Eftermiddag

Eftermiddag

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Eftermiddag episodes

  • #2 En vred balletmester og Wichmands ADHD-assistent
    Den forhenværende balletmester på Det Kongelige Teater Nikolaj Hübbe afslører nu, hvad han led af, da han var sygemeldt i fem måneder. Nikolaj Hübbe var faktisk slet ikke syg, han var vred. Og mens han gik rundt med den vrede, hævede han stadig sin løn måned efter måned. Vi undersøger om man kan være så vred, at man bliver syg. Cathrine Wichmand har fået hjælp af kommunen til at søge om en personlig assistent 15 timer om ugen. En assistent, som hun har ret til at søge om fordi hun har en ADHD-diagnose. Vi spørger ADHD-foreningen om det indeholder gråzoner, hvad en personlig assistent må og ikke må. Medvirkende: Torben Bechmann Jensen, lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Finn Rudaizky, løsgænger i Københavns Borgerrepræsentation. Trish Nymark, formand for ADHD-foreningen. Peter Ernstved Rasmussen, vært på Frontlinjen og redaktør på forsvarsmediet Olfi. Værter: Peter Marstal og Andreas Wentoft.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Optøjer i Asien og psykiatri-skandale
    Der bliver affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region. Dermed bliver der pustet til den i forvejen intense situation mellem Indien og Pakistan. Vi spørger Asienkorrespondent om vi kan risikere en atomkrig. Psykiatri-skandalen i Randers, som den er blevet døbt, efter den først blev beskrevet hos Frihedsbrevet, er faktisk slet ikke en skandale. I hvert fald ikke i den forstand, man først tror. Der er derimod tale om en heksejagt på en sagesløs overlæge, lyder det fra Karin Liltorp fra Alternativet. Vi fik hende til at uddybe. Medvirkende: Alexander Sjöberg, Asienkorrespondent hos Berlingske. Jacob Kaarsbo, selvstændig sikkerhedsrådgiver og tidligere analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste. Ulrik Graff, chefkonsulent i Center for Operativ Folkeret under Forsvarsakademiet. Karin Liltorp, psykiatriordfører for Alternativet. Christian Marcussen, medlem af Det Nationale Integrationsråd og klummeskribent på Berlingske. Værter: Peter Marstal og Andreas Wentoft

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Fik du hørt: Der er ingen forskel på at spise gris og spise hund
    Er det etisk mere forsvarligt at spise grise og køer end at spise en hund? Det spørgsmål undersøger vi sammen med lektor i bioetik, Mickey Gjerris. Han mener, at det kan sammenlignes med at spise vores afdøde mormor, når vi spiser dyr.

    Vi efterlyser på RADIO IIII en hund, der alligevel skal aflives, som vi kan købe, slagte og spise på en human måde, som er inden for lovens rammer. Det gør vi for at udfordre den generelle opfattelse af, at det er i orden at aflive køer, høns og grise i deres bedste alder for at spise dem, men forkasteligt at aflive en gammel hund for at lave den til hundebøffer. Hvis du har en hund, som vi må bruge til formålet, kan du ringe ind på vores telefonsvarer på nummeret 72 40 50 80 og lægge en besked.

