Efter knap 16 år som kansler overtager den socialdemokratiske Olaf Scholz posten fra den konservative Angela Merkel.

Det betyder, at der nu blæser nye politiske vinde i Tyskland. I regeringen er også det forholdsvis nye progressive parti; Die Grünen og FDP.

Samtidig vokser tilslutningen til højrefløjen, hvor særligt Alternative Für Deutschland vinder frem.

Men hvordan ser de unge tyskere på det nye skifte og hvad vil det betyde for tysklands fremtid?

I denne udgave af Next Generation EU ser vi nærmere på vores store naboland ud fra de unge tyskeres perspektiv.

Med i studiet er Anrturo Bjorklund Winters, der er lokalformand for Sozialdemokratische Partei Deutschlands Berlin

Vært: Vibeke Loft-Magnussen.

Podcasten er produceret med støtte fra Europanævnet.

Polen bliver ofte fremhævet som et centralt land, når vi taler om værdikonflikter i EU.

Værdimæssige udfordringer med bl.a. Europas strengeste abortlovgning, modvilje over for en fælles genopretningsplan efter coronakrisen og bekymrende tendenser om at underminere retssikkerheden i landet - har skubbet til den helt store værdipolitiske diskussion i det Europæiske samarbejde.

Vi skal se nærmere på Polen som medlemsland, og den interne værdikonflikt, der står på i EU netop nu.
I panelet er; bestyrelsesmedlem hos dansk/polsk forening og specialkonsulent hos Aalborg Universitet Cæsar Szwebs, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten Nikolaj Villumsen og forsker hos Københavns Universitet Regitze Helene Rehling.

Vært er; Vibeke Loft-Magnussen.

Vi har taget vores coronaforbehold og lavet optagelsen online. I den forbindelse beklager vi den nedsatte lydkvalitet.

Podcasten er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.

I dette afsnit skal vi se nærmere på EU holdning til atomkraft.

Der er nok mange, der forbinder atomkraft med 70’er sange og protester, men nu er det blevet en spiller i klimakampen.

EU-Kommissionen modtog tilbage i oktober måned et brev underskrevet af 10 medlemslande, der kraftigt opfordrer til, at atomkraft skal betegnes som en grøn investering på lige fod med solceller og vindmøller.

Brevet spiller ind i Europas igangværende energikrise, og her kaldes atomkraft for en »økonomisk, stabil og uafhængig energikilde, der kan beskytte EU-forbrugerne mod at blive »eksponeret for prisudsving«.

Er det en god ide?

Det må du selv vurdere, men vi kan hjælpe dig med at nuancere emnet med vores panel; Formand for gruppen “atomkraft Ja tak” Johan Christian Sollid og repræsentant i miljøorganisationen Vedvarende Energi Gunnar Olsen.

Vi har taget vores corona-forbehold, og derfor deltager vores gæster online. Vi beklager den nedsatte lydkvalitet.

Podcasten er produceret med støtte fra Europanævnet.

Den 11. november 2021 stemte Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for et forslag, der vil indføre en fælles mindsteløn i EU.

Forslaget har til formål, at gøre noget ved den voksende gruppe i EU, man kan kategorisere som working-Poor.

Forslaget går på, at alle medlemslande enten skal indføre en statsgaranteret mindsteløn eller en mindsteløn fastsat i overenskomster. Mindstelønnen vil således ikke være den samme i Danmark, som i Rumænien.

I Danmark har man været overvejende kritisk overfor dette forslag, da man ser det som en trussel på den danske model - fordi forslaget lægger op til, at der skal være politisk indblanding, når lønnen skal fastsættes.

I denne udgave af Europa Fælles Værdier skal vi se nærmere på de fordele- og ulemper, der kan være ved at direktivet bliver implementeret i Danmark.

I studiet er; Formand for Volt Danmark Kathrine Richter, Landsformand i Nye Borgerliges Ungdom Malte Larsen og medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet Marianne Vind.

Digitalisering er en af de ting, som står øverst på dagsordenen hos EU.

