Livstykker

Livstykker

By LivstykkerSociety & Culture
Download on the App Store

Livstykker episodes

  • Episode 87: Vejen ud af skam
    Denne episode handler om skam med et særligt blik på de skamfulde af os. Vi er mange, og skam er en lumsk og klistret følelse. Den handler om vores væren og ikke om det, vi måtte gøre forkert. Man kan undskylde en handling, men man kan ikke undskamme sig.

    Gnisten til denne episode af Livstykker er tændt af teolog og højskolelærer Christian Hjortkjær, der i maj udgav bogen "Skamfuld".  Den har undertitlen: "Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget." Han ser skam som den mørke følelse, der går forud for de diagnoser og psykiske træk, mange slås med - især de unge. I takt med at normerne, moralen og subkulturerne er under forandring, er der en masse nyt at skamme sig over, og som individer har vi hele tiden andres vurderende blikke på os i de sociale medier.

    Tidligere var det seksuallivet at skamme sig over - i dag er det mavefedt, flyrejser, indkøb fra Kina og oksekød, som vi tænker, at vi burde kunne kontrollere - men ikke evner at styre.
    Lyt med og hør, hvad der kan lindre skammen.  

    I denne episode omtales:
    • Skamfuld" af Christian Hjortkjær  

    • Blogindlæg (16. maj) af Morten Münster. Vi er ligeglade med dig   

    • Artikel i Jyllands-Posten om advarsels-popup på sociale medier i USA  

    • Filmen Inderst inde fra 2015  

    • Med hjertet i hånden, roman af Liv Hjelm fra 2024
    37 min
  • Episode 86: Farlig sex smitter
    Er det normalt at tage kvælertag på sin kæreste, når man dyrker sex?
    Ja, tilsyneladende. Fænomenet kaldes choking, og i voksende grad opsøger unge kvinder nu deres læge, fordi de er deprimerede og bl.a. lider af hukommelsessvigt. Det er nogle af følgevirkningerne af den kortvarige iltmangel, som i udgangspunktet skal forhøje nydelsen ved sex. Langtidsvirkningen er en øget forekomst af demens hos kvinder. 

    Den omsiggribende kvæler-adfærd er emnet i denne episode af Livstykker.  Fænomenet er solidt undersøgt og forskningsmaterialet baserer sig på 5.000 unge amerikanske universitetsstuderende. Kvinder, vel at mærke. For det er mænd, der tager kvælertag på deres kvinde, ikke omvendt. Choking spreder sig via de unges sexualunderviser nummer ét, nemlig pornosiderne på nettet.

    Her bliver det unormale normalt. Her bliver det særegne hverdagskost, fordi vi mennesker adopterer adfærd, holdninger og tro, som vi ser hos andre. Det kaldes social smitte, og den kan let sende sund skepsis og kildekritik ud i kulden.  

    Choking er omtalt i New York Times i artiklen "Opinion: The Troubling Trend in Teenage Sex" fra 12. april 2024.  

    I podcasten omtales også bogen: What about men fra 2023 af Caitlin Morrran
    35 min
  • Episode 85: Hvad redder man, når det brænder?
    Hvad redder man, når det brænder?  Det taler dine værter religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley om i denne episode. Emnet fører dem forbi den australske bush, hen til de bibelske ildtunger i håret, den brændende tornebusk og forbi branden i Børsen i København, som hele landet er gået i selvsving over.

    Ilden har både forbindelse til helvede og til det hellige, og når noget går op i røg - hvad enten det er relationer eller fysiske emner, gør det ondt.
    Vi vil gerne have orden i sagerne og bevare alt det, vi har bygget op. Men kan vi det? 
    Vi stritter gevaldigt imod tanken om forgængelighed, også selvom den er forudsætning for alt nyt.

    Inspiration til emnet stammer bl.a fra Zetland

    Film nævnt: Don't Look Up
    33 min
  • Episode 84: Tak for det, Kahneman
    Tak til Kahneman  
    "Tilfældighed spiller en langt større rolle i vores liv, end vi er klar over. Modsat hvad vi ofte tror, har vi en tendens til at overvurdere vores egen kontrol og undervurdere tilfældighedens indflydelse."
    Ordene er Daniel Kahnemans. Han døde den 27. marts som 90-årig og var en hædret israelsk/amerikansk adfærdspsykolog.  
    I denne episode af Livstykker plukker vi i hans forskning og siger tak for hans opdagelse og hans vinkling på, hvordan vi træffer beslutninger. Hans kirurgiske afdækning af, hvor rodede vores hjerner fungerer, er så alment menneskelig og interessant.
    Bl.a.  har han påvist, hvor vildledende vores erindringer kan være. Vi skævvrider vores opfattelse af virkeligheden - og den (skævvredne) erfaring går vi så trygt rundt med og forsøger at forudsige fremtiden ud fra.  
    I dette afsnit nævnes: 
    Podcast Hidden Brain
    Bøgerne:
    • At tænke -  hurrtigt og langsomt af Daniel Kahneman
    • Støj – sådan træffer du bedre beslutninger af Daniel Kahneman, Cass R. Sunstein & Olivier Sibony
    41 min
  • Episode 83: Det handler jo ikke om at lykkes
    Vi mennesker elsker et godt, nyt projekt. Nogle gange kan vi næsten ikke tøjle begejstringen og få armene ned over, at det nye, vi skal i gang med, er meget bedre, end det gamle. Det gælder revolutioner, det gælder ægteskaber, det gælder nye tiltag i en virksomhed og en ny kostretning.  Mentalt breder vi alle palmegrene og kapper ud og tager fat, men så går der fisk i den, for det sker, når mennesker er sammen. 
    Hele den bevægelse er påsken et billede på.  Det skulle være så godt, og så kan det alligevel ende med bedrag, undsigelse, luskede tricks og skuffelse. Påsken er på den måde et spejl på de beskidte hjørner, som vi nødigt vil besøge, men som ofte hører med til det at være menneske.
    Det handler denne episode af Livstykker om.  

