En Eventyrlig Rejse I Sorgens...

Kære Lytter
Blot et kort speak om en længere pause end forventet og jeg satser på at vende tilbage igen i det nye år.

Så igen fra hjertet tusind for jer der lytter med!

Kærligst 
Lena

Kære Lytter
En ny stærk og personlig fortælling fra hjertet af, er nu ude og leve. En fortælling hvor vi kommer ind under huden på mennesket bag Soongheei og historien om hendes ophav og adoption. Om hendes biologiske mor og alt det som fulgte med.

Soongheei har tilbage i 2010 lavet en smuk og rørende lydfil som jeg desværre ikke må tage med i episoden, grundet den underliggende musik og ophavsretten til dette. Men herunder kommer et lille uddrag af den.

Soongheei siger. 
"Ensomheden og min vej ud af denne!

Det var det der skete, en mørk skygge, lagde sig over mit hoved og min krop. Det var som om jeg trak et rullegardin ned foran mig, jeg kunne ikke se noget. Jeg kunne mærke jeg blev urolig, men hvad kunne jeg gøre. Jeg måtte bare blive og tage afstand fra at mærke at jeg blev forladt. Jeg følte det var en nødvendighed for mig at skabe afstand fra mig selv og ikke at mærke og for at blive accepteret der hvor jeg netop nu blev placeret." 

"Du tør ikke mærke dig selv"  Noget min lærer Steen Kofoed sagde til mig i forbindelse med hans Sindsro uddannelse som jeg tog tilbage i 2010. Dette ramte mig dybt og fik mig til at reflektere over hvad det handlede om. Selvom jeg havde skiftet navn fra Kirsten tilbage til Soongheei 12 år tidligere. Så lykkedes det først i 2010 at bevæge mig ud af ensomheden. Den som tog sin form da jeg kom til Danmark tilbage i 1969. Finde ind til den stærke flamme af lys som boede i mig. At kunne slippe Kirsten og den rolle helt og sige goddag til mit sande selv efter mange års fravær. Det bragte en skøn følelse af frihed og samhørighed med mig selv.
Min ensomhed og evig søgen efter nogen eller noget forsvandt lige så langsomt. Denne følelse af ensomhed så jeg tilbage på med en blanding af vemod, glæde og taknemlighed, efter jeg var kommet over på den anden side. Ikke at se ensomheden som en fjende men mere som en ven dengang og som en mulighed for mig at vokse og blomstre. At kunne føle mig hel igen og have større tillid til mig og verden omkring mig.

Så tak kære lytter fordi du tog dig tid til at læse med og måske også at lytte med.
kærligst Lena

Kære Lytter 

Astrid skriver:
"Jeg nåede at fortælle Søren, at han skulle på sit livs største rejse, at det var godt og at han ville møde mennesker han kendte. - At Perle og jeg ville være hos ham hele vejen på denne side og at han havde, hvad han havde brug for. - At han ville møde den største fred, kærlighed, varme og glæde, når han kom frem og dér være sammen med gode mennesker, han kendte. Jeg nævnede også, at han nok kom til at kigge på sit liv og alt hvad han havde lavet og at der var meget godt. -  Da vi kunne se og høre enden var nær på hans åndedræt og hjerteslag, bekræftede jeg, at nu er du der snart, gå efter lyset og den hvide port, du ved hvor det er. – Og han gjorde det! "

En virkelig powerfuld unik og ud af denne verden fortælling, men også tårer der triller hos os begge undervejs, når både sorg og magi smelter sammen.

Jeg kan virkelig anbefale at lytte med, for her er der virkelig tale om noget smukt, når kærligheden rækker udover det menneskelige. 

Ord som dødsdoula kommer op og det er virkelig det som Astrid er i denne fortælling med mange dobbeltbevidstheder på en gang. 

Det er samtidig vigtigt ogå her at sige: ta´hvad du kan bruge og lad resten ligge.

Tusind tak til Astrid for at ville dele sin historie med mig og jer der lytter med.

Så tak til dig for at læse med og måske også at lytte med.

Kærligst Lena

Kære Lytter

Det er så fantastisk endelig at kunne byde velkommen til denne første episode med gæster, til min første gæst Astrid og første del af hendes fortælling. Jeg er så taknemmelig for at hun fik et kald på at skubbe gang i denne proces. For det er faktisk hendes fortjeneste, jeg tog det endelige sidste skridt i den beslutning.

