Livstykker

Livstykker

By LivstykkerSociety & Culture
Download on the App Store

Livstykker episodes

  • Episode 57: Dårlig samvittighed er ven og fjende
    Dårlig samvittighed er en velkendt, ubehagelig medvandrer for de fleste af os. Det kan være som en akut grim smag i munden over en selv eller en som en konstant, nagende bismag i ens indre. En lytter har skrevet ind om dette almenmenneskelige fænomen – f.eks. i forbindelse med en misbrugers dødsfald, for kunne man have gjort mere eller gjort andet? Hvornår er nok nok?

    Denne episode af Livstykker masserer fænomenet "dårlige samvittighed", og kommer med filosofiske input og tænkeres tanker til, hvordan man kan forholde sig til den. For den dårlige samvittighed kan være både ven og fjende på én og samme gang.

    Og hvad vil det egentlig sige at vende den anden kind til (hvis nu ens dårlige samvittighed skulle byde en at gøre det?) Lyt og hør hvad der kan være på færde.

    Klik her hvis du har en kommentar til emnet eller et input til andet, du gerne vil have, at værterne griber fat i.

    I denne episode omtales:
    • Kærlighedens pris af Bent Falk, gestaltterapeut og tidligere sygehuspræst

    • Jesus og den kanaanæiske kvinde, Matthæusevangeliet kap. 15,21-27
    42 min
  • Episode 56: Verdens tunge katastrofer og dansk småbrok: en akavet dans
    En etisk brydekamp eller akavet dans mellem dansk småbrok og verdens tunge katastrofer. Hvor går vi hen med en forkælet frustration over udsolgte fastelavnsboller, Irmas endeligt, lændesmerter og afskaffelsen af Store Bededag, når verdens store ulykker bliver smasket i hoved på os som nu jordskælvskatastrofen i Tyrkiet og Syrien? Skal vi, de forkælede, skamme os og tie med det, der klemmer i hverdagen? Lyt til episoden og bliv klog på: Hvad katastrofer siger om menneskers adfærd. Få skudt to sejlivede katastrofe-myter i sænk. Få et par bud på hvordan du etisk balancerer det etiske dilemma - og forbered dig på, at katastroferne bliver flere og flere i fremtiden.

    Nævnt i episoden:
    Kristian Cedervall Lauta: Katastrofer og hvad de kan lære os om os selv
    Nadia Bolz-Weber
    37 min
  • Episode 55: Når helte ligger i sølet – er deres budskab da sat ud af spil?
    Livstykker kigger ned i det bundløse krater af fortællinger om djævelske mænd, der står bag store og smukke bedrifter. Hvad stiller vi fremadrettet op med alt det gode, der skal gå hånd i hånd med det komplet uacceptable?
    Det er emnet for den seneste episode, der ellers begynder opmuntrende. For hvor saligt er det ikke lige at finde sig en ny bankmand, der ser muligheder i stedet for tidernes ugunst?

    Ellers i episode 55: Mød en af Liselottes helte fra bogreolen. Jean Vanier. Han oprettede hjem over hele verden, hvor handicappede lever sammen med ikke-handicappede. Nu rasler skeletterne ud af hans livsværker. Mød jødehaderen Luther. Folkekirken læner sig op ad ham, men hans had og foragt og tanke om forfølgelse af jøder var af ubegribelige dimensioner. Omtalt: Frederik Stjernfelt, Ph.d., dr. phil. professor: Syv myter om Luther
    48 min
  • Episode 54: Hvorfor er alle chefer idioter?
    Kolleger kan som regel blive enige om i hvert fald én ting: Chefen er en klaphat! Men hvorfor er det lige, at chefen så ofte ender som idiot - og hvorfor føles det så godt at brokke sig og nå til enighed på arbejdspladsen om netop dét? Det handler seneste episode af Livstykker om.

    Et bud lyder, at chefen aktiverer vores indre forældrebillede på godt og ondt. At vi ruller ud i verden i forventning om, at lederen er Gud Herren eller Gud Fruen selv, og derfor skal de kunne se mig og opfylde mine behov. Gør de ikke det, rammer skuffelsen. Og brok og sladder er en effektiv form for social lim, der signalerer: Vi hører sammen (imod idioterne)! Intet er så kærkomment som en fælles modstander til at føle en form for identitet.

    Og forholdet til kollegerne? Ja, her genspiller vi de søskende-relationer, vi har oplevet derhjemme, og de er yderligere tricket af, at der aldrig er nok. Ikke til mig i hvert fald!

