Livstykker

Livstykker

By LivstykkerSociety & Culture
Download on the App Store

Livstykker episodes

  • Episode 47 Danser dit fremtidige jeg?
    Kirsten byder velkommen fra fjerne Argentina, hvor hun har taget tangotimer, mødt venlighed og værdighed i et land i frit økonomisk fald. Hun spekulerer på nutid og fremtid, foranlediget af en TEDtalk om vores fremtidige jeg, som ret beset er en fremmed, vi endnu ikke kender. Vi tror, at vi altid vil være den, vi er nu, og intet kan være mere forkert. Ethvert jeg er, som alt andet på denne klode, under konstant forandring. Som f.eks. når 18-årige Liselotte kategorisk slår fast, at hun aldrig skal have børn. Og dernæst ad åre får seks af slagsen. Bøger nævnt i denne episode:
    •“Stay Hungry, Stay Foolish” af Rashmi Bansal, https://www.amazon.com/Stay-Hungry-Foolish-Bansal-ebook/dp/9381626715
    •“Stay - A History of Suicide and the Philosophies Against it” af Jennifer Michael Hecht,
    Yale University Press 2014, https://www.saxo.com/dk/stay_jennifer-michael-hecht_hardback_9780300186086
    TEDtalk e(2022) af journalist Shankar Vedantam: You don't actually know what your future self wants, https://www.ted.com/talks/shankar_vedantam_you_don_t_actually_know_what_your_future_self_wants
    30 min
  • Episode 46 Der skal ikke gå havegrill i lortet
    Episode 46 handler om de ydre og de indre rejser, som er så essentielle, hvis vi som menneske skal holde spændstigheden. For som musikeren Niels Hausgaard har sagt, så skal der jo ikke gå havegrill i lortet, vel?
    Kirsten rejser i dag mod Argentina uden kompas men med en rygsæk for at lede efter det, vi ikke ved, hvad er, og som episke fortællinger og eventyr er fulde af. Nemlig dem, der drager ud og vender forandrede hjem.
    Liselotte betakker sig. Hun vil hellere rejse mod indsigten fra sit sofahjørne ned en bog, så hvad handler den arketypiske rejse i virkeligheden om?
    I denne episode bliver du også klogere på:
    Hvem ørkenfædrene og -mødrene var.
    Hvad deres sit-down filosofi gik ud på.
    Hvad Niels Hausgaard mere sagde. Hvorfor stilstand uden bevægelse er farlig.

    Litteratur i dette afsnit:
    “Det Lykkelige Arabien” af Thorkild Hansen, https://litteratursiden.dk/anmeldelser/det-lykkelige-arabien

