Experian Talks

Experian Talks

Download on the App Store

Experian Talks episodes

  • Live fra Folkemødet på Bornholm: En mulig aftale, en rentestigning og et AI-kapløb, hvor Europa skal finde sin plads

    Denne uge sender Bo Rasmussen og Jakob Færgeman direkte fra solskinsøen Bornholm, hvor de deltager i Folkemødet. Med udsigt over Østersøen gennemgår de ugens vigtigste bevægelser: tegn på afspænding i Mellemøsten og en mulig aftale, der allerede har fået Verdensbanken til at justere sin globale vækstprognose. Herhjemme har Nationalbanken fulgt ECB og hævet renten til 1,85 procent, hvilket rammer boligejere, der skal refinansiere. Og i USA viser stærke jobtal, at gode nyheder kan være dårlige nyheder, når de holder renterne oppe. Fra Folkemødet deler de to værter deres indtryk af debatterne om cybersikkerhed og Europas teknologiske robusthed.

    21 min
  • Fra Amsterdam til Christiansborg: AI, energipriser og en ny regering

    Bo Rasmussen og Jakob Færgeman sender denne uge fra Money20/20 i Amsterdam, en af branchens største konferencer, hvor AI fylder hele dagsordenen. Den centrale diskussion er, om AI reelt kan blive en bæredygtig forretning, når omkostningerne til datacentre, energi og forbrug skal regnes med. Som ramme bruger de en ny analyse fra Boston Consulting Groups Henderson Institute, der skitserer fire vidt forskellige AI-scenarier frem mod 2050. Episoden runder også uroen på energimarkederne og dens betydning for olie, gas og inflation, samt den nye Firkløverregering og de tungeste punkter i regeringsgrundlaget.

    21 min
  • Kongefejring, regeringsspil og geopolitisk uro

    I denne uges Experian Talks markerer Bo Rasmussen og Jakob Færgeman kongens fødselsdag med kroner, Dannebrog og et skarpt blik på ugens vigtigste markedsbevægelser. De diskuterer, hvorfor en mulig Iran-aftale kan blive starten på en lang forhandlingsproces, snarere end en egentlig løsning. I Danmark peger de på, at regeringsdannelsen kan nærme sig et gennembrud op mod grundlovsdag og Folkemødet. Episoden runder også Nationalbankens vurdering af inflationsrisici, boligpriser i København og Experians kommende debatter om ansvarlig långivning, gæld og kreditmarkedet på Folkemødet.

    17 min
  • Dansk politik i deadlock, Blackwell-chippen i fuld produktion, og NATO mødes i Helsingborg

    I denne uges Experian Talks går Bo Rasmussen og Jakob Færgeman gennem en uge, hvor magtbalancer er i bevægelse på flere fronter. Regeringsforhandlingerne i Danmark er kørt fast omkring Lars Løkke, og spørgsmålet er nu, om vi får en flertalsregering hen over midten, en skrøbelig mindretalskonstellation, eller et nyvalg. NATOs udenrigsministre mødtes i Helsingborg, hvor USA's frustration over manglende opbakning i Iran-konflikten satte tonen, samtidig med at Kina positionerer sig som den part, der taler med alle. Og Nvidia leverede et kvartalsregnskab på 81,6 milliarder dollars med 85 procent vækst år over år, drevet af datacentre og den nye Blackwell-chip, mens lokal modstand mod datacentrenes strømforbrug vokser i både Danmark og USA.

    17 min
  • Fra maratonmedaljer til markedsuro: ugens vigtigste business-signaler

    En amerikansk delegation er landet i Beijing med erhvervsledere i bagagen, mens våbenhvilen i Mellemøsten beskrives fra amerikansk side som "på livsstøtte". På Christiansborg har Lars Løkke peget på Troels Lund Poulsen som regeringsundersøger, og det har sendt chokbølger gennem flere partier. Samtidig stiger boligpriserne i hovedstaden 1,9% på én måned trods højere udbud, og en åben priskrig er brudt ud mellem Netto, Lidl, Rema 1000 og Menu.

