En Arbejdsplads På Landet

En Arbejdsplads På Landet

By LandbrugsMedierneArts
Download on the App Store

En Arbejdsplads På Landet episodes

  • Høst bag kameraet: Forelsket i landbruget – og høst efter fyraften

    Høst bag kameraet: Forelsket i landbruget – og høst efter fyraften

    Instruktør Martin Zandvliet ville lave et familiedrama om et generationsskifte. Men under arbejdet med DR-serien Høst blev han forelsket i landbruget og de mennesker, der arbejder i det.

    I denne episode af En arbejdsplads på landet fortæller han, hvorfor marker, maskiner og høstarbejde fylder så meget på skærmen. Og hvordan vejret viste sig at være sværere at styre end både skuespillere og køer.

    Vi møder også landmand Bo Madsen, der lagde gård til optagelserne. Han lærte skuespillerne at være landmænd og måtte selv ud at høste om aftenen, når filmholdet var færdigt.

    Hør også om de mange overraskelser under optagelserne – og om hønsene, der indtog sminkevognen.

    Kom med bag kameraet på Høst.

    41 min
  • Sådan lærte kendt skuespiller at spille landmand - kom med bag kulisserne i DR serien Høst

    Hvordan spiller man en landmand, så selv rigtige landmænd tror på det?

    Skuespiller Katrine Greis-Rosenthal kendte stort set intet til landbruget, da hun fik rollen som Astrid i DR's dramaserie Høst. Pludselig skulle hun lære at køre traktor og mejetærsker, håndtere store køer og bevæge sig på en gård, som om hun havde gjort det hele sit liv.

    I denne episode af En arbejdsplads på landet møder vi hende på gården ved Roskilde, hvor en del af serien er optaget. Vi tager plads i traktoren, besøger køerne og taler om alt det, man ikke kan lære af et manuskript.

    For hvordan lærer man at ligne en landmand? Og hvordan spiller man en kvinde, der arver familiens gård på bekostning af sin bror?

    Katrine fortæller om sine udfordringer med maskiner og dyr, om de landmænd, der hjalp hende, og om den respekt, hun har fået for et erhverv, hvor hjem, arbejde og familieliv er tæt vævet sammen.

    Hun fortæller også om dyr som medspillere. Og som hun siger: En ko er ikke en skuespiller. Den gør ikke altid, hvad man forventer.

    Første af to podcastepisoder om Høst

    26 min
  • Den rigtige landmand bag den udskældte Baron Blåskæg

    Da forfatter Thomas Boberg flyttede til Fejø, blev han budt velkommen af øens griseproducent. Kort tid senere udkom romanen Insula, hvor mange mente at kunne genkende både øen og dens beboere – heriblandt Niels Sloth Larsen, der af mange blev set som den kontroversielle figur "Baron Blodskæg". I denne episode af En arbejdsplads på landet fortæller Niels Sloth Larsen for første gang sin egen historie. Samtalen handler om livet som griseproducent, om at blive genkendt i en roman og om den voksende debat om dansk landbrug, natur og klima. 

    35 min
  • Hjemmeundervisning mellem køer og køkkenbord

    Hjemmeundervisning mellem køer og køkkenbord

    I den nye episode af podcastserien En arbejdsplads på landet går turen til Idestrup på Falster, hvor Emil Vest-Hansen og Heidimaria Nielsen driver mælkeproduktion – og samtidig har valgt en hverdag, der skiller sig ud.

    Deres børn går nemlig ikke i skole som de fleste andre. De bliver hjemmeundervist på gården, hvor køkkenbordet, stalden, marken og hverdagen i familien er en del af undervisningen.

    For Emil og Heidimaria handler valget ikke om at tage noget fra børnene – men om at give dem noget andet.

    »Kernen i det her er, at vi er sammen hele tiden. Vi sidder og spiser morgenmad sammen, middagsmad, aftensmad. Jeg har børnene med i stalden og kan bare sende dem ind igen,« fortæller Emil i podcasten.

    I episoden kommer vi tæt på familien og deres hverdag. Hvordan lærer børnene dansk, matematik og engelsk? Hvad med vennerne? Og hvordan sikrer man, at undervisningen står mål med folkeskolen?

    Heidimaria fortæller, at familien har valgt en mere interessebaseret tilgang til læring.

    »Hvis børnene trives, så er der også læring. Der er læring i alt,« siger hun.

    Podcasten handler også om de svære spørgsmål. Om økonomi, om familie og naboers reaktioner – og om frygten for, om børnene går glip af noget vigtigt.

    For familien på Falster er svaret klart. De har ikke fortrudt.

    »Jeg synes, det har været den bedste beslutning, vi nogensinde har taget,« siger Heidimaria.

    I episoden møder du også børnene Rose, Wilma og Silke, som fortæller om kalve, skolebøger, ridning og livet uden skoleklokke.

