Europaforum

Europaforum

Download on the App Store

Europaforum episodes

  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 19: Den sociale dimension III – I Øst og Vest
    Tredje episode af en miniserie i fire dele om EU's sociale dimension.

    Denne gang kommer vi vidt omkring. Vi undersøger, hvor de forskellige grupper i Europa-Parlamentet stiller sig til social- og arbejdsmarkedspolitik, og hvad forskellen er på EU-landenes arbejdsmarkeder og traditioner.

    Groft sagt kan man opdele EU-landene i et Øst og et Vest - og Vest kan igen opdeles i et Nord og et Syd.

    Forskellen mellem Øst og Vest handler i høj grad om forskellige syn på, hvor omfattende regler der bør være for vandrende arbejdskraft. Samtidig har nogle østeuropæiske regeringer meget anderledes syn på værdier som ligestilling end dem, der er udbredt i Vesteuropa.

    Forskellen mellem Nord og Syd handler i høj grad om forskellige syn på økonomi, heriblandt austerity vs. her-og-nu-udgifter til sociale programmer.

    Du kan også høre lidt om børnepenge og europæiske fagforeninger.

    Vores gæster:

    Marianne Vind sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og blev valgt i 2019. Hun er også med i parlamentets udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Tidligere har hun arbejdet i fagforeningen HK Privat.

    Jens Arnholtz er arbejdsmarkedsforsker og lektor på FAOS ved Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU gennem mange år.

    Stine Piilgaard Porner Nielsen er ph.d. i retssociologi og kandidat i EU-studier og har stor interesse for EU's sociale søjle.

    Caroline de la Porte arbejder som professor med særlige opgaver på Copenhagen Business School og har beskæftiget sig med EU's socialpolitik i 20 år.

    Mathias von Jessen har arbejdet i Europa-Parlamentet og var kandidat for Radikale Venstre ved parlamentsvalget i 2019. Her havde han europæisk arbejdsmarkedspolitik som en af sine mærkesager.

    Nadja Abelgren (tidligere Lundholm) Olsen er EU-chef i fagforeningen 3F. Hun har det faglige ansvar for 3F's EU-indsats i København og Bruxelles.

    Dagens vært er William Hansen. Hans to medinterviewere er Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.

    Illustration, produktion og klipning: Rasmus Skov Larsen.

    Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    52 min
  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 18: Den sociale dimension II – Flere vinkler
    Anden episode af en miniserie i fire dele om EU's sociale dimension.

    I mange år handlede EU's sociale dimension først og fremmest om arbejdsmarkedspolitik. Efterhånden er der dog kommet et større fokus på forskellige sociale problemer i EU, og især efter finanskrisen i 2007-2009 er samarbejdet begyndt at udvikle sig.

    I 2017 vedtog EU-landene den europæiske søjle for sociale rettigheder. Den handler om at styrke samarbejdet indenfor tre hovedemner: Ligestilling og lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsforhold samt social beskyttelse og inklusion.

    I dagens episode undersøger vi disse emner.

    Meget af EU's sociale dimension handler om at medlemslandene skal lade sig inspirere af hinandens praktiske løsninger på sociale udfordringer. En af disse er hjemløshed, som især Finland har gjort en del for at mindske.

    Vi kommer også ind på ØMU'ens betydning for socialpolitikken i EU. Ved 23.06 drøfter vi et par slides, som du kan downloade på https://www.europaforum.dk/slides/Challenges-in-EMU.pptx.

    Vores gæster:

    Marianne Vind sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og blev valgt i 2019. Hun er også med i parlamentets udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Tidligere har hun arbejdet i fagforeningen HK Privat.

    Stine Piilgaard Porner Nielsen er ph.d. i retssociologi og kandidat i EU-studier og har stor interesse for EU's sociale søjle.

    Caroline de la Porte arbejder som professor med særlige opgaver på Copenhagen Business School og har beskæftiget sig med EU's socialpolitik i 20 år.

    Dagens vært er William Hansen. Hans medinterviewer er Finn Hartvig Nielsen.

    Illustration, produktion og klipning: Rasmus Skov Larsen.

    Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    59 min
  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 17: Den sociale dimension I – Fair og unfair konkurrence
    Første episode af en miniserie i fire dele om EU's sociale dimension.

    Fri bevægelighed for arbejdskraft er et af de grundlæggende elementer i EU’s indre marked. Den har været en ambition i EF/EU siden det oprindelige Fællesmarked blev dannet. Frem til årtusindskiftet har den dog kun haft begrænset betydning.

    I 00’erne var der politisk vilje i EU til at fjerne de fleste hindringer for vandrende arbejdskraft. Samtidig blev EU udvidet med østeuropæiske lande, hvor der var større interesse for at søge arbejde i udlandet end i de gamle EU-lande i Vesteuropa. Dette har skabt en ny situation.

    Fordelene ved den fri bevægelighed er, at den giver øget konkurrence og lavere omkostninger, og at en lavkonjunktur i bestemte EU-lande kan imødegås ved, at nogle af landets indbyggere tager arbejde i andre dele af EU. Bevægeligheden har dog også givet problemer med unfair konkurrence, selvom definitionen på dette ikke altid er lige klar.

    I dagens episode ser vi nærmere på det europæiske arbejdsmarked, fordele og ulemper ved den frie bevægelighed og hvordan vi kan komme ulemperne til livs. Du kan høre mere om begrebet "social dumping", ID-kort, kædeansvar og om forskellen på en murer og en frisør.

    Vores gæster:

    Jens Arnholtz er arbejdsmarkedsforsker og lektor på FAOS ved Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU gennem mange år.

    Marianne Vind sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og blev valgt i 2019. Hun er også med i parlamentets udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Tidligere har hun arbejdet i fagforeningen HK Privat og er i øvrigt uddannet laborant.

    Nadja Abelgren (tidligere Lundholm) Olsen er EU-chef i fagforeningen 3F. Hun har det faglige ansvar for 3F's EU-indsats i København og Bruxelles.

    Mathias von Jessen har arbejdet i Europa-Parlamentet og var kandidat for Radikale Venstre ved parlamentsvalget i 2019. Her havde han europæisk arbejdsmarkedspolitik som en af sine mærkesager.

    Dagens vært er William Hansen. Hans to medinterviewere er Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.

    Illustration, produktion og klipning: Rasmus Skov Larsen.

    Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    59 min
  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 16: Tredje runde i den europæiske værdikamp
    Kampen om retssikkerhed og andre europæiske værdier fortsætter i Polen og Ungarn. Denne gang har Vindmåleren besøg af Morten Helveg Petersen, som arbejder direkte med problemet som medlem af Europa-Parlamentet. Samtidig får vi Marlene Wind til at sætte de lokale problemer i forhold til større megatrends i samfundet og fortælle om, hvordan ”illiberale” regeringer har brugt jura til at omgå de standarder for retssikkerhed, som EU er baseret på.

    Morten Helveg Petersen har siden 2014 været medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. Han sidder i gruppen Renew Europe, tidligere kendt som ALDE. Han er bl.a. stedfortræder i parlamentets Udvalg om Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som arbejder med borgerrettigheder i EU.

    Marlene Wind er professor i statskundskab og professor i jura. Med i forskningsprojektet iCourts, som undersøger de internationale domstoles betydning. Leder af Center for Europæisk Politik og arbejder med europæiske retsstater. I 2020 udgav hun bogen Tribaliseringen af Europa – et forsvar for vores liberale værdier. Den handler om demokratiske problemer i bl.a. Polen og Ungarn og hvad vi kan gøre for at sikre, at de liberale demokratier i Europa også vil eksistere i fremtiden.

    Dagens vært er William Hansen.

    Klipning og produktion: Rasmus Skov Larsen.

    Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Illustration: Alexas_Fotos. https://pixabay.com/images/id-2189621/

    Hvis du vil høre mere om retssikkerhed i EU, har vi også lavet to tidligere episoder:

    ”Europæiske værdier – tryk og modtryk”, med Roman Senninger fra Aarhus Universitet, Lasse Bork Schmidt og Mathias von Jessen.

