Livstykker

Livstykker

By LivstykkerSociety & Culture
Download on the App Store

Livstykker episodes

  • Episode 107 Farvel og tak
    107 samtale-podcasts. Utallige livsstykker. Og nu et punktum.I denne sidste – uhørt korte – episode siger vi farvel til Livstykker. Ikke fordi noget er galt. Men fordi noget godt også gerne må være færdigt. Uden at skulle erstattes af noget nyt.

    Tak, fordi I har lyttet, tænkt og levet med os siden 2020, da podcast stadig var lidt pionerland. 

    Alle 107 episoder bliver liggende kvit og frit på de gængse podcastplatforme i endnu et lille års tid. Til genlyt, nylyt eller bare et livsstykke, når det passer jer. 

    Kærlig hilsen
    Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley
    7 min
  • Episode 106: God sommer med Hartmut Rosa
    Hvad sker der med os, når alting skal gå hurtigere?
    I dette sommerafsnit af Livstykker inviterer Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley den tyske sociolog Hartmut Rosa med ind i samtalen. Ikke fysisk, men med hans tanker om acceleration, resonans og det moderne menneskes tab af sanselig kontakt med verden. Rosa er en superstjerne på den filosofiske himmel i disse år.
    Han beskriver et samfund, hvor tempoet hele tiden skrues op. Vi skal nå mere, optimere mere og reagere hurtigere. Undervejs mister vi noget dybt menneskeligt.
    Et af Rosas nøgleord er Fingerspitzengefühl – fingerspidsfornemmelse. Den kropslige, fine viden, man ikke kan standardisere, skemalægge eller putte i en kaffekapsel.Episoden er en samtale om tempo, kaffe, Lego og længslen efter at mærke resonans, både med mennesker, solsorten i aftenskumringen og brøddejen i fadet.

    Nævnt i episoden:
    • Podcasten "Supertanker", DR
    • Filosoffen Habermas' tanker om livsverden og systemverden
    • Martin Bubers "Jeg og Du" 
    • Bøger af Hartmut Rosa 
    36 min
  • Episode 105: Jeg vil tale med et menneske, ikke en AI

    Det ansigtsløse samfund er det, vi møder i banken, kommunen, teleselskabet og i scan-selv kasserne, når hvidløget, makronbundene og letmælken skal betales. Stadig flere chatbots og automatiserede funktioner fjerner os fra hinanden. Hvad sker der med tilliden, når vi ikke ved, hvem vi taler med?
    Det handler dagens emne om mellem den AI-glade Kirsten Elley og den skeptiske Liselotte Horneman-Kragh.
    I episoden runder de to livstykker filosoffen Kahnemann, de syv dødssynder og virksomhedsrådgiver, begejstringspartner Henrik Meng.

    Jeg vil tale med et menneske, artikel i Weekendavisen 18.4.2026

    Dainel Kahnman: At tænke hurtigt og langsomt 
    39 min
  • Episode 104: Når magten klæder sig i helligt lys
    Trump, pave Leo og et AI-billede med tydelige Jesus-toner. Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh ser i denne episode på, hvorfor magthavere til alle tider - og nu også Donald Trump - har lånt det hellige sprog og den religiøse symbolik.For hvorfor fascineres vi igen og igen af ledere, der lover mere end politik? Når en leder låner Jesus, er spørgsmålet ikke bare, om det er blasfemisk. Det siger muligvis også noget om vores længsel efter frelsere og vores behov for at forenkle den komplekse verden.
    “Den største kanin, en magthaver kan trække op af hatten, er Gud. Den er svær at trumfe.”
    35 min
  • Episode 103 Nye begyndelser og det lange seje trav
    Nye begyndelser funkler. De vækker håb og trækker i os igen og igen: i strikketøjet, vi slår op, i kærligheden, i jobbet og – på den helt store klinge – i påskens fortælling. I episode 103 taler vi om nye begyndelser og om kunsten at forene dem med det lange, seje trav. Med konkrete eksempler fra jer lyttere og Liselotte Horneman Kraghs teologiske blik på påsken og hverdagens små og tunge nybrud.

    Nævnt:
    On Being episode: At forvandle ubærlige tab til grobrund for et fælles liv (medlemmer af den israelsk-palestinensiske forening The Parent Circle, hvor israelere og palestinensere, der har mistet familiemedlemmer i den endeløse konflikt, mødes og danner fælles dialog og solidariske bånd )
    Den brasilianske kunstner Beatriz Milhazes (interview med hende, hvor hun taler om, at det altid er forbundet med usikkerhed om, hvornår noget er færdigt)
    38 min
  • Episode 102 Porno er nutidens slavehandel
    Porno ødelægger parforhold, den skaber vrangforestillinger og trænger ind alle steder - selv i børneværelser. I dag er den overalt på internettet, og på verdensplan ser omkring 70 pct. af mændene og 30 pct. af kvinder porno mindst én gang om ugen. 64 pct. af de 18-30-årige mænd rapporterer, at de ser porno hver eneste dag. Det ændrer mennesker, relationer og vores evne til empati, bomber synet på kvinder tilbage til stenalderen - og giver mænd problemer med rejsning hjemme i privaten.
    Pornoficering er emnet i denne episode, hvor fortællingen om mandens basale behov for tilfredsstillelse diskuteres mellem værterne. Kan mænd bare ikke styre sig - eller kan de?

