De dødelige er vendt tilbage til hamsterhjulet, og Christian har stadigvæk 2 ugers ferie igen. Vi er samlet det meste af holdet og er klar med en ny episode til jer. Den kvikke læser vil hurtigt kunne regne ud hvem der ikke er med på skibet denne gang, da vi kører en one-take. Vi har ikke fået spillet noget, men det skal ikke forhindre os i at snakke rigtig meget! Vi berører selvfølgelig Elden Ring for at give nogle flere tips med i tasken, og så har Christian selvom han har bebudet han ikke har spillet noget, alligevel udforsket et østrigsk spil om bjerge og monstre og eskapisme (må man bruge 2 gange og? Ved du hvad, vi går med den!)…