Region Sjælland Sandie Ring, indehaver Slagterens Smørrebrød og Delikatesse på Amager Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 En højreekstremistisk organisation og amerikansk brug af danske telefrekvenser
    Det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland, AfD, er en højreekstremistisk organisation. Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra Tysklands indenrigsefterretningstjeneste. Det snakker vi med Nora Sina, som er uddannet politolog, er politisk konsulent hos psykiatrifonden og tidligere skribent for mediet Altinget om Tyskland, om. Det kommende forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA kan - potentielt - give udfordringer for danskere med en mobiltelefon eller tablet - det vil sige langt de fleste af os. Staten lægger nemlig op til at give det amerikanske militær mulighed for at gøre brug af danske telefrekvenser - i meget vid udstrækning. Vi spørger Lars Dittmann, forsker ved DTU med speciale i netværksteknologi og serviceplatforme, hvad der er så skidt ved det her forslag. Medvirkende: Nora Sina, uddannet politolog politisk konsulent hos psykiatrifonden og tidligere skribent for mediet Altinget om Tyskland Frederik Dirks Gottlieb, dækker amerikansk politik og populærkultur, blandt andet som vært på podcasten Only in America her på RADIO IIII Lars Dittmann, forsker ved DTU med speciale i netværksteknologi og serviceplatforme Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 En antidemokratisk opførsel og mangel på rummelighed i datingverdenen
    ”Udemokratisk”, ”udansk” og ”tosser”. Det er blot nogle af de ord, som justitsminister Peter Hummelgaard i går brugte, da han skulle beskrive de pro-palæstinensiske aktivister, som forstyrrede hans 1. maj-tale. Og nu melder retsordføreren for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg, sig enig med justitsministeren. Vi spørger retsordføreren, hvorfor aktivisternes opførsel er antidemokratisk. Der mangler rummelighed og forståelse for forskellige politiske holdninger i datingverdenen. Det mener Oliver Abildskov, byråds- og regionrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i hvert fald. Vi spørger ham, hvad hele teorien egentlig bygger på. Medvirkende: Bjørn Brandenborg, retsordfører i Socialdemokratiet Oliver Abildskov, byråds- og regionrådskandidat for Det Konservative Folkeparti Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber Olof Liberg, forsker i ulven på Grimsö Forskningsstation Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 ATP sletter ordet ’bonus’ fra hjemmeside og en udemokratisk optræden
    ATP har tidligere i år hævdet over for Folketinget, at de har afskaffet deres stærkt kontroversielle bonusprogram, hvor en lille gruppe medarbejdere har fået udbetalt et trecifret millionbeløb med udsigt til endnu mere. Men nu er ATP begyndt at slette ordet ’bonus’ fra et centralt faktaark og erstatte det med ’aflønningsmekanisme’. Det er noget, vores politiske program ''Sig' Det' Løgn'' har fundet ud af, og det snakker vi med vært, Brian Weichardt, om. Justitsminister Peter Hummelgaard skulle i dag holde 1. maj-tale i Fælledparken i forbindelse med Arbejdernes Kampdag. Men det var altså ikke udelukkende glade arbejdere, der overværede Hummelgaards tale. Ministeren var efterfølgende ude og kalde demonstranternes optræden for udemokratisk. Vi spørger Frida Hviid-Broberg, forsker i protestretorik og brugen af følelser i politik, om man kan kalde demonstrationen for udemokratisk. Medvirkende: Brian Weichardt, politisk kommentator og vært på Sig' Det' Løgn Frida Hviid-Broberg, forsker i protestretorik og brugen af følelser i politik Jesper 'Kasi' Nielsen, tidligere direktør i smykkegiganten Pandora Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Fjern forbuddet mod atomkraft og den nye trend "SkinnyTok"