    “Stilhed og honningkager” af Rowan Williams, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/en-berigende-%C3%B8rkenvandring
    Lykke-Per af Henrik Pontoppidan, https://litteratursiden.dk/anmeldelser/lykke-af-henrik-pontoppidan
    Om ’the hero’s journey’: The Hero with a Thousand Faces af Joseph Campbell https://www.saxo.com/dk/the-hero-with-a-thousand-faces_joseph-campbell_hardback_9781577315933
    Citatet fra Niels Hausgaard stammer fra en kampagne for avislæsning. Niels Hausgaards bidrag hed: ”Pludselig er man blevet til en ko”. https://www.yumpu.com/da/document/view/18156981/pludselig-er-man-blevet-til-en-ko
    45 min
  • Episode 45 Hvem er bange for feminisme?
    Vi bør alle være feminister - men sådan er det som bekendt langt fra. Kvinde kan være kvinde værst, og mænd står tit efterladte tilbage på perronen og fatter hat.
    Men fordi der er stærke kræfter i samfundet i denne tid, der kræver menneske-ligeværd, tager Livstykker fat på emnet. Med alt fra voldelig tankegang, evolutionære bagage, en rædselsfuldt mandsdomineret Bibel og kunsten at kunne tage selvstændigt stilling. Vi er blinde for den patriarkalske struktur, fordi den har været der al tid, det er udfordringen.
    Men hvorfor ser nogle mennesker rødt, når de hører ordet feminisme?
    Hvordan kan det være, at Liselotte ser sine seks sønner som gode feminister?
    Hvorfor har Kirsten nægtet at se de misforhold i øjnene, som et mandsdomineret kulturelt system fostrer?
    I episoden debatterer podcastværterne Maren Uthaugs nye fremtidsbog "11 pct." og dribler videre med den tankegang, hun lægger for dagen, hvor mandlige væsener mindskes i antal - til 11 pct. - og uskadeliggøres i avlscentre, fordi de gør mere skade end gavn.
    https://www.bog-ide.dk/produkt/3966322/maren-uthaug-11-indbundet/3038829?gclid=Cj0KCQjwvZCZBhCiARIsAPXbajtz8EQ4UGbY26boXPGSl3rSe8bNcBXZs_yAle7LMQ6nP0ivmoJYPtwaAjznEALw_wcB&gclsrc=aw.ds
    Værterne runder den tyske bog "Wer hat angst vorm Feminismus? Warum Frauen, die nichts fordern, nichts bekommen" af Hilkje Hänel https://www.amazon.de/Wer-hat-Angst-vorm-Feminismus/dp/3406741819
    og “We Should All Be Feminists” af Chimamanda Ngozi Adichie. https://www.saxo.com/dk/we-should-all-be-feminists_paperback_9780008115272
    Bogen "The Goodness Paradox" af Richard Wrangham får ord med på vejen.
    https://www.saxo.com/dk/the-goodness-paradox_richard-wrangham_paperback_9781101970195.
    45 min
  • Episode 44: Hvad stiller jeg op med mine fiaskoer?
    Det er en uundgåelig del af livet at fejle, så hvad om vi begynder at fejre fiaskoerne? Det er jo dem, vi lærer af og ofte skifter livsbane på grund af.
    Det handler episode 44 af Livstykker om, hvor dine værter Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh rundhåndet deler ud af deres egne fiaskoer.
    De spænder over fejlslagne investeringer, skilsmisser, håbløs job-indsats og syv fejlslagne reagensbehandlinger.
    Ideen om at stoppe op, dvæle lidt mere ved fiaskoerne og tale højt om dem til andre kan ses som et modsvar på performancekulturen i samfundet - og nok så vigtigt: Åbenheden kan forhindre, at livets koks og fatale fejltrin sætter sig fast som ækel, klæbrig skyld og skam hos hver enkelt af os.
    I podcasten omtales artikel fra SDU om professor Dannie Kjeldgaard, der forsker i fiaskoer:
    https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/fiaskoer-skal-frem-i-lyset.
    Der refereres til bogen “The Importance of Disappointment" af Ian Craib https://smile.amazon.co.uk/Importance-Disappointment-Ian-Craib/dp/041509383X/ref=sr_1_2?crid=1GFCR37SPWDTT&keywords=ian+craib&qid=1662142203&sprefix=ian+craib%2Caps%2C101&sr=8-2 og til bogen "Mindset" af Dr. Carol S. Dweck https://www.saxo.com/dk/mindset_carol-s-dweck_paperback_9780345472328
    43 min
  • Episode 43: Hvad stiller jeg op med afslutninger?
    Alting har en ende. Vi afslutter i et væk alt fra ægteskaber, samliv med store børn, job, venskaber og mølædte gamle hundes liv på jord.
    Måden hvorpå er forskellig - fra langsom udfasning til højlydte smæk med døren. Uanset hvad, så står afslutningen stærkt tilbage. Måden vi sætter punktum på, kommer til at fylde i fortællingen og erindringen efterfølgende, og finalen kommer til at farve vores erfaringer langt mere, end der måske er grund til.
    Det handler Livstykker om denne gang. Her kan Kirsten fortælle, at også de største klassiske komponister har kæmpet med at sætte den sidste node, og Liselottes fortæller om den smertelige erkendelse, der har ramt hende under sine seks barnefødsler, lige netop når livmodermunden er mellem 7 og 10 cm åben.
    I episoden vil du også lære at skelne mellem "det oplevende jeg" og "det fortællende jeg" - og hvad netop den opdeling betyder for, hvordan vi går videre ud i livet med de mange finaler, som rammer os hele tiden.

    I podcasten henvises til en DR-podcast om klassisk musik, Hamme og Cilius - https://www.dr.dk/lyd/p2/hammer-og-cilius/hammer-og-cilius-2021-12-20

    Der henvises til bogen af Daniel Kahnemann: Thinking fast and slow - https://www.saxo.com/dk/thinking-fast-and-slow_daniel-kahneman_paperback

