Farvel til mor
Liselottes lille mor er død, siden den seneste episode af Livstykker blev sendt. Hun holdt op med at spise, og marcherede derfor taktfast mod målstregen med stor beslutsomhed. Hun blev bisat med sin egen broderede fødselsdagsløber og hjemmets fineste lysestager som kistepynt, og hun blev fulgt helt frem til krematoriets flammer af sin eneste datter, Liselotte. 

Denne episode er af den årsag en rund og detaljeret fortælling om afskedens sidste bevægende dage. Den handler om omsorg, kærlighed, irritation og om også at skulle leve med den grimme side af sig selv efter et dødsfald. 

Episoden handler dog lige så meget om på egne vegne at få tænkt igennem, hvilke budskaber man selv gerne vil efterlade sine kære med. Kirsten indtaler i den anledning en efterdødsbesked til sine kære og nære.

For hvad er der i grunden at sige, når det meste måske er sagt? Hvad sker der, når kroppen øver sig i at dø ved at udsætte åndedraget i det, der føles som lange perioder hen over flere dage?   

I denne episode henvises indirekte til bøgerne: 

• Døden nær af Liselotte Horneman Kragh
• Den fortrolige død af Liselotte Horneman Kragh

Menneskets frygt og reaktion på forandringer er både filosofisk og ledelsesmæssigt interessant. Den græske filosof Heraclitus mente, at forandring er det eneste konstante i universet. Hans udsagn "Panta Rhei" (alt flyder) understreger, at forandring er en uundgåelig del af livet. Den præmis køber Livstykker ind på i denne episode.

Den største forandring af dem alle er døden, der rammer ned i vores normalitet. Vi foretager livet igennem alskens krumspring for at undvige og udsætte den.  Døden er Liselotte Horneman Kraghs spidskompetence med to udgivne bøger om emnet og en viden fra sin præstegerning om, at vi vesterlændinge slet ikke har den kontrol over tilværelsen, som vi går rundt og tror.

Er der forskel på de forandringer, der pludselig rammer os som et rædselsvækkende lynnedslag, og de forandringer, der langsomt sniger sig ind på livet af os såsom rynker i huden og børn, der flytter hjemmefra? Lyt med.  

Livstykkers ide til forandrings-emnet har fået næring af denne TedTalk ved dødsdoula Alua Arthur og hendes bog: Briefly Perfectly Human - Envisioning a New Way of Living by Getting Real About the End  
Artikel i The Guardian: What does a death doula do? Alua Arthur on her ancient profession

Yderligere nævnes Liselottes to efterhånden gamle bøger (men døden bliver nok ikke foreløbigt uaktuel): 
Døden nær – en brugsbog i nærvær omkring døende
Og: 
Den fortrolige død: At besinde sig på sin dødelighed

Vrede handler altid om umødte behov. Når først man erkender, at der er sådan fat, så kan opklaringsarbejdet gå i gang hos den enkelte, i ægteskabet, i verden, i politik.  Det er det, Livstykker handler om denne gang. I en samtale mellem religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley kommer både den gode og nødvendige vrede på bordet og den vrede, der breder sig som skovbrande.

Verden er vred, og man ser det på sociale medier, i politik, ude på gaderne og på universiteterne, hvor folk samles om at være vrede sammen. Hellere vred end ensom, synes at være motivationen, for “verden er vred. Det vil forandre næste alt,” forudsiger den indiske antropolog Atreyee Sen, der er associeret professor på Københavns Universitet. 

22 pct. af verdens befolkning er vrede dagligt ifølge en Gallup undersøgelse, og vreden er en unik følelse. Den føles sjældent ens fra gang til gang.    
Nævnt i episoden: ·        

•  “Verden er vred”. Jyllands-Posten, 5.8 2024
•  Ikkevoldelig kommunikation – girafsprog - brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset af Marshall B. Rosenberg.    
• Salme 137 i Det Gamle Testamente     
• Romanen Raseri fra 2019 af den norske forfatter Monica Isakstuen
• Loretta J. Ross: Don't call people out -- call them in | TED
• Calling in- How to Start Making Change with Those You'd Rather Cancel af Loretta J. Ross

Denne episode handler om skam med et særligt blik på de skamfulde af os. Vi er mange, og skam er en lumsk og klistret følelse. Den handler om vores væren og ikke om det, vi måtte gøre forkert. Man kan undskylde en handling, men man kan ikke undskamme sig.

