
Sign up to save your podcasts
Or


Veloplagte og weekendklare mødes vi til ugens *host* afsnit, som er en kende New World-tungt. Julle tager powergaming til et nyt niveau og vi er alle misundelige. Hvis du skulle have lyst til opleve vanviddet first hand, så spiller vi på Kerguelen server – EU Central. Kom og vær med i Eskapisternes Company. Du kan være heldig nok til at opleve ble-manden drukne sig selv for at spare et par håndører.
Vi har spillet Back 4 Blood, Dodgeball Academy, Jett: The Far Shore og spillet videre på New World.
Vi er tilbage på onsdagstoget! Det har været en kort spiluge siden sidste gang vi udkom, så derfor har vi rodet lidt i gemmerne og snakker om et par af de spil der pres skubbet af tallerkenen i sidste uge. Casper har nu også set Dune og fælder den endelige dom.
Vi har spillet Tharsis, Skatebird og Icarus (beta) og spillet videre på New World og World War Z
Lørdag er den nye fredag som er den nye onsdag… Og nok med de dårlige undskyldninger, for nu er vi klar med ugens afsnit. Jeff Bezos er blevet narkohandler og vi er allerede afhængige af hans New World (Order). Vi kommer langt omkring og ender med at åbne (og lukke) diskussionen om hvad en god film er.
Vi har spillet New World og Sable og spillet videre på Path of Exile
Vi forsøger at ramme en ensartet lyd, men Casper lider under at vi skifter udstyr hele tiden. Vi håber ikke at lydkvaliteten er ALT for dårlig denne gang – Jimi har fået lov til at købe noget bedre udstyr, som kommer snart. Casper afleverer stolt sin stil, men censorerne er ikke sikker på han selv har skrevet den. Jimi har været detektiv og Christian vil have mere Dune.
Vi har spillet Homeworld: Deserts of Kharak og The Case of The Golden Idol og spillet videre på Psychonauts 2, Alien Fireteam: Elite, Read Dead Online og Ghost of Tsushima.
Vi har meget på hjerte denne gang, så podcasten er lang. Vi er samlet fire mand høj i førerbunkeren i Birkerød og kommer omkring alt fra en multimillionærs frustrationer til nødvendigheden af at købe ferskner til en virtuel hest og bestille ammunition på posthuset. Og ja – der er nyt fra Caspers Magnum Opus.
Vi har også tre hunde i studiet, hvilket man nok kan høre undervejs.
Vi har spillet Encased, Summoners Fate og Star Trek Away Team og spillet videre på Psychonauts 2, No Mans Sky, Read Dead Online, Alien Fireteam: Elite og Ghost of Tsushima
Casper insisterer på at han ikke er som alle andre og vedholder sin kritik af Pasychonauts 2. Heldigvis er han stædig som en elefant og ikke for fin til at hategame. Christian har spillet et spil han ikke mener noget som helst om og Jimi er startet op på hele to spil som kræver 100% af hans tid hver.
Vi har spillet Red Solstice 2: Survivors, Boyfriend Dungeon og Ghost of Tsushima: Directors Cut og spillet videre på Psychonauts 2 og Path of Exile.
Vi er blevet bestukket på det groveste og har opgivet alle standarder. Det viste sig at vi alligevel var til salg. Vi har nu officielt en yndlingslytter – og det er Jonas, som kom forbi adressen med verdens bedste romkugler. De selvsamme som Casper lovpriste tilbage i afsnit 116. Et kæmpe tillykke til Jonas med titlen som vores favorit – og til alle jer andre: Kom ind i kampen.
Vi har spillet Recompile, Calturin og Yakuza: Like a Dragon – og spillet videre på Aliens: Fireteam Elite, Going Midieval og Psychonauts 2.
Tiden er inde. Vi har ladet os indrulleret i The Colonial Marine Corps, snøret vores støvler, pudset vores Pulse Rifles og begiver os ned i (næsten) forladte korridorer for at skyde omkring os i vildskab. Men kan et computerspil leve op til verdens bedste actionfilm?
Vi har spillet Aliens Fireteam: Elite, 12 minutes, Psychonauts 2 og Quake remastered og spillet videre på Warhammer 40,000: Battlesector.
… og den nærmest fløj afsted. Vi er alle 4 tilbage på fabrikken og står klar ved samlebåndet hvor sommerens indie-udgivelser suser forbi. Vi har fået spillet alt muligt – godt og skidt – og har kigget på lidt mere hardware fra Madcatz.
Vi har spillet The Ascent, Going Medieval, HighFleet, Last Stop, Mondrian Plastic Reality og Ghostrunner – og spillet videre på Sekiro, Returnal, Curse of the Dead Gods og Microsoft Flight Simulator.
Hvad er det for et billede, tænker du. Og du har ret. Hvad er det for noget? Det er Christians nye ide til at drive Jimi til vanvid. Vi sender jer på sommerferie med en podcast fuld af forundring over ungdommen nu til dags.
Vi har spillet Watch Dogs: Legion – Bloodlines, WH40K Battlesector, Olympic Games Tokyo 2020 og Bloodroots.
From the publisher's feed

1 Listeners

15 Listeners

6 Listeners

11 Listeners

97 Listeners

20 Listeners

0 Listeners