
Sign up to save your podcasts
Or


I ugens episode af Experian Talks sætter Bo Rasmussen og Jakob Færgeman fokus på et globalt energichok, som ifølge ECB bliver undervurderet af markederne. Samtidig ser vi stigende geopolitisk usikkerhed, hvor olie og gas igen driver inflation og markedsbevægelser. Teknologiaktier er under pres, mens energisektoren vinder frem. I Danmark skaber et fragmenteret valgresultat usikkerhed om handlekraft og reformer. Samlet peger det på en periode, hvor beslutninger udskydes, og risikoen bygges op under overfladen.
Et historisk fragmenteret dansk valg med mange politiske partier sætter scenen for svære forhandlinger og en potentiel udfordret regerings konstellation. Samtidig eskalerer den globale usikkerhed med geopolitisk spænding i Mellemøsten og stigende oliepriser, som ifølge BlackRocks Larry Fink kan udløse recession, hvis olieprisen overstiger 150$ per tønde. Bo Rasmussen og Jakob Færgeman diskuterer, hvordan politisk fragmentering, kortsigtede budskaber og globale chok påvirker både markeder og virksomheder. Fra rent drikkevand som valgtema til investorernes tøven tegner der sig et billede af en verden, hvor beslutninger bliver sværere og konsekvenserne større.
I 15 minutter får du indsigt i oliekrisen, energipriser og geopolitik og hvad det betyder for inflation, renter og aktiemarkeder. Bo Rasmussen og Jakob Færgeman dykker ned i en uge præget af stigende oliepriser, geopolitisk uro og tydelige markedsreaktioner på tværs af regioner. Fra Mellemøsten til globale aktiemarkeder – signalerne bliver stærkere. Øget inflationspres kan ændre renteforventninger og skabe nye risici for vækst og investeringer.
Bo og Jakob starter ugen med World Sleep Day, men lander hurtigt i et større spørgsmål: hvem får lov at forme fremtidens tech, kapital og beslutninger? I lyset af International Women’s Day og marts som International Women’s Month taler de om “Gift to Gain” som mere end symbolik, nemlig som økonomisk logik. Dernæst zoomer de ind på Mellemøsten, olie, gødning og de afledte inflationschok, der kan ramme både forbrugere og politikere. Til sidst vender de hjem til valgkampen og den volatilitet, der gør det svært at læse meningsmålinger, men lettere at se, hvem der styrer dagsordenen.
Denne uge er der præcise indersideafleveringer mellem Bo Rasmussen, Jakob Færgeman og den særlige gæst Christian Hüttemeier. Det er blevet fodboldtrøje fredag og i den forbindelse taler vi om en Superliga på hovedet, og hvordan dagsordenen sættes i både sport og politik. Christian forklarer, hvorfor AGF’s stabilitet og FC Midtjyllands nye talent-til-medietræning står i skarp kontrast til FCK’s midlertidige krise. Og så går vi tæt på valgkampen, hvor det er Mette Frederiksen der styrer dagsordenen, mens rollen som joker meget vel kan lande hos Lars Løkke Rasmussen.
Bo Rasmussen og Jakob Færgeman tager pulsen på en uge, hvor Danmark i den grad er gået i valgmode frem mod 24. marts 2026, mens sikkerhedspolitik og teknologivalg skifter i realtid. München-konferencen pegede på et Europa, der vil/skal/bør tage mere ansvar og mindske afhængigheden af USA. Værterne vender også kort den seneste fyringsrunde hos Danske Bank, hvor den øgede (AI) automatisering og effektivisering af den digitale organisation nu påvirker sammensætningen af arbejdsstyrken i større organisationer. Novo og Pandora aktiens udvikling berøres inden blikket rettes over Atlanten. For Højesterets afgørelse om, at præsidentens magt til at indføre told er blevet markant begrænset. Bo og Jakob ser også ind i, hvilke dynamikker der udspillede sig mellem Højesterets dommerne. Det store spørgsmål er, om de bekymringer amerikanerne har til deres økonomiske bekymringer også kan afspejles i den nuværende valgkamp i Danmark. Sprinten henimod valget er i hvert startet.
I denne uges episode gennemgår Bo Rasmussen og Jakob Færgeman og vægter de tendenser, der former markederne i februar 2026. Fra Super Bowl-reklamernes kulturelle røntgenbillede af USA til den voksende K-formede økonomi, der truer middelklassen på begge sider af Atlanten. Nvidia skaber mere end dobbelt så stor markedsværdi som hele DAX 40-indekset med kun 40.000 ansatte. Det er ikke teknologisk triumf alene. Det er et advarselsskilt for enhver organisation, der endnu ikke har stillet spørgsmålet: hvad skaber vi faktisk værdi med? Og herhjemme: der er valgrygter i luften, og de partier, der er klar med historiefortællingen nu, er dem, der sidder bedst, når stemmerne tælles.
I ugens Experian Talks – Weekly Market Update tager Bo Rasmussen og Jakob fat på Europas nye strategiske selvtillid, hvor Emmanuel Macron presser på for en “økonomisk revolution” i EU. De vender også USA’s klimakurs og de stærke amerikanske jobtal, der kan ændre tempoet i kommende rentenedsættelser. Samtidig runder de en bemærkelsesværdig sag om billetsvindel ved Louvre og et tydeligt strategisk skifte i Danske Bank, der nu giver kunder mulighed for kryptoeksponering. Kort sagt: geopolitik, pengepolitik og finansiel innovation – på 17 minutter.
De globale markeder er præget af markant uro, særligt i tech- og AI-sektoren, hvor investorer nu kræver synlig indtjening frem for løfter. NASDAQ 100 har oplevet sit kraftigste fald i næsten et år, mens aktier som Microsoft og Amazon presses af massive Capex-investeringer. Samtidig står danske nøgleselskaber som Novo Nordisk og Ørsted over for strategiske tillidsudfordringer i 2026. I ugens episode giver Bo og Jakob et klart overblik over, hvad der reelt driver markederne lige nu – og hvorfor det lange lys er vigtigere end nogensinde.
I denne uges Experian Talks – Weekly Market Update ser Bo Rasmussen og Jakob Færgeman på en uge med markante kontraster. Den danske økonomi viser uventet styrke med faldende RKI-tal og stigende forbrugertillid, mens de globale markeder præges af volatilitet efter regnskaber fra de store tech-selskaber. Federal Reserve fastholder renten trods politisk pres, og EU tager et strategisk skridt med en ny handelsaftale med Indien. Samlet set en uge, hvor lokal robusthed møder global usikkerhed – og nye muligheder.
From the publisher's feed
Korte, skarpe indsigter. Hver uge.
Velkommen til Experian Talks - Weekly Market Update - din nye, ugentlige podcast, hvor vi samler de vigtigste markedsnyheder fra business-, finans- og beslægtede industrier. På bare 10-15 minutter får du et koncentreret overblik over tendenserne, historierne og udviklingen, der påvirker virksomheder i Danmark og hele Norden.
Uanset om du arbejder med økonomi, risikostyring, strategi, innovation eller kunderejser, giver podcasten dig et hurtigt indblik i, hvad der rører sig - uden støj og uden spildtid.