    Nævnt i episoden: Brok forpester vores arbejdspladser og samfund. Løsningen er enkel, men pænt akavet
    Harold Kushner: How Good Do We Have to Be?
    Kathrine Marie Guldager: Birgithe med th
    Episode af Hidden Brain Podcast: How to Complain More Productively
    38 min
  • Episode 53: Nytårsløb med loven om tiltrækning, tilgivelse og Desmond Tuto på sidelinjen
    Kan man få, hvad man ønsker, ved at gå ind i tænkningen omkring “loven om tiltrækning”? Kirsten gør det og afslører i denne episode, hvordan det er gået med de ønskede, som hun med mantraet glæde og taknemmelighed formulerede for et år siden. For ja, hun fik på en måde, hvad hun bad om - hun fik faktisk alt alt for meget af det!
    Liselotte mener det er humbug, og sammen dribler dine to podcastværter, journalisten og teologen, videre fra universets kraft til et smertefuldt lytterspørgsmål. Hvad stiller man op med sig selv og en relation, når man føler sig dybt såret af en nær ven? Har du et spørgsmål til Livstykker, så skriv til [email protected]

    Nævnt i denne episode: The Secret - film på Netflix af Rhonda Byrne (2006) om Law of Attraction. Tilgivelsens bog, af Desmond og Mpho Tutu
    The Forgiveness Project – Stories for a Vengeful Age af Marina Cantacuzino, forord af Desmond Tutu How Good Do We Have to Be? af Harold Kushner
    46 min
  • Episode 52: Juleevangeliet til hverdagsbrug – nu med opskrift på trøfler
    Glædelig jul. Det er nu, at vi på barnagtig vis skal høre om krybbe og mæh-lam og ledestjerne, men hvad er det i virkeligheden, juleevangeliet handler om, når man er voksen og tør kigge ud over krybbekanten?Juleevangeliet handler ikke kun om Jesus, men om ethvert menneske som du og jeg, der hver især er født med kimen til lyset og kærligheden. Kirsten fortæller en historie fra sit liv, der i Liselottes øjne er et lysende eksempel på et stykke hverdagsjuleevangelium.
    Derfor elsker Liselotte juleevangeliet, men mest af alt på alle andre tider af året end i julen.

    Kirsten Skaarups helt særlige opskrift på trøfler findes her.
    30 min
  • Episode 51: Hvad er meningen med livet
    Spørgsmålet har drillet mennesket alle dage, og når man har taget imod en masse bank af tilværelsen, kan man med rette undre sig over, hvad det hele skal gøre godt for.
    Baggrunden er en henvendelse fra en karrieremand, der efter et misbrug, en bundvending og en afvænning undrer sig.
    Det leverer denne episode af Livstykker nogle gode bud på. Det er ikke omsonst.
    Hør hvorfor:
    - Det, der imod dig, er for dig. Og det, der er for dig, er imod dig.
    - Hvorfor overgangsritualer fra ung til voksen har til formål at gøre dig så bange, at det gør dig opmærksom på din sårbarhed og binder dig til fællesskabet.
    - Hvorfor vi tilsyneladende først virkelig lærer solidaritet og overbærenhed, når vi selv har prøvet at gå i stykker.

    Nævnt i denne episode:

    Lars Bjørklund: Det som giver håbet liv, Eksistensen 2018, https://www.saxo.com/dk/det-som-giver-haabet-liv_lars-bjoerklund_haeftet_9788741004518

    Viktor Frankl (1905-1997) siger ligeledes dette med de mange meningER, ikke bare én stor forkromet mening:
    "Livets mening varierer fra menneske til menneske, fra dag til dag og fra time til time. Det, det kommer an på, er derfor ikke livets mening i al almindelighed, snarere den specielle mening med et menneskes liv i et givet øjeblik.

    At stille spørgsmålet generelt ville være omtrent det samme som at spørge skakmesteren: „Sig mig, hvilket træk er det bedste i verden?" Der findes simpelt hen intet, der er det bedste, ikke engang et godt træk bortset fra en speciel situation i et spil og modstanderens særlige personlighed. Det samme gælder menneskets eksistens. Man burde ikke søge efter en abstrakt mening med livet. Enhver har sit særlige kald, sin mission i livet; enhver må udføre en konkret opgave, der kræver at blive fuldført. Der kan man ikke erstattes, der kan ens liv ikke leves om igen. Således er hver enkelts arbejde lige så enestående som hans specielle mulighed for at fuldføre det." (Viktor E. Frankl, Psykologi og Eksistens, s. 112)
    32 min
  • Episode 50: Ensomhedens forfærdelige tyngde, Einstein og en buschauffør
    Der findes tre former for ensomhed. De er alle lige rædsomme, og ikke alle kan løses med fællesspisning og en bytur. Det handler nyeste episode af Livstykker om.
    I USA taler man om ensomhed som en epidemi, og skadevirkningerne i form af dårlig søvn, overspisning og elendigt liv svarer til, at man ryger 15 cigaretter om dagen. Lyt med og hør, hvad Einstein sagde om ensomhed, hvorfor man mister fællesskabsfølelsen, når man bor højere oppe end på 5. etage, og lyt til en skøn beretning om en empatisk buschauffør, der blev et lys i mørket.

