Feedet

Man kan roligt sige, at der gik et chok igennem fodboldverden i mandags, da 12 klubber fra England, Italien og Spanien gik sammen om at lave en udbryderliga med navnet Super League. Nyheden fik en hård medfart fra fodboldfans, og de to store internationale fodbold organisationer UEFA og FIFA har blandt andet truet med, at Super League-klubberne bliver smidt ud af de hjemlige eller europæiske turneringer. Og at spillere fra Super League-klubber ikke får lov til at repræsentere deres respektive landshold i officielle landskampe - heriblandt EM og VM.
Men nu kan man roligt sige, at Super League hænger i en tynd tråd. I løbet af tirsdag aften lød det, at fodboldklubberne Chelsea og Manchester City ville trække sig ud af turneringen – og nu har alle de 6 engelske klubber officielt meldt ud, at de trækker sig fra projektet.

Men hvordan kom vi til et sted, hvor fronterne blev trukket så hårdt op? Det forsøger vi at finde svar på i dag.
Medvirkende:
Jesper Jørgensen, partner i Deloitte Danmark
Clark James, medstifter af LFC Family
Søren Wennerwald der er redaktør på FCbarselona.dk.

Tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen
Værter: Mathias Pedersen og Cecilie Dumanski
Redaktør: Amanda Holmen

Ville du frivilligt tage AstraZeneca-vaccinen, hvis du kunne komme hurtigere frem i vaccine-køen?

Vaccinen fra AstraZeneca blev i sidste uge droppet som en del af det danske vaccinationsprogram, da Sundhedsstyrelsen mener, at den har for alvorlige bivirkninger.

Men flere partier på Christiansborg; herunder Liberal Alliance og De Konservative, har meldt ud, at man frivilligt bør kunne vælge at få en vaccine mod corona fra AstraZeneca trods risikoen for bivirkninger.

Men er det en god idé? Ville det kunne lade sig gøre? Og hvor farlige er bivirkningerne fra AstraZeneca egentlig? De spørgsmål søger vi bl.a. svar på i dagens podcast fra FEEDET.

Medvirkende:
Camilla Fogede, professor på Farmaceutisk institut på Københavns Universitet.
Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative.
Nicolas Cho Meier, selvstændig fotograf i Aalborg.

Værter:
Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.

Tilrettelægger:
Agnes Vesth.

Redaktør:
Amanda Holmen.

Tag uddannelsesstøtten fra kandidatstuderende og brug i stedet pengene på mere og bedre undervisning - lige fra folkeskolen til universitetet. Sådan lyder det fra Dansk Erhverv i et nyt udspil.

De mener, at udspillet kommer til at betyde, at flere unge får en uddannelse, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, at studerende på de videregående uddannelser får flere undervisningstimer, og at »den helt nødvendige digitale omstilling af vores samlede uddannelsessystem« bliver gennemført.

Dansk Erhverv siger, at flere vil få en uddannelse – men vil flere få en kandidatuddannelse? For hvad ville det betyde for de kandidatstuderende, hvis SU'en var et lån? Det dykker vi ned i i dagens udsendelse.

Medvirkende:
Michelle Bjerregaard Sørensen, kandidatstuderende på Aarhus Universitet.
Mads Eriksen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv.
Mike Gudbergsen, forperson i Dansk Studerendes Fællesråd.
Bjørn Brandenborg, uddannelsesordfører for socialdemokratiet.

Værter:
Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.

Tilrettelægger:
Camilla Michelle Mikkelsen.

Redaktør:
Amanda Holmen.

Omkring hvert tiende danske barn kommer til verden med hjælp fra lægerne - og vi har i en del år haft særligt fokus på kvinder, når det kommer til fertilitetsbehandling. Men hos to ud af tre par, der ikke kan blive naturligt gravide, ligger problemet faktisk hos manden. Og derfor er der også en god grund til at sætte mere fokus på mandens sæd.

De seneste 40 år er den vestlige mands sædkvalitet faktisk styrtdykket. En undersøgelse med sædprøver fra mere end 40.000 europæiske og nordamerikanske mænd viser, at sædkvaliteten i perioden er faldet med hele 50 procent.
Men hvorfor er det så svært at snakke om sædkvalitet, og hvordan bliver vi bedre til det?

Medvirkende:
Peter Humaidan, professor i fertilitet og reproduktion ved Aarhus Universitet, og arbejder til daglig på Fertilitetsklinikken, Regionshospitaler Skive og forfatter til bogen, ‘Supersæd’.
Kevin Ahrens, journalist på dr.dk.

Værter: Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen
Redaktør: Amanda Holmen

Den seneste uge har der været ret stor kritik af facebookgruppen Official Team Grease, som kendiskokken Umut Sakarya har stået i spidsen for. Gruppen havde egentlig til formål at dele billeder af mad, men kommentarsporene er også krydret med en sexistisk tone, hvor kvinder blandt andet bliver omtalt som opvaskemaskiner, ludere og ejere af ømme ungpigebryster.