    Medvirkende: Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet.
    Vært: Peter Marstal.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    14 min
  • #3 Ruslands angreb på Kyiv og negativ aktiedækning
    "Vladimir, stop!" Sådan lyder Donald Trumps reaktion på Ruslands voldsomme angreb på Ukraines hovedstad Kyiv. Men hvor stiller angrebet mulige fredsforhandlinger?Mediernes aktiedækning er alt for følelsesladet og negativ. Men skal medierne afholde sig fra at dække virkeligheden? Medvirkende: Stefan Weichert, journalist i Ukraine. Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening. Lasse Sandborg, journalist på Frihedsbrevet. Sofie Frøkjær, politisk reporter og vært på Sig det løgn. Værter: Peter Marstal og Andreas Wentoft.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Argumenter for ikke at spise en hund og mistillid til klimaministeren
    Findes der nogle gode, etiske argumenter for ikke at spise hunde? Det spørgsmål undersøger vi sammen med Mickey Gjerris, der er lektor i bioetiker. Løsgænger Theresa Scavenius stemte blankt ved mistillidsafstemningen mod klimaminister Lars Aagaard, selvom hun ikke har tillid til ham. Så hvordan hænger det sammen? Medvirkende: Matias Seidelin, sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI og ekspert i amerikansk politik. Theresa Scavenius, løsgænger i Folketinget og stifter af partiet Grønne Demokrater. Mickey Gjerris, lektor i bioetiker på Københavns Universitet. Lars Barfoed, tidligere folketingsmedlem og minister for De Konservative, nu medlem af Moderaterne. Værter: Peter Marstal og Andreas Wentoft.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Mistillidsafstemning er demokratisk problem og vage regler for influencere
    Det er et “demokratisk problem”, at oppositionen dropper de normale clearingsaftaler ved dagens mistillidsafstemning, mener Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen. Men er det virkelig så slemt, at blive bedt om at møde op på arbejde? Dansk Journalistforbund står bag et nyt sæt etiske retningslinjer for influenter. Men viser sagen om influencer Christina Sanders kritik af Molslinjen, at retningslinjerne er så vage, at de er ligegyldige? Medvirkende: Jan E. Jørgensen, politisk ordfører for Venstre. Susanne Borggaard, formandskandidat for Nye Borgerlige. Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk Journalistforbund. Maia Kahlke Lorentzen, specialist i digital kultur og digital chikane og medstifter af Cybernauterne. Værter: Peter Marstal og Andreas Wentoft.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Eskimovej skal være fortid og USA er ude på noget
    Eskimovej i det nordlige Aarhus skal have et navn, mener flere organisationer og kommunalpolitikere. Men hvad skal vejen hedde? Det er tåbeligt, at de europæiske udenrigsministre aflyser møde i stedet for at forberede sig på den fredsplan, som USA snart kommer med. Det mener tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Medvirkende: Jesper Kjeldsen, Medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet. Thea Kølsen Fischer, professor i virusepidemier og infektioner ved Københavns Universitet. Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti. Værter: Peter Marstal og Andreas Wentoft.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Ulveelskere politianmelder fåreavler og kødreklamer bør forbydes
    Foreningen Ulvetid har politianmeldt en fåreavler for ikke at have sat ulvesikrede hegn med. Men er fåreavlere selv skyld i ulveangreb? Det er en god idé at forbyde reklamer for kød, mener Alternativets eksterne dyrerettighedsordfører. Så hvorfor er et forbud ikke partiets officielle politik? Medvirkende: Ole Pedersen, formand for foreningen Ulvetid. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Christian Friis Bach, klimaordfører for Venstre. Michael Monberg, ekstern dyrerettighedsordfører for Alternativet. Peter Ernstved Rasmussen, vært på Frontlinjen og redaktør på forsvarsmediet Olfi. Værter: Peter Marstal og Andreas Wentoft.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Paludan i propagandavideo og problematisk børneovervågning
    Billeder af Rasmus Paludans koran-afbrændinger bliver brugt i en propagandavideo fra Islamisk Stat. Skræmmer det den kendte islamkritiker? Forældre skal ikke overvåge sine børn via deres telefoner, lyder det fra Børns Vilkår. Men er overvågningen et problem, hvis børnene ikke ved det? Medvirkende: Isabel Bramsen, fredsforsker og leder af freds- og konfliktstudier på Lunds Universitet. Peter Have, forsvarsordfører for Moderaterne. Rasmus Paludan, stifter af partiet Stram Kurs. Ida Hilario, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår. Værter: Peter Marstal og Andreas Wentoft.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Bare bryster på koldkrigsmuseum og et jødisk forsvar for Trump
    Koldkrigsmuseet Stevnsfort har spurgt deres følgere, om der skal bryster på væggen i kommandocentralen, da det viser en vigtig del af historien. Og et klart JA lød svaret. Men er det nødvendigvis det mest historisk korrekte? 100 ledere af universiteter og andre uddannelsessteder har offentliggjort en fælles udtalelse, hvor de blandt andet siger, at Trump skal blande sig udenom Harvard-universitetet. Det sker efter, at Harvard har sagsøgt Trump-administrationen for forsøg på at "tvinge og kontrollere" universitetet til at gøre mere for at bekæmpe antisemitisme. Men hvad siger en dansk jøde om den misere? Og skal vi også indefryse midlerne til Roskilde Universitet, hvor der også har været propalæstinensiske demonstrationer? Medvirkende: Anders Knudsen, museumsinspektør Koldkrigsmuseet Stevnsfort Jonatan Sousa, daglig leder af Forum for Dialog om Israel Hans Uffe Christensen, redaktør på mediet Autonews Business. Johannes Riber, orlogskaptajn og militæranalytiker hos Forsvarsakademiet. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Peter Marstal

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Eftermiddag

From the publisher's feed

Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 15-18.