Da professor emeritus Heine Andersen var ansat på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, blev han på et tidspunkt bedt om at lave en opgave for det, der dengang hed Forskningsstyrelsen. Men da han fik tilsendt en kontrakt på opgaven, faldt han til sin overraskelse over en paragraf, der beskrev, at han ikke måtte publicere eller fortælle om sine resultater uden tilladelse fra styrelsen.

Det var i strid med publiceringsfriheden, tænkte Heine Andersen, og afviste derfor kontrakten. Han modtog senere en revideret udgave, hvor tavshedsklausulen var fjernet. Forløbet endte altså problemfrit. Men det blev en øjenåbner, der fik ham til at undersøge og interessere sig for begrænsningerne for forskningsfrihed på de områder, hvor der foregår myndighedsbetjening eller er andre eksterne interesser.

I dag bliver stadigt mere videnskab finansieret af eksterne midler. Sager som den såkaldte gyllegate, hvor der blev fiflet med forskere fra Aarhus Universitets resultater for at pynte regeringens landbrugspakke, viser, at det ikke altid er uproblematisk.

Sjette og sidste afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ handler om de dilemmaer, der er i at være afhængig af andres penge, når man forsker. Her fortæller Heine Andersen om vigtigheden af og historien om forskningsfrihed. Men også om, hvordan den potentielt kan komme under pres, når det er myndigheder og store fonde, der betaler for videnskaben.

Du kan tilmelde dig Videnskabsnyhedsbrevet fra Information eller finde flere podcasts på information.dk.