    I episoden diskuteres artikler fra Weekendavisen:
    Det pornoficerede samfund (Weekendavisen d. 25.12.2025)
    Kvinder på flugt (Weekendavisen d. 13.2.2026)

    Bøger: 
    Pornocracy af Jo Bartosch og Robert Jessel
    En hyldest til livet- Skammen skal skifte side af Gisele Pelicot


    46 min
  • Episode 101 Epstein og sirenerne
    Vi mennesker har til evig tid kæmpet mod fristelser. Derfor kommer afsløringerne af Epstein-filernes globalt rigmands-netværk og de rullende millioner ikke bag på religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh. Kirsten Elley er forbløffet. Men fristelser var der mange af i de årtier, den amerikanske filmmand Jeffrey Epstein levede og agerede, og ellers pæne borgere, en kronprinsesse og stribevis af intelligente mennesker faldt i.

    Det er de syv dødssynder, der er blevet afspillet for fuld musik - så her kommer de græske mytologiske sirener også ind: De synger så dårende dejligt, men er kun ude på at lokke mennesker i død og fordærv. Eller huldren fra vores egen nordiske tradition: Hun ser så smuk ud, men hun er hul i ryggen.
    Denne episode handler om hovmod, grådighed og utugt, og hvordan vi mennesker så nemt falder for magtens og rigdommens glitterstads og glemmer at tænke selv. 

    Nævnt i podcasten:
    Stilhed og honninkager - ørkenens visdom af Rowan Williams
    42 min
  • Episode 100 De små farvel
    I denne episode af Livstykker taler Liselotte Hornemann Kragh og Kirsten Elley om de farvel, der opstår i tilværelsen. Det er de farvel, der vælter os omkuld, og dem, der sker i stilhed eller af simpel nødvendighed. Om tab, forandring og den erkendelse, der ofte først kommer senere i livet: at ikke alt, der forsvinder, kalder på en erstatning.

    Nogle gange er et tab ikke begyndelsen på noget nyt, men et tegn på, at en fase er afsluttet – og at vi selv er rykket til et andet sted. Liselottes kat Rumle er død. Der kommer ikke en ny - ud fra erkendelsen af, noget gerne må være nok, og fordi afslutning også kan være en form for klarhed.
    En samtalepodcast om at give slip, om at leve videre uden at skulle fylde hullerne ud – og om de farvel, der i stilhed former resten af livet.
     
    Forslag til yderligere refleksion:
    Atul Gawande: At være dødelig - om livsforlængelse og livskvalitet (udkommet på dansk i 2025)
    Joan Didion: The Year of Magical Thinking (2007)
    30 min
  • Episode 99 Sproget som slagmark
    Allerede i slut-40’erne satte George Orwell ord på et fænomen, vi igen lever midt i: Newspeak.
    Krig er fred. Slaveri er frihed. Uvidenhed er magt.Forskønnet, forskudt og fordrejet sprog fra magthavere bombarderes vi dagligt med. Men korruptionen sker ikke kun i systemer som USA. Den sker også i det enkelte menneske, der følger med, trækker på skuldrene – og lader stå til.

    I denne episode taler Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley om sproget som magtens vigtigste redskab. Om filosoffen Hannah Arendt, Orwell – og om din egen shifting baseline: Det, vi langsomt vænner os til, uden at opdage, at grænserne flytter sig.Episode 99 er en invitation til at blive mere sprogligt vågen.

    For sproget er ikke bare ord. Det er virkelighed i forklædning.

    Links:
    Om Hannah Arendt 
    Bogen Totalitarismens oprindelse  af Hannah Arendt
    Bogen Eichmann i Jerusalem- En rapport om ondskabens banalitet af Hannah Arendt
    Om Albert Camus
    Om George Orwell
    Om begrebet Newspeak/Nysprog 
    Podcast om den langsomme forvandling i USA i den befolkningsgruppe - de hvide højrenationalistiske evangeliske kristne- der danner størstedelen af Trumps støtter
    Digtet "Først kom de for at hente..":
    Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
    Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
    Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
    Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
    Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.Martin Niemöller (1892-1984)
    36 min
  • Episode 98: Adhd er her, der og alle vegne
    Det måtte næsten komme - overvejelsen om ikke også jeg - og du - har adhd. Fra at adhd engang var en lidelsesfuld og invaliderende sygdom, ser vi udviklingsforstyrrelsen alle steder og som en særlig måde at være i verden på. Kirstens døtre mener at se den i deres mor. Det handler denne episode om. 
    Psykiatere er ved at blive lagt ned af mennesker, der beder om en udredning i disse år, fordi livet er svært - for det er det - og sværheden skal have et navn. Halvdelen af dem, der får udskrevet medicin for adhd, stopper dog med den inden for det første år. Hvad sker der? Er uro, angst og manglende evne til at koncentrere sig neurodivergens, eller også en reaktion på det digitale bombardement og den kultur, vi skal passe ind i?

    I episoden nævnes:
    • Psykiater Peter Hove Thomsen, hørt i "24 spørgsmål til professoren" fra 24.5.2021.
    • Artikel i Politiken 29.12.2025: Måneders arbejde med voksne med adhd har åbnet for en verden af nye erkendelser. Her er seks
    • Bogen Stolen Focus af Johann Hari
    • Artikel om, hvor meget hjernen har brug for pauser og ro
    • Artikel om kunsten at hvile og holde pauser
    • Det nye danske initiativ til at komme af de digitale medier: Danmark skifter
    45 min

About Livstykker

From the publisher's feed

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den…

More shows like Livstykker

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

339 Listeners

Aldrig Alene by Pling

Aldrig Alene

0 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

3 Listeners

Bare mellem os by Ekstra Bladet

Bare mellem os

0 Listeners