FCMR Frederikshavn taleradio

FCMR Frederikshavn taleradio

By FCMR Frederikshavn taleradioSociety & CultureMusicHistoryMusic Interviews
Download on the App Store

FCMR Frederikshavn taleradio episodes

  • Interview med John Lamp Henriksen Politiker


    Der siges at politiker ofte har uld i mund, kan snakke længe uden at sige noget konkret, og op til et valg tillige lover guld og grønne skove.
    Om det er tilfældet med min gæst denne gang bliver afsløret i løbet af den næste times tid, hvor jeg har besøg af borgmesterkandidat for De Konservative ved byrådsvalget i Frederikshavn kommune 18. november.
    Aktuelt er han fungerende 2. Viceborgmester i nuværende byråd.
    Lær Din Lokale Politiker Bedre At Kende er overskriften, og gæsten denne gang er John Lamp Henriksen.
    Jeg kan lige kort ridse et par ting op om vores hovedperson.
    Han bor i Sæby, har 3 børn, 2 børnebørn, ansat inden for politiet, medlem af hjemmeværnet og er en habil hundetræner.
    Vi skal langt fra bruge denne podcast på politik alene, men i stedet prøve at komme bag facaden på en af vores lokale politikere, også når hans skarpe tunge snakker privat.
    For produktion Gitte Hansen

    1 hr
  • Interview med Liv Lundholm Pedersen Politiker


    Lær din lokale politiker bedre at kende.
    Min gæst denne gang er ung hedder Liv Lundholm Pedersen og er energisk, kreativ, har haft gang i flere virksomheder, hun underviser, har lavet en dokumentarfilm ”Stjernen I Nord”, en kortfilm Magic, der vandt en vigtig pris, hun er stædig, ansat på Filmskolen i Frederikshavn, mor, digital kreatør, og så har hun været politisk aktiv siden 7. klasse og stiller tillige op som kandidat til kommunalvalget i Frederikshavn 2025 for socialdemokratiet i Skagen.
    Man kan blive helt forpustet, over alt det hun har prøvet og stadig har ambitioner om at prøve.
    Liv har en ambition om at sætte Frederikshavn Kommune og Vendsyssel på Danmarks og Verdenskortet.
    Selv om Liv er så ung, så har hun masser af erfaring i bagagen.
    For tilrettelæggelse Gitte Hansen

    1 hr
  • Interview med Nikolaj C. Andersen Politiker


    Vi har besøg af Nikolaj C. Andersen hvor C’et står for Christian.
    Vi fortsætter rækken af udsendelser under overskriften ”Lær din lokale politiker bedre at kende”
    Nikolaj C. Andersen stiller op for moderaterne både til byrådet i Frederikshavn og regionsrådet.
    Han er ildsjæl i ordets mest ægte forstand. Han er fodboldtræner i Bangsbo Freja, Formand for Syvsten Borgerforening og iværksætter bag tre virksomheder.
    En borger i Rakkeby siger, at det der gør Nikolaj bemærkelsesværdig er ikke bare hans mange roller, det er måden han er menneske på. Han har hjertet på rette sted, sætter sig selv til side og sætte andre mennesker i centrum. Nikolaj siger altid ”Det var så lidt” selv når han har gjort noget stort.
    Disse rosende ord må jeg have uddybet, og jeg vil også gerne prøve at finde ud af, hvorfor han stiller op i politik.
    Nikolej er desuden en stor historienørd, har en stor kuglepennesamling og har valgt at bruge sin ordblindhed som en styrke.
    Lidt overskrifter for podcast programmet du kan høre dene gang
    For produktion Gitte Hansen