    Til filmen 1917, der blandt andet kan streames på Netflix - https://www.netflix.com/cz-en/title/81140931
    45 min
  • Episode 42: Hvad stiller jeg op med hemmeligheder?
    Hemmeligheder kan måske synes som lækkerbiskner, men det kan også hurtigt vise sig, at det er ensomt og tyngende at bære på dem, både ens egne og ikke mindst andres. Det har en lytter erfaret – at det kan være direkte pinefuldt at bære et andet menneskes hemmelighed, der krænker ens egen moral. Vi vender hemmelighedernes væsen i denne episode, Kirsten bevæger sig ud i højtlæsning; vi kommer ind på, at en søskendeflok aldrig har samme forældre, og at skam lever af, at man ikke fortæller om den til nogen, og derved vokser den sig tyk og fed.
    Bøger nævnt i episoden:
    •”Store børn - erindring om en familie” af Elisabeth Gjerluff Nielsen, https://www.saxo.com/dk/store-boern_elisabeth-gjerluff-nielsen_haeftet_9788702284959
    •”En vej ud af tågen” af Kristian Leth https://www.saxo.com/dk/en-vej-ud-af-taagen_bog_9788793658936
    •”Arv og miljø” – roman af Vigdis Hjorth, https://www.saxo.com/dk/arv-og-miljoe_vigdis-hjorth_haeftet_9788740670110
    Moderne former for ’skriftestole’ omtales også: Programmet på P1 ”Hemmeligheder” https://www.dr.dk/lyd/p1/hemmeligheder-2/hemmeligheder-18 , hvor man kan ringe ind anonymt med sin hemmelighed på tlf. 28 54 40 00, samt folkekirkens digitale chatplatform for eksistentielle samtaler, som også foregår anonymt, https://www.sjaelesorg.nu/

    I forbindelse med episode 20: ”Lytning kan redde liv” giver en lytter en anbefaling af samtalespillet ”Lyt”, https://www.snakspil.dk/products/lyt
    39 min
  • Episode 41: Hvad stiller jeg op med kærestesorg?
    Topchefers skilsmisse koster 26-38 pct. på bundlinjen af de virksomheder, de står i spidsen for. Kærestesorger medfører sygedage og flænser gevaldigt i selvværdet. Også hos voksne. Hjertesorg belaster lige så meget som fysisk smerte, men regnes alligevel ikke for noget særligt.
    Det er emnet for Livstykker 41. Det er blevet til efter en henvendelse fra en lytter på [email protected]:
    “Jeg har været i et kærlighedsforhold med en mand. Han gjorde det forbi i går. Det er jeg dybt ulykkelig over. Nu har jeg ikke længere adgang til hans kærlighed , varme og samhørigheden. Det gør så ondt, at tårerne triller. Jeg tænker grimt om mig selv. Er grim, gammel og kedelig. Mit spørgsmål lyder: hvordan kan jeg skille disse to “ problematikker” ad. Jeg blander min kærestesorg sammen med mit menneskeværd.”