    Episoden rummer bud på: 1. Hvordan det kan være en berigelse at indse, at det ikke går os efter fortjeneste, fordi vi aldrig nogensinde får kontrollen.
    2. Hvordan det ikke handler om at lykkes som menneske.
    3. Hvordan den objektive forsoningslære adskiller sig fra den subjektive. Den første er teologisk købmands-tænkning: Gud er en feudal sadistisk herre, der vil have betaling for vores synder, og Jesus betaler med sit liv.  Den subjektive forsoningslære handler om, at Guds kærlighed er bundløs. Ingen betaler noget for nogen.   

    Tak fordi du lytter med. Kommentarer modtages gerne på [email protected]
    46 min
  • Episode 82: Ren som sne - hvem er det?
    Det er, som om vi er blevet grebet af en renhedskultur. Vi boykotter familiemedlemmer, der skuffer. Vi udelukker dem, der politisk går os imod. Vi fordømmer mænd og kvinder, der klumrer og er anløbne, hvad enten det handler om skribenter, der skriver for lange passager af efter andre, eller mænd der slikker kvinder i øret. 

    Er vi gået hen og blevet så krasse og hurtigt-reagerende i vores boykot-kultur, at alt håb om tilgivelse og forbedring er udelukket?  Det debatterer religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist, coach Kirsten Elley i denne episode af Livstykker.

    “Cancel culture er en moderne udgave af fundamentalisme, og den kan optræde i alle afskygninger,“ siger Liselotte, for som de pattedyr, vi er, er vi hunderædde for at blive udstødt af flokken ved at omgås dem, der træder ved siden af.

    Men er det ikke ok at sætte foden ned og lukke af? spørger Kirsten.

    Lyt med og lad os høre din mening på [email protected]


    • I episoden henvises tilbage til Livstykker, afsnit 29  

    • Fucking Cancelled - socialistisk podcast-serie, www.fuckingcancelled.com v. Clementine Morrigan
    • Bøger nævnt: 
    • Meter i sekundet af Stine Pilgaard og filmen af samme navn
    • Humble Inquiry - The Gentle Art of Asking Instead of Telling af Edgar H. Schein & Peter A. Schein
    42 min
  • Episode 81: Sig undskyld på den komplicerede måde
    Der findes 117 tåbelige og letkøbte måder at sige undskyld på. Resultatet bliver som regel derefter. Der findes også en god og langt mere reflekteret og ordentlig måde, men den består af hele 4-5 trin. Når denne episode handler om den gode undskyldning, er det fordi, undskyldninger er hulens svære at give.
    et er et sårbart felt, som aktiverer ens selvbeskyttelse. Og skal man overhovedet sige undskyld for noget, hvis slet ikke det var meningen at jokke den anden over tæerne? På den anden side kan tørsten efter at modtage en reel undskyldning være så stor, at den ødelægger forbindelsen mellem mennesker.

    I podcasten gennemgår vi de 4-5 trin, som en god undskyldning består af. De kan læres.

    I episoden næves:
    • Brinkmanns briks

    • Bog: On Repentance and Repair - Making Amends in an Unapologetic World af Danya Ruttenberg

    • Podcast Hidden Brain:

    • Healing 2.0: The Power of Apologies

    • US 2.0: Living With Our Differences
    42 min
  • Episode 80: Bliv olding på en god måde
    Vi lever i et samfund, hvor vi lader som om, at aldring er en fejl. I det lys er det befriende at møde en 80-årig, der slet og ret er begyndt at kalde sig selv for en olding. Oldingen hører podcasts, og hun har nu bedt Livstykker tage spørgsmålet op, hvordan man bliver en god olding samtidig med, at kroppen skranter og kære venner og familiemedlemmer dør omkring en.

    Oldinge-episoden kommer her. Den er fyldt med refleksioner, referencer og input fra jer lyttere. I hinduismen italesætter man livet som bestående af fire faser. Måske kunne en tydeligere kulturel rammesætning for livsfaserne være befriende også i Danmark, hvor vi om 25 år vil være tre gange så mange 100+-årige, som i dag. Ord skaber virkelighed.