    ”Polske værdier – tryk og modtryk”, med Svend Gottschalk Rasmussen fra Syddansk Universitet.

    ”Tribaliseringen af Europa” er udgivet på Gyldendal 2020.

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    55 min
  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 15: Polske værdier – tryk og modtryk
    Vindmåleren undersøger atter de snigende problemer med retssikkerhed i Ungarn og Polen. Denne gang zoomer vi ind på den polske udvikling gennem de seneste 40-50 år. Vi er i godt selskab med Svend Gottschalk Rasmussen, som fortæller om den historiske udvikling, Lov- og retfærdighedspartiets fremmarch, den store forskel mellem land og by i Polen og det skred i retssikkerheden og de europæiske værdier, som landet har oplevet i de seneste årtier.

    Svend Gottschalk Rasmussen er pensioneret cand.mag i russisk og polsk. Han har undervist i dansk i Polen i 1980-88, har senere undervist i polsk på Syddansk Universitet og er nu tolk i polsk og russisk.

    William Hansen er vært og Finn Hartvig Nielsen medinterviewer.

    Klipning og produktion: Rasmus Skov Larsen.

    Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    56 min
  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 14: Vinter i Moskva, del 3
    Dette er den sidste af tre episoder, hvor Vindmåleren undersøger Ruslands stadig mere anspændte forhold til EU og Vesten generelt, og hvordan vi fra europæisk side kan og bør håndtere det.

    Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fulgte et årti, hvor der fra vestlig side var håb om, at Ruslands nye og skrøbelige demokrati ville udvikle sig og at russiske interesser stort set ville være identiske med vestlige. I dag befinder Putins Rusland sig dog langt fra den vestlige verdens værdier om demokrati, menneskerettigheder og anerkendelse af minoritetsgrupper.

    De nye konflikter mellem Rusland og Vesten forøges af modsatrettede interesser i lande som Georgien, Syrien og ikke mindst Ukraine. Det kulminerede i 2015 med den russiske besættelse af den ukrainske halvø Krim.

    Denne tredje episode handler om de forskellige europæiske aktører - EU, Europa-Parlamentets grupper, de nationale regeringer og til dels NATO - og hvilke forskellige holdninger der findes til, hvordan vi håndterer udfordringerne med Putins Rusland. Vi får også et par bud på udviklingen i fremtiden.

    Vindmåleren har besøg af

    - Morten Løkkegaard, som er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Han sidder i den liberal-demokratiske gruppe Renew Europe, tidligere kendt som ALDE.

    - Trine Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun er ekspert i europæisk energipolitik og ikke mindst gasledningen Nordstream 2.

    - Kim Frederichsen, som jævnligt har besøgt Rusland i en længere årrække. Han har også kendskab til russiske forhold gennem FN-Forbundet og Dansk-Russisk Forening. I denne sammenhæng udtaler han sig dog som privatperson.

    - Lasse Bork Schmidt, som har arbejdet i en årrække i både Rusland og Ukraine. Han er desuden tidligere Europa-Parlamentskandidat for Det Konservative Folkeparti.

    Studieværter: William Hansen, Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.

    Optagelser og klipning: Rasmus Skov Larsen.

    Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    1 hr 5 min
  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 13: Vinter i Moskva, del 2
    Dette er den anden af tre episoder, hvor Vindmåleren undersøger Ruslands stadig mere anspændte forhold til EU og Vesten generelt, og hvordan vi fra europæisk side kan og bør håndtere det.

    Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fulgte et årti, hvor der fra vestlig side var håb om, at Ruslands nye og skrøbelige demokrati ville udvikle sig og at russiske interesser stort set ville være identiske med vestlige. I dag befinder Putins Rusland sig dog langt fra den vestlige verdens værdier om demokrati, menneskerettigheder og anerkendelse af minoritetsgrupper.

    De nye konflikter mellem Rusland og Vesten forøges af modsatrettede interesser i lande som Georgien, Syrien og ikke mindst Ukraine. Det kulminerede i 2015 med den russiske besættelse af den ukrainske halvø Krim.

