FCMR Frederikshavn taleradio

FCMR Frederikshavn taleradio

By FCMR Frederikshavn taleradioSociety & CultureMusicHistoryMusic Interviews
Download on the App Store

FCMR Frederikshavn taleradio episodes

  • Interview med Carsten Thomasen

    Carsten Thomasen er født og opvokset i Midtjylland, men har boet og haft sit virke som reklamemand og andet de seneste 55 år i Frederikshavn og omegn.
    Hans tilgang til området var som medarbejder i reklamebureauet Walsted og Axelsen, men det blev avisbranchen bredt, der blev levevejen. Først som forretningsfører for Sæby Folkeblad, hvorfra han startede Lokalavisen Frederikshavn. I 1990 fusionerede de to ugeaviser med dagbladet Frederikshavns Avis, og han fik jobbet som adm. direktør. Derefter var han med til at lægge først Frederikshavns Avis og senere Vendsyssel Tidende i graven og blev efterfølgende områdedirektør for Nordjyske Stiftstidende i Frederikshavn.
    Han har siden været handelschef for Frederik. Efter nogle år startede han firmaet CT Grafisk Assistance & ctdronefoto.dk, som han stadig driver.
    Carsten Thomasen har i mange år været aktiv spejder på forskellige planer og var med til at organisere landslejren i Frederikshavn i 1985 med ca. 20.000 deltagere. Dette og meget mere kommer han ind på, når Gitte Hansen går ind bag den pæne facade.
    1 hr 9 min
  • Interview med Julemanden Julle og Kjeld Rye

    I denne podcast udsendelse får vi besøg af selve julemanden.
    Kjeld Rye fortæller om sin forbindelse til julemanden Julle, og hvorfor han år efter år iklæder sig julemandens kostume, og elsker at glæde børnene både rundt i det nordjyske og derhjemme på adressen på Fanøvej i Frederikshavns midtby. Hans udfoldelser er desværre begrænset af corona denne december her i 2020, men forestil jer lige hvordan en julemand klarer mundbind og restriktioner.
    I udsendelsen kommer Kjeld Rye også ind på julemandens oprindelige historie, og til lytternes overraskelse, fortæller han også om hvor travlt julemanden har efter jul.
    Coronakrisen har sat sit præg på hvilke aktiviteter Julle kan udføre, og han lægger ikke skjul på at det piner ham, at julemandens egentlige opgaver desværre er begrænset i år, men under alle omstændigheder vil han skabe juleglæde, de steder han kan.
    I en mørk tid hvor coronaen fylder meget, så kan man helt sikkert komme i julehumør når Gitte Hansen fra FCMR, interviewer den skæggede mand, der med entusiasme og begejstring fortæller om julemandens mission i verden og ikke mindst her i Frederikshavn kommune.
    Udsendelsen er produceret af Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 12 min
  • Interview med Dan Thomsen

    Vi har besøg af strandbynitten Dan Thomsen, der er født i 1945. Han fortæller om et spændende liv i Strandby, hvor han voksede op i et indremissionsk hjem, hvor faderen var fisker og moderen hjemmegående.
    Der var ikke mange penge at gøre godt med, så Dan og hans broder solgte strandskaller, for er tjene deres egne lommepenge. Menuen kunne mange uger bestå af fisk seks dage om ugen og hvis pengene om vinteren var små, blev der indimellem serveret grisetæer om søndagen.
    Som dreng blev han medlem af FDF, og det var her han gennem sit virke sammen med mange andre, forsøgte at gøre en forskel. FDF er for ham en livsstil.
    Dan Thomsen var begunstiget af et talent til gode handler, så allerede som 12-årig købte han sammen med broderen en pram for 300 kroner, hvorfra de brugte garn. Senere blev han forelsket i en rød sportsvogn, som han havde hørt Grethe Sønck kørte i, så han begyndte at drømme om, at eje en sådan.
    Der skulle dog gå mange år inden drengedrømmen blev til virkelighed, og han måtte helt til England for at indfri drømmen.
    Lige nu er han ved at lægge sidste hånd på en bog, der på grund af Covid 19 først udkommer i 2021, en bog, som fortæller om det liv, han har levet.
    Kom med ind i en tidslomme i Strandby, fra sidst i 40’erne, hvor livet i Strandby var helt anderledes end det er i dag.
    Det er Gitte Hansen, der har tilrettelagt udsendelsen for FCMR.
    1 hr 6 min
  • Foredrag med præst Peter Bandholm

