Livstykker

Livstykker

By LivstykkerSociety & Culture
Download on the App Store

Livstykker episodes

  • Episode 77: Rådvildhed årgang 2024
    Lad os nu se, hvad der sker. En mere rådvild og afventende holdning er det seneste år krøbet ind under huden på Kirsten. Hun er ikke længere nær så sikker på, at Law of Attraction virker. Det er den new-age-agtige tro på, at universet arbejder med, hvis man bare er tydelig og konkret nok i sin målsætning. De seneste år har hun med ordene "i glæde og taknemmelighed" lagt ønsker i æske med nytårsønsker. Hvad virker, og hvad virker ikke?

    Liselotte synes, det hele er noget fis, og sådan tager det nye år sin begyndelse hos de to livstykker.

    Er der en anden måde at skabe retning og optimisme på, når livet mest af alt minder om et uregerligt garnnøgle? Et nyt personligt 2024-eksperiment skydes i gang, alt imens Mellemøstens uhyrligheder begået mod kvinder har sat sig som en tyngde og en rådvildhed hos Liselotte. Hvordan kommer vi videre med humanismen og håber i behold, når menneskelig usselhed og ondskab har så frit spil?

    I denne episode nævnes:
    • Filosof Svend Brinmanns tre gode råd til at klare endnu et voldsomt år.

    • Screams Without Words’: How Hamas Weaponized Sexual Violence on Oct. 7, The New York Times 28.12.2023

    • Digtet Please Call Me by My True Names – af Thich Nhat Hanh
    44 min
  • Lykkelig uvidenhed - dur den?
    Er det en misforståelse, at vi altid skal kende sandheden, og at intet må fejes ind under gulvtæppet? Sandheden kan være ilde hørt, og hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, som ordsprog siger, Lykkelige uvidenhed er dagens emne i Livstykker.
    Emnet er inspireret af den muntre og anbefalelsesværdige kinesiske spillefilm "The Farewell", hvor familien til en gammel gæv kone mener, at hun ikke har godt af at høre, at hun er syg. "Det er ikke kræften, der dræber. Det er frygten," mener man i Kina. Spændingsfeltet mellem den ufilterede sandhed og de hvide løgne jonglerer vi alle dagligt i for at tage hensyn til andre, for at stille os selv i et bedre lys eller for at undgå ubehageligheder.

    Hør om den kinesiske film "The Farewell", gratis på Filmstriben:

    Ivan Iljitjs død roman af Leo Tolstoy

    Vildanden, af Henrik Ibsen: Det psykologiske drama "Vildanden" fra 1884 kredser om forstillelse og illusioner og sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt og usandt. Stykket handler om Hjalmar Ekdal og hans familie og om de ubehagelige hemmeligheder og løgne, der kommer frem i lyset, da Hjalmars barndomsven Gregers Werle flytter ind i huset efter et skænderi med sin far.

    Filmen Evigt solskin i et pletfrit sind fra 2004: Efter at Joel og hans kæreste Clementine er gået fra hinanden, opdager Joel, at Clementine har fået slettet alle erindringer om deres stormfulde forhold hos den alternative læge Dr. Howard Mierzwaki. Joel vil nu også have fjernet sine minder.
    35 min
  • Episode 75: Stereotype manderoller gør vold på alle køn
    Det er ikke maskulint at være belæst. Det er maskulint at have store overarme. Det er den udfordring, mænd tropper op hos coachen med. Manderollen er nemlig sørgeligt uforandret gennem århundreder, og det er temaet i denne episode.
    • Hør om begrebet megareksi der dækker over mænd, der oplever, at deres krop er for tynd, for let og ikke muskuløs nok og derfor styrketræner i vildskab.
    • Stift bekendskab med den feministiske forfatter Caitlin Moran, der har skrevet bogen “What about Men?” Hun siger, at “patriarkatet røvpuler begge køn”, og det er lige så dårligt for mænd, som det er for kvinder.
    • Hør om Aarhus Teaters roste opsætning af “Force Majeure” (frem til den 13.1 2024), der spidder manderollen, for hvad er en mand værd, når han ikke længere er familiens beskytter?

    Links:
    Caitlin Morans bøger:
    Kunsten at være kvinde
    More Than a Woman
    What about men?

    Kønsforsker, lektor, Ph.d. på Roskilde Universitet Kenneth Reinickes kronik, Politiken,19.11 2023: Nogle mænd betaler en høj pris for deres maskulinitet

    Aarhus Teater, Force Majeure - som løber frem til den 13.01 2024

    Splejsen i spejlet – artikel i Weekendavisens sektion Ideer 23.11.2023 om megareksi
    42 min
  • Episode 74: Uenighed kræver mod
    Skjuler du dine strittende holdninger for at hyle med de ulve, du er iblandt? Uenighed kræver mod og nysgerrighed, og begge dele er en voksende mangelvare i takt med, at debatkulturen hærdes. Det handler denne episode af Livstykker om.