    Denne episode er dedikeret til problematikken omkring EU's og Ruslands handel med olie og naturgas og ikke mindst den kontroversielle gasledning Nordstream 2, der går fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen. Ruslands økonomi er i høj grad afhængig af at eksportere fossil energi. Omvendt giver eksporten Rusland en strategisk fordel overfor europæiske lande, hvis de er afhængige af russiske leverancer. Den grønne omstilling gør situationen ekstra indviklet, da naturgas både kan ses som en nødvendig overgangsteknologi og en klimaskadelig teknologi, der bør udfases så snart som muligt.

    Vindmåleren har besøg af Trine Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun er ekspert i Nordstream 2 og mange andre aspekter af europæisk energipolitik.

    Studieværter: William Hansen, Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.

    Optagelser og klipning: Rasmus Skov Larsen.

    Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    55 min
  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 12: Vinter i Moskva, del 1
    Dette er den første af tre episoder, hvor Vindmåleren undersøger Ruslands stadig mere anspændte forhold til EU og Vesten generelt, og hvordan vi fra europæisk side kan og bør håndtere det.

    Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fulgte et årti, hvor der fra vestlig side var håb om, at Ruslands nye og skrøbelige demokrati ville udvikle sig og at russiske interesser stort set ville være identiske med vestlige. I dag befinder Putins Rusland sig dog langt fra den vestlige verdens værdier om demokrati, menneskerettigheder og anerkendelse af minoritetsgrupper.

    De nye konflikter mellem Rusland og Vesten forøges af modsatrettede interesser i lande som Georgien, Syrien og ikke mindst Ukraine. Det kulminerede i 2015 med den russiske besættelse af den ukrainske halvø Krim.

    I denne episode undersøger vi, hvordan modsætningsforholdet har udviklet sig og hvilke indenrigspolitiske forhold i Rusland, der har været med til at drive udviklingen. Vi kommer ind på forskellige syn på historien og hvordan de afspejler sig i forskellige europæiske landes opfattelse af Rusland som fjende eller mulig samarbejdspartner.

    Vindmåleren har besøg af

    - Morten Løkkegaard, som er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Han sidder i den liberal-demokratiske gruppe Renew Europe, tidligere kendt som ALDE.

    - Trine Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun er ekspert i europæisk energipolitik og ikke mindst gasledningen Nordstream 2.

    - Kim Frederichsen, som jævnligt har besøgt Rusland i en længere årrække. Han har også kendskab til russiske forhold gennem FN-Forbundet og Dansk-Russisk Forening. I denne sammenhæng udtaler han sig dog som privatperson.

    - Lasse Bork Schmidt, som har arbejdet i en årrække i både Rusland og Ukraine. Han er desuden tidligere Europa-Parlamentskandidat for Det Konservative Folkeparti.

    Studieværter: William Hansen, Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.

    Optagelser og klipning: Rasmus Skov Larsen.

    Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    52 min
  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 11: Brexit 2021
    Lasse Bork Schmidt (Kons.) og Mathias von Jessen (RV) har væddet om, hvorvidt EU ville få en aftale med Storbritannien inden nytår 2021. Finn Nielsen er ordstyrer.

    Produktion og klipning: Rasmus S. Larsen.
    Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    30 min
  • Vindmåleren på Europaforum – Episode 10: Europæiske værdier – tryk og modtryk
    Roman Senninger (Aarhus Universitet), Lasse Bork Schmidt (Kons.) og Mathias von Jessen (RV) drøfter situationen i Ungarn og Polen, med særligt fokus på europæiske værdier som demokrati og retsstatsprincipper. Finn Nielsen er ordstyrer.

    Produktion og klipning: Rasmus S. Larsen.
    Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.

    Den omtalte Ungarn-rapport fra Freedom House kan ses på https://freedomhouse.org/country/hungary/freedom-world/2020

    Hosted on Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

    46 min

About Europaforum

From the publisher's feed

Europaforum udgiver podcasts om aktuelle EU-politiske emner. Vi fokuserer på de muligheder, du selv har for at påvirke den politiske proces, især gennem Europa-Parlamentet. Se også https://europaforum.dk. (In Danish)