Astrid selv skriver dette:
Min læringsrejse i livet hænger uløseligt sammen med min mor. Fra min fødsel til hendes død og derefter.
Min fødsel satte et dybt aftryk i mig både fra min mor og fra min egen oplevelse af situationen. Det har
fulgt mig hele livet og gjort mig søgende i retning af personlig udvikling og spiritualitet.
I dette afsnit fortæller jeg om den bevidsthedsudvidende energioverførsel, jeg fik af min mor i hendes dødsproces og om nogle af de finurlige veje, jeg har gået, for at finde sammenhæng og mening. 
Tak for inspiration til samtalen Lena.

Kære Lytter

Af hjertet tak for dig der lytter med. 

I næste uge dén første uge af marts udfoldes min første gæsts fortælling og jeg glæder mig helt vildt. Det er dog også med store sommerfugle i maven, at jeg tager interviewer kasketten på. Mere om det i denne episode.
Samtidig nogle indre refleksioner over det iboende monster der rummer de fejl, specielt tankerne om disse der har fyldt i mig vedrørende Najas liv, men som jeg har sluttet fred med.

Kærligst Lena

Kære Lytter
En lille kort episode om de fysiske ting vi har med os i sorgen.
kærligst Lena

Kære lytter
Tak til dig der lytter med.
I denne episode fortæller jeg kort om de minder jeg har fra Najas sidste jul og i årene efter. 
Betydningen af fortidens december minder fra barn til voksen gennem sorgens eventyrlige univers.
kærligst 
Lena

Kære Lytter
I denne episode fortæller jeg lidt om mine egne spæde indstrømninger i rollen som frivillig facilitator for en sorggruppe med forældre der har mistet et barn. Et rum der ikke er ment til at være teraptisk. Tværtimod et rum hvor vi to frivillige sætter de rammer, som vi grundigt er blevet undervist i via uddannelse i foreningen. Så spejlingen og fortællingerne kan foregår i et trygt og nærværende rum for forældrene. Jeg har selvfølgelig tavshedspligt. Så fortællingen handler kun om min egen lille rolle i dette.

Kravet for at blive frivillig er blandt andet at vi selv har mistet et barn. Udover at vi ligesom forældrene har en løbende og tæt supervision/kontakt med psykoterapeuterne i disse forløb. Men også løbende i forhold til opdatering af viden omkring sorg via foreningen.
Inden vi kan blive frivillige skal vi skrive en slags ansøgning om vores egen historie og hvor vi står i dag med vores sorg. Svare på forskellige spørgsmål. Efterfølgende har vi en telefonisk samtale med en psykoterapeut ansat i foreningen. Her kan begge parter mærke ind i om det vil give mening at tage denne uddannnelse som frivillig. Netop for at sikre alle parter i et sådan rum med svær sorg.

Den anden del i episoden handler om Kvinden i grotten. Kvinden som er en lidt yngre version af mig, da jeg præcis sad i dette voldelige forhold. 

Af hjertet tak for at lytte med!

kærligst Lena

kære Lytter

At kunne rumme andre og sig selv når livet niver.  For når sygdom hos dem vi elsker gør det svært at passe på sig. Det er også okay at trække sig for at skabe ro i sig.
Det er dog bare en anden sag hvis det er ens børn der er syge. Det ved jeg godt. 
Jeg fortæller om en episode med Naja fra da hun var syg.

Jeg taler igen lidt om Genkeys og om noget der hedder venus-sekvensen. Samt lidt hjælp jeg har fået fra chatgpt. Kort fortalt handler Venus-sekvensen om hjertets vej – hvordan vi åbner os for kærlighed gennem vores relationer og følelsesmæssige mønstre.

Kære lytter 
Tusind tak fordi du stadig lytter med!

Kh
Lena

Kære Lytter
Her i september måned fik jeg et kald på at få lov til at lave en gæstelivestream inde i et community ved navn Indre Sandhed. Et online fællesskab faciliteret og startet af en shamansk Astrolog Freyiia Millèh.
En livestream jeg gav overskriften "Sorgens spirituelle værdi." Alt det som også er begyndt at strømme i mig gennem sorgens eventyrlige univers de sidste tre til fire år. En del af mig forstår det, men mit lille menneske forstår det ikke helt. Så tiden er kommet til at give det en form, sprede det ud endnu mere ud via min stemme og på sigt også gennem skriv. For det er en del af min indre sandhed i dette liv.

I denne episode får i blot den spæde start. Det kræver mod fra min side at dele alt dette. For nogle er det en hel naturlig del af deres verden. Og for andre er det ikke.

Blot ta` hvad i kan bruge og lade resten være.
 
Som altid tusind tak til dig kære lytter for at du lytter med!

Kærligst 
Lena