    Hør om:
    De fire hinduistiske livsfaser.
    Vær med til at reflektere over, hvorfor vi så absolut skal leve længere?
    Hør et digt af den tyske digter Hermann Hesse - og del hjertens gerne episoden med en ven. Tak.

    Nævnt i episoden:
    • Artikel i Jyllands-Posten: "Han er 101. Hun er 91. Om aftenen trækker de strømperne af hinanden og håber på en ny dag i morgen.
    • Kunsten at blive ældre i ro og mag - Livskunst her & nu af Anselm Grün
    • Herman Hesses digt: "Selv i livets allersidste del/ lærer vi nye rum at kende/livets kald til os får aldrig ende.
      Velan, mit hjerte, bryd op og bliv hel."
    ’Den gamles bøn’ fra Anselm Grüns bog Kunsten at blive ældre i ro og mag (s. 192):
    "O Herre, du ved bedre end mig, at jeg bliver ældre for hver dag, og en skønne dag vil jeg være gammel.
    Beskyt mig mod den vildfarelse at skulle ytre mig ved enhver lejlighed og om ethvert emne.
    Befri mig fra den dybe trang til at blande mig i andre menneskers anliggender.
    Lær mig at være eftertænksom uden at gruble, hjælpsom uden at blive dominerende.
    Med den mængde visdom, jeg har samlet, synes jeg, det er synd ikke at give den videre men du forstår, Herre, at jeg ikke vil støde mine venner fra mig.
    Bevar mig mod at remse utallige enkeltheder op, og giv mig vinger, så jeg hurtigt kommer til sagen.
    Lær mig at tie stille med mine lidelser og skavanker.
    Der kommer flere og flere- og lysten til at fortælle om dem vokser for hvert år.
    Jeg vover ikke at bede om evnen til at lytte til andres beklagelser med glæde, men lær mig at lytte med tålmodighed.
    Lad mig nå til den herlige erkendelse, at jeg kan tage fejl.
    Gør mig så elskværdig som muligt.
    Jeg vil ikke være en helgen, helgener er så svære at leve sammen med, men en vranten kælling er kronen på djævelens værk.
    Lær mig pludselig at få øje på skjulte talenter hos andre, og giv mig, o Herre, evnen til også at nævne dem.
    45 min
  • Episode 79: Lytning redder liv
    Livets mange gøremål har spændt ben for vores vanlige frekvens, så her bringes et genhør med episoden "Lytning redder liv" (oprindeligt episode 20)

    I dette afsnit snakker Kirsten og Liselotte om, hvor vigtigt det er at sætte sig ned og lytte til mennesker. Ikke bare sidde og vente på, at personen tier stille, så man kan sige noget selv, men at forsøge at lytte sig ind på det univers, som ethvert menneske er. Kirsten omtaler bogen 'You're Not Listening- What You're Missing and Why It Matters af Kate Murphy .Liselotte nævner den amerikanske forfatter og aktivist Parker Palmer, hvis billeder på at lytte med tålodighed og venlighed til andre og til sig selv taler stærkt. Livsliniens arbejde nævnes også.
    49 min
  • Episode 78: Er håb opium til folket?
    Episoden er modgift til det højt besungne håb.
    Vi lever i en tid, da vi alle individuelt formodes at holde håbet højt og optimismen i live. Når vi bare tænker på noget godt og køber en elbil, så går det grimme nok væk.

    "Men håb er ikke en rosenrød undvigemanøvre. De fleste håbefulde mennesker forudser, at der kommer tilbageslag, men de gør også noget for at fjerne forhindringer." Sådan udlægges begrebet håb i bogen "Håbets Bog" af "chimpanseforskeren", etnologen Jane Goodall og Adams.
    For hvad er håb, når det ikke er tro og heller ikke er optimisme - og kan man trække håbet for langt? Det drøfter præsten og journalisten Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley i denne episode.
    Hør om fænomenet hopium - som dækker over irrationel eller ubegrundet optimisme.
    Hør, hvad forskningen kan sige om håb som en produktivitetsfremmende ingrediens.

    I episoden omtales bøgerne:
    • Håbets bog. En overlevelsesguide til håbløse tider af Jane Goodall og Douglas Abrams.

    • Freeing ourselves from the addiction to hope artikel af Margaret Wheatley



    • Who Do We Choose to Be? - Facing Reality, Claiming Leadership, Restoring Sanity af Margaret Wheatley

    • Den fortrolige død – at besinde sig på sin dødelighed af Liselotte Horneman Kragh

    • Disturbing the Peace. A Conversation with Karel Hvízdala af Vaclav Havel, Alfred A. Knopf, New York 1990

    • Menneskets søgen efter mening - Psykologi og eksistens af Viktor E. Frankl
    40 min

About Livstykker

From the publisher's feed

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den…

More shows like Livstykker

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

339 Listeners

Aldrig Alene by Pling

Aldrig Alene

0 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

3 Listeners

Bare mellem os by Ekstra Bladet

Bare mellem os

0 Listeners