    Anledningen dels en tanketråd fra episode 73, dels et læserbrev i Weekendavisen den 3.11 2023 af Amalie Worck, biologistuderende, KU, hvor hun opsummerer:
    "Lad os gøre det til en intellektuel dyd at spørge os selv: Hvordan kan det, jeg synes er så forkert, være så rigtigt for dig? For at kunne det, har vi brug for mod. Synes du, jeg er galt afmarcheret her? Er du uenig i min udlægning? Lad os da debattere. Belys mine blinde vinkler, og forsøg at lade mig forstå dit perspektiv. Ellers bliver jeg jo aldrig klogere."

    Episoden slår en passende krølle om begrebet "at vende den anden kind til" ledsaget af en fortælling om den bemærkelsesværdige Rosa Parks.

    I episoden nævnes:
    Debatkutur på nedtur, redigeret af Christian Kock
    "On being" (podcast) med Krista Tippett https://onbeing.org/programs/frances-kissling-what-is-good-in-the-position-of-the-other-sep2018/
    29 min
  • Episode 73: Øje for øje gør hele verden blind.
    Hævn har lange kløer. Den binder dig til skadevolderen, selv om det, du ønsker, er det stik modsatte, når dine grænser er blevet ekstremt overskredet. En undersøgelse fra Harvard University i USA viser, at når man hævner sig, så sidder oplevelsen og uretfærdigheden i kroppen og nager i længere tid, end hvis man nøjes med at tænke på hævntørsten. For efter hævnen skal man leve med, at man selv er blevet en børste. Det er hævnens landskab og trangen til den sødmefulde forløsning, som Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley, præsten og redaktøren, ruller over scenen med denne gang. De hiver fat i eksempler fra deres personlige liv, og på den storpolitiske scene er det konflikten mellem israelere og palæstinensere, der er anledningen. I episoden vil du høre om stoikernes syn på hævn. Kloge ord fra den tyske filosof Nietzsche, den indiske politiker og åndelige leder Mahatma Gandhi og den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu krydrer podcasten.

    Mahatma Gandhi: "Øje for øje ender med at gøre hele verden blind."

    Omtale af hævn-undersøgelsen fra Harvard University: https://videnskab.dk/kultur-samfund/haevnen-er-ikke-altid-soed/

    Marina Cantacuzino: The Forgiveness Project - Stories for a Vengeful Age
    Citat herfra (af Desmond Tutu: ”Processen med at tilgive udelukker ikke had og vrede. Disse følelser er alle en del af at være menneske. Når jeg taler om tilgivelse, mener jeg evnen til at give slip på retten til at hævne sig. Og evnen til at give slip på de lænker af raseri, der binder dig til den person, der voldte dig skade.”

    Desmond Tutu: Ingen fremtid uden tilgivelse

    Matthæusevangeliet 18, 21-22: Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

    Bent Falk: Kærlighedens pris
    Citat fra Kærlighedens pris: (s. 74f.) “Først, når vi vover at være hvad vi er, kan vi opdage at magten til at være ligger hos os selv og ikke i munden på den, der håner og vrænger ad os. Det er dét, der ligger i ordene om at vende den anden kind til det krænkende venstrehåndsslag på den højre kind (Matt 5,39). Man behøver ikke uden videre at lade sig definere af den anden, og det kan man vise ved at invitere den anden til bare at fornærme løs.’
    35 min
  • Episode 72: Der findes ingen vandtætte huse, eller vandtætte liv
    Stormfloden hærger, mens denne episode af Livstykker optages. Huse oversvømmes, sandsække lægges ud, kældre står under vand i Danmark. Men hvorfor er det lige, at vi ikke evner at bygge vandtætte huse, selvom vi mennesker startede med at opføre huse i Italien for 4000 år siden - og således har haft rigelig lang tid til at øve os?

    Verdens forskellige fortrædeligheder i meget forskellige proportioner - fra stormflod herhjemme til krisen i Mellemøsten - sættes op mod tidens mest hypede sundhedstrend "longevity", hvor en forlængelse af livet er målet, og midlet er forsagelse, træning og indtagelse af store mængder kosttilskud.

    Liselotte har svært ved at være i sin krop af ren og skær kontrast-udspændthed, og værterne undrer sig over vores menneskelige hang til at vende kikkerten om, så vi med tilsyneladende større intensitet dyrker vores egne navler, jo mere kompleks og uoverskuelig den store verden synes at blive.