I marts foreslog Kommissionen planen for det kommende årti kaldet; ‘EU’s digitale årti’.

Her skal EU opnå ambitiøse mål for digitalisering og virksomheder, public services, sikkerhed og digital infrastruktur. Derudover er der planer om, at EU’s borgere får basale digitale færdigheder.

Ud af de nu 800 billioner euro, som Next Generation EU-pakken består af vil 20% af pakken gå til digital innovation i Europa.

Men hvordan sikrer vi os, at teknologien ikke løber afsted med borgerens rettigheder, hvordan sikres balancen mellem overvågning og privatliv, og kan EU overhovedet få noget igennem over for de store tech-mastodonter som Facebook og Google?

Det og meget andet skal vi tale om i denne podcast med vores panel: Sekretariatsleder og chefanalytiker i DEO Rasmus Nørlem Sørensen, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Rikke Frank Jørgensen og formand for Europæisk Ungdom Danmark Tobias William Marney.

Vært på programmet er; Vibeke loft-magnussen.

“Europas fælles værdier” er Station Københavns EU podcast støttet af Europanævnet.

Hvad betyder det tyske valg for den fremtidige europæiske politik
Det tyske valg: Hvilken betydning har det for fremtidens europæiske politik?
Efter knap 16 år på posten, går hele EU’s “Mutti”; Angela Merkel af som Tysklands kansler.
Det sker efter den tyske befolkning kunne gå i stemmeboksen den 26. september, for at give deres bud på hvem der skal være med til at definere fremtidens Tyskland.

Det socialdemokratiske parti SPD blev valgets helt store vinder med 25,7 procent af stemmerne. Den nu forhenværende kanslers parti CDU og det konservative CSU fik deres dårligste valg siden anden verdenskrig med kun 24,1 procent af stemmerne.

Forhandlingerne om Tysklands fremtidige politiske landskab er for alvor gået i gang, og et af de helt store spørgsmål er; bliver det socialdemokraten Olaf Scholz eller kristendemokraternes Armin Laschet, der skal overtage posten fra Angela Merkel?

I denne podcast sender skal vi se nærmere på, hvordan Tysklands politiske fremtid kommer til at se ud, og hvilken betydning det potentielt kan have det på europæiske samarbejde.

Panelet: Forfatter, foredragsholder og journalist Bjarke Møller og CEO på NODIC dialogue Preben Bonnén.

Vært; Vibeke Loft-Magnussen

Hvor langt er vi egentlig med ligestillingen i EU – og hvorfor går det endda tilbage i nogle lande?

Et stort, komplekst, men allermest et vigtigt spørgsmål, som vi skal prøve at gøre dig klogere på.

Før år 1973 rejste danske kvinder til nabolandet Polen for at få en abort. I dag protesterer polske kvinder i kolde gader mod EU’s suverænt strengeste abortlovgivning, der forbyder abort i landet med meget få undtagelser.
I marts 2021 trådte Tyrkiet ud af Istanbul-konventionen, som de underskrev tilbage i 2011. En europæisk konvention, der beskytter kvinder mod vold - og som er underskrevet af 45 lande og EU.

Samtidig tjener kvinder i EU i gennemsnittet næsten 15% mindre i timen end mænd og kvinder er stadig underrepræsenteret i både politik og bestyrelser.
Eksempler, der for alvor rokker ved de europæiske principper om ligestilling mellem kønnene, samt retten til selvbestemmelse.

Er der her tale om et fundamentalt angreb på grundlæggende principper for vores samfundsmodel, der kan true samhørigheden EU-landene imellem? Og hvad siger tilbagegangen for kvinders rettigheder om retstilstanden i Europa? Bevæger vi os i virkeligheden længere fra hinanden, eller kan vi sameksistere i EU med så forskellige syn på ligestilling mellem kønnene?

For at gøre dig klogere på det har vi samlet et særligt udvalgt panel:
Henriette Laursen, direktør i KVINFO, Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre, Hilda Rømer Christensen, lektor og forskningsleder hos kønsforskning på KU og næstforkvinder hos Kvinderådet og bestyrelsesmedlem hos European Women’s Lobby Line Gessø Storm Hansen.


