Titlen på dette afsnit, som også er titlen på den artikel vi snakker om, er ved første øjekast meget kontroversiel. Skal vi virkelig glemme det forfærdelige terrorangreb? Nej det skal vi ikke. Men vi skal glemme den version af angrebet, som efterfølgende legitimerede to krige i henholdsvis Afghanistan og Irak, samt love i Tyskland, der indskrænkede borgeres frihedsrettigheder. I artiklen spørger Maja Zehfuss, hvorfor indskrænket frihed og krig bliver en ganske 'naturlig' reaktion på det der skete i New York og Washington. Til at stille det, meget svære spørgsmål, er dekonstruktionen, og post-strukturalismen, behjælpelig.