    18 min
  • Christiansborg i kø, Hormuz binært, AI på prøve

    Danmark mangler stadig en regering, og forhandlingerne på Marienborg fortsætter og måske ved at gå ind i sidste fase? Imens handler olien stadig 50 til 55 procent over niveauet fra før konflikten i Mellemøsten startede, og i og med Hormuzstrædet enten er åbent eller lukket, hvilket gør risikoen udfordrende at prissætte. Samtidig deler regnskaberne fra Magnificent Seven investorerne i to lejre: dem, der allerede tjener penge på AI, og dem, der beder markedet om mere tålmodighed. I denne uge taler Bo Rasmussen og Jakob Færgeman om dansk politik, fødevarepriser om seks til tolv måneder, og hvad markedet egentlig straffer i 2026.

    16 min
  • Politik som indkøbskurv: Sådan ser det fragmenterede vælgerlandskab ud

    I ugens Experian Talks taler Bo Rasmussen og Jakob Færgeman med Jan E. Jørgensen. Jan leverer en skarp analyse af et vælgerlandskab, der er mere fragmenteret end nogensinde før, hvor loyalitet er erstattet af forbrugslogik, og hvor identitet ofte trumfer realpolitik. Samtalen bevæger sig fra valgkampens dynamik til medieforbrugets to ekstremer, fra 5-sekunders snackables til timelange podcasts, og hvad det betyder for, hvordan vi træffer kollektive beslutninger. En episode om loyalitet, identitet og hvorfor de lange, holdbare beslutninger bliver sværere at lande.

    36 min
  • Markederne tjener, økonomien betaler: Oliepriserne rammer hverdagen

    I denne uges Experian Talks ser Bo Rasmussen og Jakob Færgeman ind i en uge hvor markederne og realøkonomien begynder at vise tegn på at trække i hver sin retning. IMF har nedjusteret den globale vækstprognose for 2026 til 3,1 procent, Goldman Sachs har hævet US-inflationsprognosen med ét helt procentpoint, og både Tyskland og Frankrig ligger nu under den kritiske grænse på 50 for erhvervstillid. Samtidig skifter Apple topchef til John Ternus, Federal Reserves nominering af Kevin Warsh er fastlåst i en politisk blokade, og Nykredit har netop opkøbt BEC i endnu et skridt mod konsolidering af de danske bankcentraler. I København nærmer Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen sig et muligt gennembrud i regeringsforhandlingerne.

     

    16 min
  • Fra Nyhavn til Cape Town: Energi, flybrændstof og forbrugere i ingenmandsland

    I denne uge sender Experian Talks fra to verdenshjørner. Bo Rasmussen sidder i Cape Town, mens Jakob Færgeman holder stillingen i København. Fra én berømt havn til den næste dækker de et globalt marked under pres: Det Internationale Energiagentur advarer om, at Europa kan løbe tør for flybrændstof inden for seks uger som følge af forstyrrelserne i Hormuz-strædet. Nationalbanken vurderer dog, at Danmark slipper mildere end i 2022, fordi dansk energiproduktion er omstillet til gas. Men Danske Banks Spending Monitor viser, at de fulde effekter endnu ikke har ramt danskernes forbrugsmønstre, og spørgsmålet er, hvad der sker, når de gør. Samtidig deler Bo sine observationer fra Sydafrika, hvor energiforsyning, politisk uro og trafikkaos tegner et billede af en økonomi med store udfordringer og uudnyttede muligheder.

    17 min
  • Skrøbelige aftaler i en skrøbelig verden - men måske første skridt i den rigtige retning?

    Våbenhvilen mellem Iran og USA er på plads, men ingen er helt enige om, hvad den egentlig indeholder. Oliepriserne faldt 14-19 % på én dag, det største inddagsfald i nyere tid, men steg igen allerede dagen efter. Samtidig kalder Trump Grønland "et dårligt stykke drevet is", skyggebanker bekymrer både IMF og Finanstilsynet, og Danmark har stadig ingen regering. Bo og Jakob gennemgår en uge, hvor det geopolitiske landskab skifter fra time til time.

    17 min

About Experian Talks

From the publisher's feed

Korte, skarpe indsigter. Hver uge.