    Nævnt i denne episode:
    Hidden Brain podcast,https://hiddenbrain.org/podcast/relationships-2-0-the-power-of-tiny-interactions/

    Episoden med U.S. Surgeon General Vivek Murthy, https://hiddenbrain.org/podcast/relationships-2-0-an-antidote-to-loneliness/

    Lars Björklunds, svensk sygehuspræst, mange fine små bøger, https://www.saxo.com/dk/forfatter/lars-bjoerklund_4353434

    Citatet af Albert Einstein:
    "Et menneske er en del af et hele, som vi kalder universet, én del begrænset i tid og sted. Mennesket opfatter sig selv, sine tanker og følelser som noget, der er adskilt fra resten – det er en slags optisk illusion, som bevidstheden laver. Denne vildfarelse er en slags fængsel for os, der holder os fangne i vores personlige behov og i at vise godhed over for kun nogle få personer, der er tætte på os. Vores opgave må være at befri os fra dette fængsel ved at udvide barmhjertighedens rækkevidde til at kunne alle rumme levende væsner og al natur i dens skønhed"
    42 min
  • Episode 49: Bliv bedre til at tænke i "og"
    Prøv at erstattet "enten eller" med et "OG", næste gang du skal træffe beslutninger eller fælder en dom. For de bedste svar på livets udfordringer med relationer, i job og i forbindelse med familiekævl er sjældent sort-hvide. De er så meget andet og mere end det.
    Det lille OG er omdrejningspunktet for episode 50 af Livstykker.
    Podcastværterne Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh mener, at vi når meget længere og kan mindske presset på os selv og andre ved at tage flere muligheder i spil og opgive tanken om kategorisk stillingtagen. Det gælder i de små såvel som i de helt store dilemmaer. Måske er der flere udveje end som så.
    Livet består af det paradoks, at flere modsatrettede ting godt kan være sande på samme tid. Modenhed er at kunne leve med netop den erkendelse.

    I denne episode omtaler vi den nye bog "Lost & found: A Memoir" af Kathryn Schulz

    https://www.amazon.com/Lost-Found-Memoir-Kathryn-Schulz/dp/0525512462
    og Bent Falks, tidligere sygehuspræsts, forfatterskab, bl.a. Kærlighedens pris I+II, https://www.saxo.com/dk/kaerlighedens-pris_bent-falk_haeftet_9788741003757
    Vi omtaler dette citat:
    "You met me at a very strange time in my life".
    (Sagt i slutscene af Fight Club og siden gengivet mange steder.
    https://www.youtube.com/watch?v=nHKlfGq3bOA)
    34 min
  • Episode 48: Hvad gør godhed ved dig?
    Kirsten er blevet ramt hårdt af godhed flere gange i løbet af sin rejse, og hun funderer over, hvad der er på færde. Hvad er det med os mennesker – der også kan være de mest forfærdelige over for hinanden - at vi kan vise godhed på helt uventede steder? Liselotte pipper lidt om Løgstrup og Levinas som mulige indfaldsvinkler. Uanset hvad forklaringen kan være, må Kirsten konstatere, at godhed smitter og gør hjertet blødt. Således blødgjort gør hun sig klar til at drage hjemad. Filosoffer nævnt i denne episode:
    Den etiske fordring af K.E. Løgstrup, https://www.saxo.com/dk/den-etiske-fordring_ke-loegstrup_haeftet_9788779557147
    Emmanuel Levinas, https://da.wikipedia.org/wiki/Emmanuel_Levinas
    Viktor Frankl, https://da.wikipedia.org/wiki/Viktor_Frankl
    Liselotte omtaler Michael Tomasellos forskning, https://www.saxo.com/dk/becoming-human_michael-tomasello_paperback_9780674248281
    35 min

About Livstykker

From the publisher's feed

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den…

More shows like Livstykker

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

339 Listeners

Aldrig Alene by Pling

Aldrig Alene

0 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

3 Listeners

Bare mellem os by Ekstra Bladet

Bare mellem os

0 Listeners