    Links:
    Artiklen Illusioner i pilleform i Weekendavisen 2. oktober 2023
    Artiklen Kun 0,5 procent klarer den (Morten Münster om forsker Bent Flyvbjergs bog How Big Things Get Done)
    36 min
  • Episode 71: Gør livet større - lav en fejl
    Der er gode fejl, og der er dårlige fejl.
    De gode fejl er dem, som du anstrenger dig for at gøre, men som du ikke lykkes med. De dårlige fejl er dem, hvor du ikke presser dig selv og vælger det forudsigelige, fejlfrie og sikre - som en cheeseburger hos McDonald's.
    Episode 71 af Livstykker handler om modet til at klumre. Tematisk runder dine to værter både Folkekirkens hang til det sikre, en sjælesorgs-seance om indre kvaler, synapser i hjernen og bevidst frustrerende børneopdragelse.

    I podcasten nævnes:
    Artikel i Jyllands-Posten, 16. juli 2023: "Elitetræner vil have danske børn og unge til at lære at lave fejl" af Morten Vestergaard
    Bogen The McDonaldization of the Church: Consumer Culture and the Church's Future af John Drane fra 2012.
    Bogen: Right Kind of Wrong: The Science of Failing Well - Why Learning to Fail Can Teach Us to Thrive af Amy Edmonson, 2023
    Bogen/pamfletten Må vi være her skrevet af Louise Franklin Højlund, Anders-Christian Jacobsen og Liselotte Horneman Kragh. Bogen ligger som pdf her.
    35 min
  • Episode 70: Derfor kan det være så svært at flytte
    Flytning og forandringer kan være hård kost for pattedyr - som for eksempel mennesker. Denne episode af Livstykker er et svar på en lytterhenvendelse til [email protected]

    Et modent ægtepar skal nedskalere og flytte, og de forskelle der er på de to, træder pludselig meget tydeligt frem. Den ene vil gerne eje. Den anden leje. Den ene holder af ting og effekter, den anden ikke nær så meget. Hvordan kan de mødes i deres modsætning? Hvordan kan de være kreative i processen og finde hinanden? Det handler episoden om.

    Her vi du høre om:
    NLP-principper som dissociering og værdiafklaring.
    Ritualisering
    Bogen: Fru Magnusson rydder op!- Kunsten at få orden i et helt livs ting af Margareta Magnusson
    37 min
  • Episode 69: Kender du Martha Nussbaum?
    Et rigt og godt liv kræver, at man er åben for tragedien. Det siger Martha Nussbaum. Hun er nu en ældre dame, hun er amerikaner og filosof tilknyttet University of Chicago. Hun er særligt interesseret i oldgræsk og romersk filosofi.
    Det er Nussbaums tese, at man skal tilrettelægge sit liv så man sikrer sig, at man kan blive ramt af tragedie.
    Den tese er udgangspunkt for episode 69 af Livstykker.
    Tragedier vil nemlig være uundgåelige, når man elsker, åbner sit hjerte, og 100 pct. involverer sig på job og i relationer som et modigt og etisk menneske.
    På den måde er Martha Nussbaum tragedie-tænkning en modvægt til den gængse holdning i tiden, at vi skal gøre os usårlige, gardere os mod modgang og have mest mulig kontrol over tingene.

    Nævnt i episoden.

    Uddrag af et interview med Martha Nussbaum

    Martha C. Nussbaum: The Fragility of Goodness
    36 min
  • Episode 68: Ordgas slører virkeligheden
    "Tro på dig selv". "Følg dit hjerte". Sådan noget går vi rask væk og siger til hinanden. Det er jo ikke forkert, men det er luftigheder og ordgas kamufleret som opbakning. Det kan være en afværgemekanisme, der hindrer os i at gå i dybden med hinanden.

    Episode 68 af Livstykker piller ved den snak, vi tror er kommunikation. For hvem er dette jeg, du skal tro på? Filosoffer og forfattere som Kierkegaard, Nietzsche, Freud og Dostojevskij har alle sat spørgsmålstegn ved, hvem JEG er, og hvornår vi monstro er herre i eget hus?

    Buddhismen mener, at selvet er en illusion. Der er ikke noget selv - det er som at skrælle et løg - der findes ingen kerne.

    I dette afsnit hører runder værterne også:
    Jung og drømmetydning.
    H.C. Andersens "Skyggen".
    Terapiformen NLPs syn på generaliseringer.
    IFS (The Internal Family Systems model), der bygger på ideen om, at vi består af mange forskellige stemmer og roller inde i os.
    28 min

About Livstykker

From the publisher's feed

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den…

More shows like Livstykker

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

339 Listeners

Aldrig Alene by Pling

Aldrig Alene

0 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

3 Listeners

Bare mellem os by Ekstra Bladet

Bare mellem os

0 Listeners