    39 min
  • Køernes fangevogter - besøg i Renbæk Fængsel

    Podcasten tager lytteren med bag låste porte til Renbæk Fængsel, hvor der gemmer sig en usædvanlig arbejdsplads: et økologisk kvægbrug med omkring 140 malkekøer. Her er det indsatte, der sammen med de ansatte står for den daglige drift – fra malkning og fodring til pasning af kalve og markarbejde.

    Gennem podcasten kommer man med helt tæt på hverdagen i stalden. Man hører lydene fra arbejdet, følger rutinerne og får indblik i, hvordan et moderne landbrug fungerer under særlige rammer. Samtidig møder man både ansatte og indsatte, som fortæller om arbejdet, ansvaret og livet i fængslet.

    Podcasten giver et nuanceret billede af, hvad det vil sige at drive landbrug bag tremmer – og hvad arbejdet med dyr kan betyde for mennesker, der er i gang med at afsone en dom.

    38 min
  • En sæk såsæd bliver til en halv million rundstykker - tag med på besøg på fabrikken

    I denne podcast kommer du med ind på såsædsfabrikken, hvor kornet forvandles til grundlaget for næste års høst.

    En sæk såsæd kan i sidste ende blive til 500.000-600.000 rundstykker. Sådan lyder det fra produktchef Kenneth Weber Søbye fra Hornsyld Købmandsgård – og det sætter perspektiv på noget så jordnært som korn.

    For før dejen æltes og rundstykkerne lander på morgenbordet, begynder det hele med et frø. Og inden det frø rammer jorden, har det været igennem en omfattende proces.

    I denne episode af En arbejdsplads på landet besøger vi såsædsfabrikken Nielsen & Smith i Glostrup, som er ejet af Hornsyld Købmandsgård. Her møder vi også fabrikschef Anders Larsen, der trin for trin tager os med gennem processen: fra kornet ankommer til fabrikken, bliver kontrolleret og analyseret, til det renses, sorteres og behandles – og til sidst ligger klar i storsække. Klar til at blive sået på marker over hele landet og sågar i udlandet.

    Undervejs bliver det tydeligt, hvor meget der er på spil i starten af vækstsæsonen. For kvaliteten af såsæden er afgørende for udbyttet – og dermed for den mad, der ender på vores tallerkener.

    Hornsyld Købmandsgård sælger hvert år så meget såsæd, at det svarer til at kunne så 150.000 hektar eller hele Lolland og Falster til. Det er store mængder – og en vigtig del af fundamentet under dansk planteproduktion.

    Klik på podcasten og kom med rundt på fabrikken på en travl dag midt i såsæsonen, hvor maskinerne brummer, og kornet er på vej fra råvare til fremtidens høst.

     

    32 min
  • Skolen skal ligne et rigtigt og moderne landbrug, siger forstanderen for Gråsten Landbrugsskole

    I podcasten besøger LandbrugsAvisen Gråsten Landbrugsskole, hvor elever, lærere og ledelse arbejder midt i et moderne produktionslandbrug. Podcasten giver et indblik i, hvordan teknologi er blevet en integreret del af hverdagen – fra malkerobotter og fuldautomatisk fodring i stalden til markrobotter og energiproduktion på skoleområdet.

    Forstander Bjarne Ebbesen fortæller om skolens ambition om at uddanne elever til det landbrug, de møder ude hos danske landmænd, og gerne lidt på forkant af udviklingen. Samtidig sætter podcasten fokus på, hvordan energi og CO₂ kan blive nye forretningsben i landbruget.

    Gennem stemmer fra både elever og medarbejdere viser podcasten et erhverv i forandring, hvor teknologi, bæredygtighed og arbejdsglæde går hånd i hånd – og hvor fremtidens landmænd uddannes i praksis, ikke kun på PowerPoint.

    38 min
  • Der skal en god kæreste, en god bank og gode forældre til et generationsskifte

    I podcasten fortæller agrarøkonomeleverne Christina Seifelhelt og Martin Iversen om deres tanker om generationsskifte. Martin Iversen vil gerne overtage den fædrene gård sammen med sin fætter om et års tid. Det bedste han har gjort i den sammenhæng er indtil videre at finde en god kæreste - som har vænnet sig til tanken om det meget arbejde, den store investering og at der er en risiko. 

    Christina Seifelhelt har allerede besluttet, at hun ikke vil være selvstændig. Hun går på landbrugsskole, fordi hun holder af at arbejde med dyr og gøre et godt stykke fagligt arbejde i den henseende. 

    De går begge på Gråsten Landbrugsskole 

    19 min

About En Arbejdsplads På Landet

From the publisher's feed

'En Arbejdsplads På Landet' henvender sig til alle, der bor eller arbejder på landet - landmænd, medhjælpere, ansatte hos virksomheder i landbrugsbranchen og lokale på…