    Foredrag med præst Peter Bandholm, der også har været byrådspolitiker i Asaa og er journalist uddannet på Vendsyssel Tidende.
    Peter Bandholm er vokset op i Frederikshavn og fortæller bland andet om sine oplevelser ved Sønderstrand.
    Udsendelsen er optaget og redigeret af reporter Søren Berg Olesen
    1 hr 5 min
  • Interview med Martin Høeg Lundberg
    Gæst er Martin Høeg Lundberg som er kendt for sine mange gøremål, men når det kommer til stykket, er det trods alt familien, der er hans største aktiv.
    Martin voksede op i Frederikshavn sammen med 2 søstre. Som ganske ung forelskede han sig i Vanja, de blev senere gift og har i dag fire børn. Hun har butikken “Living by Vanja”, som er beliggende HC Ørstedvej 18 i Frederikshavn, mens Martins arbejdsliv er formet efter et aktivt sportsliv.
    Gik på Fladstrand Skole og syntes selv, at han var en bandit, men noget ændrede den adfærd.
    Efter folkeskolen tog han på EFG på Handelsskolen, og fiksenere et år i USA. Efter hjemkomst og HH, kom han i lære hos Jørgen Peiter.
    Martin havde hjemmefra lært lektien om ærlighed og flid, men sport og især fodbold kom til at præge hans fremtid.
    Martin var i en periode ansat som sælger på Den Lokale Radio, og der fik han også mulighed for at prøve sine evner, som reporter ved fodboldkampe, men det fangede ikke hans interesse.
    En stor udfordring, som ulønnet medarbejder ved DANA-Cup (idag Cup no. 1) i Frederikshavn var, at holde styr på de mange hjælpere, der var involveret. Det var i denne forbindelse, at han senere blev valgt til formand for fodboldafdelingen.
    I marts måned 2003 valgte han som 30-årig, at blive selvstændig med salg af blandt andet fitness-udstyr.
    Han startede et firma sammen med en ven, men efter nogle år delte de firmaet, og Martin begyndte at sælge kunstgræs til boldklubber. Siden har han startet SPORTSHALLEN.dk på Suderbovej, hvor der er mulighed for action kombineret med sjov og socialt samvær.
    Hvordan han ser på fremtiden med job og familie kan du høre i udsendelsen, som er tilrettelagt og præsenteret af Gitte Hansen for FCMR.
    1 hr 9 min
  • Danyard Frederikshavn

    Vi skal til kursusforløb for ansatte på Danyard 1994.
    I udsendelsen medvirker daværende uddannelsesleder ved Danyard Ole Skov og de kursisterne på 5. hold Andreas Knudsen, Kjeld Voreså, Mogens, Finn og de øvrige på holdet.
    Lauritzen Fonden, som ejede Danyard, var fremsynet. Allerede 5 år før værftets lukning begyndte de at ruste medarbejderne til nye udfordringer.
    I 1997 kom Kaj Christiansen til Frederikshavn for at besætte stillingen som økonomidirektør hos Danyard. Værftet lukkede i 1999 og Kaj Christiansen kom efterfølgende til at stå i spidsen for Frederikshavn Maritime Erhvervspark (FME), som overtog Danyards område på havnen. Sidste år overdrog Kaj Christiansen ledelsen til sin efterfølger efter en imponerende indsats for erhvervslivet i Frederikshavn.
    For produktion Søren berg Olesen for FCMR
    34 min
  • Hans Munk Pedersen Kystmuseet
    Udsendelse er basseret på et foredrag på Frederikshavn Bibliotek 4. februar 2020.
    Det er tidligere museumsinspektør og projektansat seniorforsker ved Frederikshavn Kystmuseum Hansk Munk Pedersen, der fortæller om bogen Frederikshavn en havn med en by udgivet 2020.
    Udsendelsen er optaget og redigeret af reporter Søren Berg Olesen

    1 hr 48 min
  • Interview med Mogens Nyeng Hansen

    Vi har besøg af forretningsmanden, sports elskeren og den passioneret jazzmusik elsker Mogens Nyeng Hansen.
    Mogens er en erfaren forretningsmand, der har haft en mangeårig karriere i forsikringsbranchen, sidder i FFI’s bestyrelse, er DBU repræsentant og har været med til at starte professionel fodbold op i Danmark, og er desuden hovedmanden bag Jazz på Knivholt .
    Udsendelsen varer 1 t. og 15 min. og er produceret og redigeret af Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 16 min
  • Interview med Jesper Hæstrup Aagaard

    Radioen får besøg af Jesper HæstrupAagaard tidligere Jensen, der er opvokset i Frederikshavn, og som startede sin drømmekarriere indenfor mediebranchen i en alder af 14 år, i en af Frederikshavns lokalradioer Kanal 1.
    Jesper fortæller levende om sin skoletid, og sin uddannelse i NS System i Frederikshavn.
    Senere flyttede han til Viborg blev ansat på Radio Viborg og senere på tv2, som producer og speaker på Tv2 Charlie.
    I dag har han sit eget firma og har startet 2 netradioer op.
    Hør her hele historien
    1 hr 5 min
  • Interview med Bettina Lyster

    Vi behandler et brandvarmt emne i mere end en forstand. Vi har besøg af en velkendt stemme, hun er nemlig reporter på FCMR, og har også tidligere gæstet mandagsmagasinet nemlig i 2018, navnet er Bettina Lyster.
    Denne gang kommer hun for at fortælle om hvordan det er at være smittet med Covid 19, idet Bettina selv blev konstateret positiv og syg efter et behandlingsophold for Psoreasis i Kroatien.
    Hvordan taklede de korona i Kroatien, hvor 3 af hendes danske medpatienter først blev testet positiv, de blev alle isoleret, og 1 døde senere med smitten. Bettina nåede at komme hjem og var isoleret i en god uge, men hvordan har hun det i dag? Få historien i mandagsmagasinet.
    Bettina fortæller også den aktuelle historie om da hende og hendes mand kunne stå og se på møbelforretningen My Home på Hjørringvej brændte d. 5. august 2020, og deres loop Fitness var i samme bygning. Hvilke tanker havde de, hvad kunne de gøre og hvad er status i dag?
    Programmet er produceret og redigeret af Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 1 min

About FCMR Frederikshavn taleradio

From the publisher's feed

en del af Vendsyssel FM

More shows like FCMR Frederikshavn taleradio

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

69 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

54 Listeners