    1 hr
  • Interview med Gitte Killerich Østergaard Politiker


    Igen i denne podcast sætter vi spot mod en af vores lokale politikere i Frederikshavn Kommune.
    Denne gang er det Gitte Kiilrich Østergaard, der aktuelt er i Frederikshavn Byråd valgt af socialdemokratiet, og sidder i dag som formand for Teknisk Udvalg.Hendes værdier har altid været rodfæstet i de socialdemokratiske kerneværdier, og som altid har hun kæmpet for ligeberettigelse også før Me Too bevægelsen, og praktiserede at sige fra, hvis hun blev stødt på sit ligeværd.
    Gitte er vokset op i et typisk arbejderhjem, hvor arbejdernes rettigheder ivrigt blev diskuteret til aftensmaden. Budskabet fra forældrene var klart og tydeligt ”Du skal bryde din sociale arv Gitte, og få dig en uddannelse.
    Hendes pejlemærker i livet er Nærhed, Lighed og Omsorg.
    Gitte er engageret i foreningslivet og er cykelpilot i Sæby, hvor hun bor. Derforuden er hun formand for Junior Rangers Støtteforening.
    Der er masser at snakke om, og det gør vi den næste times tid hvor Gitte Kiilrich Østergaard sidder i den varme stol.
    For produktion Gitte Hansen

    1 hr
  • Interview med Almina Nikontovic Politiker


    Jeg byder denne gang på endnu en omgang ”Lær din lokale politiker bedre at kende” denne gang med Almina Nikontovic.
    Hun kom til Danmark som 13-årig som krigsflygtning, voksede op i Frederikshavn, og blev valgt til Frederikshavn byråd i 2018.
    I mange år repræsenterede hun socialdemokratiet, men blev kort løsgænger og stiller ved kommunalvalget her i 25 op for SF. Hvorfor det skifte, det afsløres i programmet her. Almina er øvrigt også opstillet til regionsrådet.
    Mød Almina til en snak om hvordan det var at komme som flygtning til Frederikshavn, en rørende historie, hvor følelserne sidder uden på tøjet, her så mange år efter.
    Hvorfor blev Almina lokal politiker, hvordan var vejen dertil?
    Vi skal også høre lidt om, hvad hun beskæftiger sig med ud over at være politiker, hvorfor hendes hjerte banker for Bangsbo Freja, og hvordan hun ser på fremtiden i Frederikshavn Kommune.
    For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen

    1 hr
  • Interview med Henriette Magdalene Lundal Sørensen


    Overskriften er også denne gang ”Lær Din Lokale Politiker bedre at kende”
    I denne podcast har jeg inviteret en måske kommende politiker i byrådet i Frederikshavn kommune.
    Hun hedder Henriette Magdalene Lundal Sørensen, og hun stiller op som kandidat for venstre.
    Foruden at være politisk engageret er hun også alene mor, træner i boksning, hjerteløber, fængselsbetjent, Cand. Scient Soc i kriminologi, socialrådgiver, hypnoterapeut og foredragsholder.
    Henriette er desuden en festlig pige og har blandt andet lavet selvskrevet rap sang foran 500 kolleger, har været statist i kendte tv-serier, og har en stor kampånd både for sig selv og andre.
    Lad os lære Henriette bedre at kende, og tage med på hendes livsrejse indtil nu.
    For produktion Gitte Hansen

    1 hr
  • Interview med Bjarne Borggaard Madsen politiker


    I serien om vores lokale politikere, der går under overskriften ”Lær din lokale politiker bedre at kende” har vi denne gang besøg af Bjarne B. Madsen der her i 2025 stiller op til Regionsrådet og Byrådet i Frederikshavn Kommune for Det konservative folkeparti.
    Vi skal prøve at komme ind bag politikeren og undersøge hvem han egentlig er, når politikerlampen er slukket.
    Det jeg ved er, at han bor i Elling, stiller op til byrådet for første gang, han er senior radiograf af uddannelse, født i Thisted, og har leveregler som ”Den der har evnen, har pligten”. Han er tillige hjerteløber, har løbet med den olympiske fakkel, han har holdt tale i folketinget og dirigeret Aalborg symfoniorkester. Få forklaringerne i denne podcast.
    Når Bjarne går ind i noget, gør han det helhjertet, men hans familie har førsteprioritet. Nu er børnene blevet store, så med 30 års tilløb prøver han så en politisk løbebane ved kommunalvalget i 2025.
    For tilrettelæggelse Gitte Hansen