    Moderaterne er klar til at ophæve forbuddet mod atomkraft. Sådan lød det i fredags fra regeringspartiet, og i weekenden fulgte Venstre trop. Vi spørger gruppeformand og energiordfører for Moderaterne, Henrik Frandsen, hvorfor forbuddet skal ophæves. På Tiktok er der lige nu en trend, der handler om, hvordan man kan tabe sig. Det er en trend der går under navnet 'SkinnyTok', hvor brugere deler tips til, hvordan man bliver tynd. Medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, vil have EU-Kommissionen til at undersøge, om TikTok bryder reglerne om begrænsning af skadeligt indhold. Medvirkende: Naser Khader, debattør og skribent på Kontrast Henrik Frandsen, gruppeformand og energiordfører for Moderaterne Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet, Socialdemokratiet Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 En etisk forsvarlig mission og skjult reklame for Ganni og Barbour
    Vi efterlyser her på RADIO IIII en hund, der alligevel skal aflives, som vi kan købe, slagte og spise - humant og inden for lovens rammer. Vi afblæser dog missionen, hvis vi hører ét sagligt argument for, at det ikke er etisk forsvarligt at spise hunde, hvis man samtidig mener, at det er etisk forsvarligt at spise grise. Vi spørger professor i bioetik, Peter Sandøe, om vores mission er etisk forsvarlig. TV2 Echo reklamerer for tøjmærkerne Ganni og Barbour på en række af deres videoer - sådan lyder kritikken fra advokaten Heidi Højmark Helveg. Deres journalist Mille Holkenfeldt - har nemlig optrådt med to jakker fra Ganni X Barbour og en trøje fra Ganni med store og tydelige logoer. Vi spørger Heidi Højmark Helveg hvorfor det er problematisk. Medvirkende: Mikkel Runge Olesen, seniorforsker hos DIIS speciale i udenrigspolitik og diplomati Peter Sandøe, professor i bioetik, Københavns Universitet Heidi Højmark Helveg, Advokat med speciale i medieret Regina Fjendbo, tykaktivist Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Børnefængsler og en unik investeringsmulighed
    Venstre-borgmester i København, Jens Kristian Lütken, er kommet på banen med et kontroversielt forslag. Han vil indføre såkaldte akutskoler – altså en form for skoler, der i et forløb på nogle uger tager imod elever fra andre folkeskoler, hvis de har udvist grænseoverskridende eller voldelig adfærd over for klassekammerater og lærere. Et forslag der i Odense blev kaldt for "børnefængsler". Så er han sikker på, at det ikke vil forværre problemet på sigt? Jesper Nielsen, som de fleste nok kender som Kasi-Jesper, ligger for tiende år i kamp med smykkefirmaet Pandora. For at kunne betale advokatudgifterne, har Kasi-Jesper solgt andele i sit søgsmål mod Pandora. Jesper Nielsen skriver på sin hjemmeside, at det er en 'unik investeringsmulighed' med et 'forventet afkast på 600 til 1200 procent'. Men hvor stor en chance er der reelt for, at de her 500 private investorer rent faktisk ser nogle penge? Medvirkende: Jesper 'Kasi' Nielsen. Louise Klinge, børne- og skoleforsker. Michael Kragh, andelskøber i Kasi-Jespers earn-out-søgsmål. Jens Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. David Budtz Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Andreas Wentoft.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Alkoholskadede fostre og forvirring om atomkraft
    En overlæge siger til Jyllands-Posten, at der er brug for, at børn på folkeskolerne og ungdomsuddannelserne bliver undervist i, hvor farligt alkohol kan være for deres ufødte børn. Men skal børn i folkeskolen skræmmes fra at drikke alkohol, fordi det kan skade børn, de måske føder langt ude i fremtiden? Regeringen, Alternativet, SF og De Radikale stemt for formuleringen "Det er ikke nødvendigt at producere atomkraft i Danmark for at minimere svingende elpriser, have forsyningssikkerhed eller indfri Danmarks klimamål.". Det sker efter, at Venstre og Moderaterne i weekenden trak overskrifterne ved at melde ud, at de er klar til at fjerne det 40 år gamle forbud mod atomkraft i Danmark. Hvordan hænger det lige sammen? Medvirkende: Katrine Hassenkam, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget. Jennifer Vikre-Jørgensen, overlæge på Familieambulatoriet på Aarhus Universitetshospital. Steffen Frølund, energiordfører i Liberal Alliance. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Andreas Wentoft

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Eftermiddag

From the publisher's feed

Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 15-18.