Porno ødelægger parforhold, den skaber vrangforestillinger og trænger ind alle steder - selv i børneværelser. I dag er den overalt på internettet, og på verdensplan ser omkring 70 pct. af mændene og 30 pct. af kvinder porno mindst én gang om ugen. 64 pct. af de 18-30-årige mænd rapporterer, at de ser porno hver eneste dag. Det ændrer mennesker, relationer og vores evne til empati, bomber synet på kvinder tilbage til stenalderen - og giver mænd problemer med rejsning hjemme i privaten.
Pornoficering er emnet i denne episode, hvor fortællingen om mandens basale behov for tilfredsstillelse diskuteres mellem værterne. Kan mænd bare ikke styre sig - eller kan de?
I episoden diskuteres artikler fra Weekendavisen:
Det pornoficerede samfund (Weekendavisen d. 25.12.2025)
Kvinder på flugt (Weekendavisen d. 13.2.2026)
Bøger:
Pornocracy af Jo Bartosch og Robert Jessel
En hyldest til livet- Skammen skal skifte side af Gisele Pelicot