Gnisten til denne episode af Livstykker er tændt af teolog og højskolelærer Christian Hjortkjær, der i maj udgav bogen "Skamfuld".  Den har undertitlen: "Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget." Han ser skam som den mørke følelse, der går forud for de diagnoser og psykiske træk, mange slås med - især de unge. I takt med at normerne, moralen og subkulturerne er under forandring, er der en masse nyt at skamme sig over, og som individer har vi hele tiden andres vurderende blikke på os i de sociale medier.

Tidligere var det seksuallivet at skamme sig over - i dag er det mavefedt, flyrejser, indkøb fra Kina og oksekød, som vi tænker, at vi burde kunne kontrollere - men ikke evner at styre.
Lyt med og hør, hvad der kan lindre skammen.  

I denne episode omtales:

• Skamfuld" af Christian Hjortkjær  

• Blogindlæg (16. maj) af Morten Münster. Vi er ligeglade med dig   

• Artikel i Jyllands-Posten om advarsels-popup på sociale medier i USA  

• Filmen Inderst inde fra 2015  

• Med hjertet i hånden, roman af Liv Hjelm fra 2024

Er det normalt at tage kvælertag på sin kæreste, når man dyrker sex?
Ja, tilsyneladende. Fænomenet kaldes choking, og i voksende grad opsøger unge kvinder nu deres læge, fordi de er deprimerede og bl.a. lider af hukommelsessvigt. Det er nogle af følgevirkningerne af den kortvarige iltmangel, som i udgangspunktet skal forhøje nydelsen ved sex. Langtidsvirkningen er en øget forekomst af demens hos kvinder. 

Den omsiggribende kvæler-adfærd er emnet i denne episode af Livstykker.  Fænomenet er solidt undersøgt og forskningsmaterialet baserer sig på 5.000 unge amerikanske universitetsstuderende. Kvinder, vel at mærke. For det er mænd, der tager kvælertag på deres kvinde, ikke omvendt. Choking spreder sig via de unges sexualunderviser nummer ét, nemlig pornosiderne på nettet.

Her bliver det unormale normalt. Her bliver det særegne hverdagskost, fordi vi mennesker adopterer adfærd, holdninger og tro, som vi ser hos andre. Det kaldes social smitte, og den kan let sende sund skepsis og kildekritik ud i kulden.  

Choking er omtalt i New York Times i artiklen "Opinion: The Troubling Trend in Teenage Sex" fra 12. april 2024.  

I podcasten omtales også bogen: What about men fra 2023 af Caitlin Morrran

Hvad redder man, når det brænder?  Det taler dine værter religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley om i denne episode. Emnet fører dem forbi den australske bush, hen til de bibelske ildtunger i håret, den brændende tornebusk og forbi branden i Børsen i København, som hele landet er gået i selvsving over.

Ilden har både forbindelse til helvede og til det hellige, og når noget går op i røg - hvad enten det er relationer eller fysiske emner, gør det ondt.
Vi vil gerne have orden i sagerne og bevare alt det, vi har bygget op. Men kan vi det? 
Vi stritter gevaldigt imod tanken om forgængelighed, også selvom den er forudsætning for alt nyt.

Inspiration til emnet stammer bl.a fra Zetland

Film nævnt: Don't Look Up

Tak til Kahneman  
"Tilfældighed spiller en langt større rolle i vores liv, end vi er klar over. Modsat hvad vi ofte tror, har vi en tendens til at overvurdere vores egen kontrol og undervurdere tilfældighedens indflydelse."
Ordene er Daniel Kahnemans. Han døde den 27. marts som 90-årig og var en hædret israelsk/amerikansk adfærdspsykolog.  
I denne episode af Livstykker plukker vi i hans forskning og siger tak for hans opdagelse og hans vinkling på, hvordan vi træffer beslutninger. Hans kirurgiske afdækning af, hvor rodede vores hjerner fungerer, er så alment menneskelig og interessant.
Bl.a.  har han påvist, hvor vildledende vores erindringer kan være. Vi skævvrider vores opfattelse af virkeligheden - og den (skævvredne) erfaring går vi så trygt rundt med og forsøger at forudsige fremtiden ud fra.  
I dette afsnit nævnes: 
Podcast Hidden Brain
Bøgerne:

• At tænke -  hurrtigt og langsomt af Daniel Kahneman
• Støj – sådan træffer du bedre beslutninger af Daniel Kahneman, Cass R. Sunstein & Olivier Sibony

Vi mennesker elsker et godt, nyt projekt. Nogle gange kan vi næsten ikke tøjle begejstringen og få armene ned over, at det nye, vi skal i gang med, er meget bedre, end det gamle. Det gælder revolutioner, det gælder ægteskaber, det gælder nye tiltag i en virksomhed og en ny kostretning.  Mentalt breder vi alle palmegrene og kapper ud og tager fat, men så går der fisk i den, for det sker, når mennesker er sammen. 
Hele den bevægelse er påsken et billede på.  Det skulle være så godt, og så kan det alligevel ende med bedrag, undsigelse, luskede tricks og skuffelse. Påsken er på den måde et spejl på de beskidte hjørner, som vi nødigt vil besøge, men som ofte hører med til det at være menneske.
Det handler denne episode af Livstykker om.  

Episoden rummer bud på: 1. Hvordan det kan være en berigelse at indse, at det ikke går os efter fortjeneste, fordi vi aldrig nogensinde får kontrollen.
2. Hvordan det ikke handler om at lykkes som menneske.
3. Hvordan den objektive forsoningslære adskiller sig fra den subjektive. Den første er teologisk købmands-tænkning: Gud er en feudal sadistisk herre, der vil have betaling for vores synder, og Jesus betaler med sit liv.  Den subjektive forsoningslære handler om, at Guds kærlighed er bundløs. Ingen betaler noget for nogen.   

Tak fordi du lytter med. Kommentarer modtages gerne på [email protected]

Det er, som om vi er blevet grebet af en renhedskultur. Vi boykotter familiemedlemmer, der skuffer. Vi udelukker dem, der politisk går os imod. Vi fordømmer mænd og kvinder, der klumrer og er anløbne, hvad enten det handler om skribenter, der skriver for lange passager af efter andre, eller mænd der slikker kvinder i øret. 

Er vi gået hen og blevet så krasse og hurtigt-reagerende i vores boykot-kultur, at alt håb om tilgivelse og forbedring er udelukket?  Det debatterer religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist, coach Kirsten Elley i denne episode af Livstykker.

“Cancel culture er en moderne udgave af fundamentalisme, og den kan optræde i alle afskygninger,“ siger Liselotte, for som de pattedyr, vi er, er vi hunderædde for at blive udstødt af flokken ved at omgås dem, der træder ved siden af.

Men er det ikke ok at sætte foden ned og lukke af? spørger Kirsten.

Lyt med og lad os høre din mening på [email protected]

• I episoden henvises tilbage til Livstykker, afsnit 29  

• Fucking Cancelled - socialistisk podcast-serie, www.fuckingcancelled.com v. Clementine Morrigan
• Bøger nævnt: 
• Meter i sekundet af Stine Pilgaard og filmen af samme navn
• Humble Inquiry - The Gentle Art of Asking Instead of Telling af Edgar H. Schein & Peter A. Schein

Der findes 117 tåbelige og letkøbte måder at sige undskyld på. Resultatet bliver som regel derefter. Der findes også en god og langt mere reflekteret og ordentlig måde, men den består af hele 4-5 trin. Når denne episode handler om den gode undskyldning, er det fordi, undskyldninger er hulens svære at give.
et er et sårbart felt, som aktiverer ens selvbeskyttelse. Og skal man overhovedet sige undskyld for noget, hvis slet ikke det var meningen at jokke den anden over tæerne? På den anden side kan tørsten efter at modtage en reel undskyldning være så stor, at den ødelægger forbindelsen mellem mennesker.

I podcasten gennemgår vi de 4-5 trin, som en god undskyldning består af. De kan læres.

I episoden næves:

• Brinkmanns briks

• Bog: On Repentance and Repair - Making Amends in an Unapologetic World af Danya Ruttenberg

• Podcast Hidden Brain:

• Healing 2.0: The Power of Apologies

• US 2.0: Living With Our Differences