    59 min
  • Interview med Mads Palm Jensen


    FilmMakinen i Frederikshavn er blevet hans livsværk
    Ugens Podcast er et program om Mads Palm Jensen.
    Hvem er han så. Jo han er ægte Vendelbo opvokset i Elling, og lige fra barnsben havde han store kulturelle drømme.
    Han startede med musikken, forfulgte sine drømme til København, hvor han gik på Vesterbro Daghøjskole, hvor han spillede musik, der førte ham blandt andet til at optræde på Horsens Statsfængsel.
    Videooptagelser fik også hans store interesse, og efter endt uddannelse på RUC, vendte han tilbage til Frederikshavn, hvor han kortvarigt lavede marketingsfilm for Musikskolen i Frederikshavn.
    På et tidspunkt blev han bedt om at undersøge modeller for at lave em filmskole, og efter et halvt år fandt han frem til, at det var en drøm der skulle forfølges.
    2013 slog han sammen med kulturkonsulent Jens Ole Amstrup og filminstruktør Christian Dyekjær dørene op for FilmMaskinen i Frederikshavn En Nordjysk Filmskole.
    Hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at drive en filmskole i Frederikshavn og hvilke ambitioner der ligger bag, det skal vi høre meget mere om.
    Mads Palm Jensen har været nomineret på Danmarks Største Filmfestival som bedste talentunderviser i film hele 3 gange og vundet 1 gang
    Jeg kan måske også lige tilføje, at hans børn er tipoldebørn af Evert Taube.
    Jow jow Det er ikke en hr. hvem som helst jeg kan sige velkommen til.

    1 hr
  • Interview med Kirsten Heidmann Thøgersen


    Denne gang dykker vi ned i en historie, hvor Kirsten Heidmann Thøgersen bærer overskriften.
    Kirsten har en bred og langvarigt lokalhistorisk interesse, og er her i 2025 aktuel med sin 3. bog, der denne gang handler om Strandby. Udgivelsen af bogen sker gennem Elling Sogns Lokalhistoriske arkiv i september eller oktober.
    Hun er Vendelbo og stammer fra Bindslev, men har boet i Strandby siden 1975.
    Kirsten går også meget op i miljø og biodiversitet, og ser frem til at naturen og de kystnære områder, der er truet af forurening og iltsvind, vil kunne opnå et mere bæredygtigt miljø.
    Desuden interesser hun sig også for naturmedicin.
    Nogen af disse emner skal vi have uddybet i denne podcast, ligesom vi også skal høre meget mere om, hvilken opvækst hun har haft, og hvad der har påvirket Kirsten igennem livet.
    For produktion Gitte Hansen

    59 min
  • Interview med Chresten Sloth Christensen


    Min gæst i denne omgang Chresten Sloth Christensen har boet 40 år i Skagen, men stammer fra landet, hvor han er vokset op med stort set ikke ”salt til et æg”, alligevel gik børnene aldrig sultne i seng.
    Chrestens erhvervsmæssige vej gik forbi seminariet, hvor han blev uddannet lærer og startede med at undervise på Vejgaard skole i Aalborg og senere på Bindslev og Tårs skole. På et tidspunkt blev han anmodet om at søge Skoledirektør stillingen i Skagen Kommune, og han blev senere børne og kulturdirektør.
    De værste storme Chresten var ude for som embedsmand, var i forbindelse med nedlæggelsen af Kappelborgskolen i Skagen og lukningen af en børnehave.
    Det har ikke været uden omkostninger at være politisk fremme i skoene som embedsmand, blandt andet har det hos vores gæst udløst hvad han selv kalder en stress blodprop.
    Chresten er en humoristisk og en dygtig fortæller.
    Vi skal på vandretur ned af endnu en spændende gæsts historiske dannelsesrejse.
    For produktion Gitte Hansen

    59 min

About FCMR Frederikshavn taleradio

From the publisher's feed

en del af Vendsyssel FM

More shows like FCMR Frederikshavn taleradio

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

69 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

54 Listeners