    I episode omtales indhold fra bøgerne:
    •“Imago - Kærlighedens terapi” af Jette Sinkjær Simon https://www.saxo.com/dk/imago-kaerlighedens-terapi_jette-sinkjaer-simon_haeftet_9788777063503 ,
    •”How to Fix a Broken Heart” af Guy Winch https://www.saxo.com/dk/how-to-fix-a-broken-heart_guy-winch_hardback_9781501120121
    •(og hans TED-talk https://www.ted.com/talks/guy_winch_how_to_fix_a_broken_heart?language=da )
    •“Heartbreak - A Personal and Scientific Journey” af Florence Williams https://www.saxo.com/dk/heartbreak_bog_9781324003489
    46 min
  • Episode 40: Stoisk ro er ofte noget fis
    Bliver man mere sårbar med alderen, mere bevæget og sart? Eller gør vores erfaringerne det nemmere med tiden at håndtere de slag, alle må tage imod? Det drøfter Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh i dagens episode. Den starter med en kritik af den stoiske ro, som er idealet i den 2000 år gamle filosofiske retning, som er blevet moderne de senere år. Liselotte mener, det kan være noget maskulint bavl med uheldige historiske bivirkninger at skulle bevare roen, når sjælen er et oprørt hav og henviser til artiklen ”Don’t be a Stoic” https://psyche.co/search?q=henry+gruber, en artikel fra The Guardian om ”The Boarding School Syndrome” https://www.theguardian.com/books/2015/jun/08/boarding-school-syndrome-joy-schaverien-review og bogen af samme navn Boarding School Syndrome - The psychological trauma of the 'privileged' child af Joy Schaverien, https://www.saxo.com/dk/boarding-school-syndrome_joy-schaverien_paperback_9780415690034
    Kirsten har stor gavn af at tilgå fortrædeligheder med et anstrøg af stoisk ro - nemlig ved blankt at erkende følelserne, at være nysgerrig på, hvad de vil sige en - og så handle med den fornuft, der er mulig at hente frem. Men let, det er det jo ikke!
    38 min
  • Episode 39: Hvad gør flokdyret ved dig?
    Det kan godt være, du føler dig som individualist og noget særligt, men i virkeligheden er vi alle flokdyr. Så meget, at vi vil gøre uhyggeligt meget for at være i en gruppe. Og er vi først inde, så viser alle undersøgelser, at vi bliver dårligere mennesker, der ikke siger fra. Vores moral skrider. Vi bliver utilregnelige i flok, og jo mere vi uniformerer os i ens hættetrøjer, jakkesæt eller træningstøj, desto mere anløbne og overmodige bliver vi.
    Med udgangspunkt i en ny bog, drøfter Livstykkers to podcastværter, redaktør-Kirsten og teolog-Liselotte, hvad det tilhørs-hungrende menneske (du og jeg!) er for sære starutter.
    Bogen hedder “Når Flokdyret Fejler - hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger” af Henrik Tingleff. https://www.gyldendal.dk/produkter/nar-flokdyret-fejler-9788702328493
    Liselotte nævner romanen ”Fluernes herre” af William Golding https://www.saxo.com/dk/fluernes-herre_william-golding_haeftet_9788702162776 og René Girards forfatterskab https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/ren%C3%A9-girard-1923
    Citatet i slutningen af udsendelsen er af Martin Niemöller, flådeofficer, nationalist, præst, modstander af nazismen, koncentrationslejrfange og pacifist:
    ”Først kom de for at tage…”
    Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
    Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
    Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
    Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
    Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere."
    39 min
  • Episode 38: At finde sig selv er som at pille et løg
    Episode 38: At finde sig selv er som at pille et løg

    Hvad er der at finde, når vi graver længe nok rundt i os selv?
    Uudnyttet potentiale, uforløst energi, ro og afklaring, som vi håber på - og som terapeut-branchen stiller i udsigt?
    Det er temaet for episode 38. Her drøfter religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley “jeg skal finde mig selv”-trenden.
    Men nok så vigtigt: Hvorfor er det overhovedet vigtigt at kende sig selv?
    Det havde de oldgræske stoikere allerede et solidt bud på for 2000 år siden.
    Bøger omtalt i denne episode:
    ”Stå fast- et opgør med tidens udviklingstvang” af Svend Brinkmann, Gyldendal Business 2014 https://www.saxo.com/dk/staa-fast_svend-brinkmann_haeftet_9788702161755; ”Ståsteder- 10 gamle ideer til en ny verden” af Svend Brinkmann 2016 https://www.saxo.com/dk/staasteder_svend-brinkmann_haeftet_9788702192223 ; ”Gå glip – Om begrænsningens kunst i en grænseløs tid”, 2017 https://www.saxo.com/dk/gaa-glip_svend-brinkmann_haeftet_9788702245349 . ”Sofies verden – en roman om filosofiens historie” af Jostein Gaarder, https://www.saxo.com/dk/sofies-verden_jostein-gaarder_indbundet_9788763853330 ; ”Ar” af Audur Ava Olafsdottir, 2018 https://www.saxo.com/dk/ar_auour-ava-olafsdottir_haeftet_9788793629738; ”En mand, der hedder Ove” af Frederik Backman
    2014, https://www.saxo.com/dk/en-mand-der-hedder-ove_fredrik-backman_haeftet_9788771591941 ; ”The Way of Man – According to the teaching of the Hasidim” af Martin Buber 1965, https://www.saxo.com/dk/the-way-of-man_martin-buber_paperback_9780415278294 : “The Cancer Journals” af Audre Lorde, https://www.saxo.com/dk/the-cancer-journals_paperback_9780241453506 .
    Liselotte omtaler forsøget, hvor mennesker, der skulle sidde i rum med dem selv og deres egne tanker, hellere ville give sig selv et elektrisk stød end at være i eget selskab.  https://www.washingtonpost.com/news/to-your-health/wp/2014/07/03/most-men-would-rather-shock-themselves-than-be-alone-with-their-thoughts/
    35 min

About Livstykker

From the publisher's feed

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den…

More shows like Livstykker

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

339 Listeners

Aldrig Alene by Pling

Aldrig Alene

0 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

3 Listeners

Bare mellem os by Ekstra Bladet

Bare mellem os

0 Listeners