Arrangementet blev hos KVINFO den 14. Oktober 2021.
Eventet er produceret af Station København i samarbejde med Nyt Europa støttet af Europa-Nævnet.

Stramninger af national lovgivning, hvad angår eksempelvis retten til abort, har reaktualiseret debatten på EU-niveau om ligestilling mellem kønnene.

Den polske regering er gået for langt, når det kommer til lovgivning, som for alvor sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er fælles fodslag blandt EU-landene om ambitionen om ligestilling mellem kønnene. Dette kommer til udtryk ved, at den polske regering har vedtaget EU’s mest restriktive abortlovgivning, som med ganske få undtagelser reelt er ensbetydende med et totalt abortforbud, som det vil kunne koste op til fem års fængsel at forbryde sig imod.

Dette har iværksat en national ”kvindestrejke”, hvor tusindvis af kvinder nedlagde arbejdet i protest mod den polske regerings krænkelse af deres ret til selvejerskab.

De seneste møder i Europa-Parlamentet tyder på, at Polen er ved at nå grænsen. Polen beskyldes af andre medlemslande for at overtræde retsstatsprincippet, som er helt grundlæggende og fundamentalt for EU, mens Viktor Orban støtter op om Polens pointe omkring national suverænitet, som er Polens synspunkt.
Ifølge retsstatsprincippet skal alle regeringer og myndigheder altid følge loven i overensstemmelse med demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder. Desuden mener Polen, at national lovgivning er hævet over EU-lovgivning i visse tilfælde.

Er der her tale om et fundamentalt angreb på nogle så grundlæggende principper for vores samfundsmodel, at det ligefrem kan siges at være udtryk for et værdimæssigt skred, der potentielt kan true samhørigheden EU-landene imellem?
Eller er der omvendt behov for nogle mere entydige skillelinjer mellem national og overnational lovgivning?

For at debattere disse spørgsmål og mange flere har vi inviteret:

Regitze Helene Rohlfing Frederiksen, forsker i statskundskab på KU og Kasia Arndt, medlem af International council of polish women and abortaktivist

Podcasten er produceret med støtte fra Europa-Nævnet

I denne udgave af Station Københavns Europa-podcast; Europas Fælles Værdier, skal vi se nærmere på Vestbalkan-området.

Lande som Albanien søgte medlemskab i 2009, Montenegro i 2008 og
Bosnien søger fortsat, men hvorfor er det ikke lykkes for dem at blive en del af EU, og hvor kommer modstanden fra? Det skal vi se nærmere på i denne podcast.

Hvilken betydning har værdierne, når det kommer til optagelse, hvorfor har landene skulle vente så længe og hvad er stemningen i Danmark for udvidelsen?

Det kan du få svar på i denne podcast, hvor vi har historiker og geograf Tue Magnussen, Balkan-ekspert og analytiker hos DEO Zlatko Jovanovic og jurist Dennis Memedi med i studiet.

Vært på programmet er; Vibeke Loft-Magnussen.

Podcasten er støttet er Europa-Nævnet.

Den 11. september 2001 er sikkert en dato, der står klart i manges bevidsthed.
En begivenhed, der chokerede størstedelen af den vestlige verden, og som for alvor sparkede gang i diskussionen og bekymringen for terrorens trussel.
Gennem de sidste 20 år har terrortruslen været markant tilstede EU, og mange større byer har bygget sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre endnu flere terrorangreb.

I denne podcast kigger vi nærmere på, hvor stor truslen er i dag, hvad vi kan forvente fremadrettet og hvilken rolle EU spiller, når det kommer til bekæmpelse af terror?

I studiet er:
Lars Erslev Andersen, Seniorforsker i migration og global orden hos DIIS

Jaume Castan Pinos, Lektor i international politik og globale udfordringer på SDU

Vært; Vibeke Loft-Magnussen

Podcasten er produceret med støtte fra Europa-Nævnet