For nyligt lavede Umut Sakarya så et opslag i gruppen, hvor han skrev, at sexistiske og racistiske kommentarer ikke længere var velkomne i gruppen. Men hvilken betydning har sproget i sådan en gruppe for tonen i virkeligheden? Og hvis én gruppe ændrer tonen, opstår den så bare et andet sted? Det dykker vi ned i i dagens program.

Medvirkende:
Emma Sophie Roy, studerende
Maia Kahlke Lorentzen, er en del af Cybernauterne, hvor hun er specialist i onlinehadfællesskaber
Peter Cummings, medlem af Official Team Grease-gruppenog administrator i facebookgruppen ’Fedtegrevens Loge'.

Tilrettelægger:
Agnes Vesth

Værter:
Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen

Redaktør:
Amanda Holmen

I Frankrig bliver det diskuteret, om man bør forbyde børn og unge under 18 år at bære de religiøse symboler i det offentlige rum. Det gælder fx en kors om halsen eller et tørklæde om hovedet.

Og religiøse symboler og religiøs påklædning er ikke kun noget, der bliver diskuteret i Frankrig - også herhjemme har vi set flere eksempler på debatter om, hvorvidt man bør forbyde en vis form for religiøs påklædning. Det er er maskeringsforbuddet, som blev indført i 2018, der i praksis forbyder kvinder i at gå med burka eller niqab i det offentlige rum, et eksempel på. Flere politiske partier herhjemme har også forslået, at offentligt ansatte ikke skal kunne bære tørklæder, når de er på arbejde.
Men skal staten blande sig i, hvordan nogle vælger at give udtryk for deres religion? Og hvordan påvirker debatten om retten til fx at bære tørklæde de unge kvinder, der selv går med det?

Medvirkende:
Louise Sandager, LOUDs korrespondent i Frankrig.
Atiyo Muse, bestyrelsesmedlem hos Danmarks intersektionelle højskole og spoken word artist
Aisha Tambajang, international projektkoordinator hos 'crossing border' og kandidatstuderende.

Tilrettelægger: Salma Abdurrazag
Værter: Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen
Redaktør: Amanda Holmen

Vi ved efterhånden godt, at det skader klimaet, hver gang vi flyver, når gang vi kører en tur i en dieselbil, og når vi køber nyt tøj. Men har du egentlig helt styr på, hvordan du skader klimaet med de dagligvarer, vi køber?
Det kan være svært at finde rundt i, hvad der er sundt, men til gengæld har et højt CO2-aftryk. Og den forvirring blandet med et ønske om at passe bedre på klimaet, har givet Netto ideen til en ny mærkningsordning. I indtil videre to af kædens butikker kan man nu støde på en blå sky ved en række varer fødevarer. Og køber man de varer, der har en blå sky, handler man klimavenligt. Hvad siger kunderne til det? Det undersøger vi i dagens program.
Medvirkende: Nikolaj Holm Hansen, Strategi- og projektchef hos Netto.

Tilrettelægger: Søren Engelbrecht.
Værter: Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen.
Redaktør: Amanda Holmen.

Du har nok ikke kunnet undgå at lægge mærke til debatten om hjemsendelse af flygtninge fra Syrien, der er blusset op igen. Den går blandt andet på, hvorvidt det er rimeligt at nogle flygtninge fra Syrien har fået afslag på at få forlænget deres opholdstilladelse her i Danmark. Det er blandt andet den 19-årige gymnasieelev Aya Abu-Daher fra Nyborg, der er blevet ansigtet på den debat. Hun har fået afslag på at få forlænget sin opholdstilladelse.

Og hun er ikke den eneste, der kommer til at stå i den situation. Udlændingestyrelsen ser nemlig på, om opholdstilladelser, der er givet til flere hundrede personer fra Damaskus-området i Syrien kan inddrages eller ikke blive forlænget. Det sker på baggrund af afgørelser fra Flygtningenævnet, der tidligere har vurderet, at det er sikkert at rejse tilbage til den del af Syrien. Men er det rimeligt? Og hvorfor vurderer Danmark dét som det eneste land i Europa? Det vender vi i dagens podcast.


Medvirkende:
Rasmus Brygger, stifter af tænketanken Danmarks Videnscenter for Integration
Rasmus Stoklund, udlændingeordfører, Socialdemokratiet
Nawar Alrahal, studerende og flygtning fra Syrien

Værter:
Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen

Tilrettelægger:
Camilla Michelle Mikkelsen

Redaktør:
Amanda Holmen

I dagens udsendelse har vi fokus på, at antallet af personer, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet. Og det er desværre ikke en ny tendens.
I 2016 var der 33.586, der gennemførte en erhvervsfaglig uddannelse, men tallet er altså faldet til 25.819 i 2020. Ifølge Dansk Metal kan det betyde, at der vil mangle for eksempel murere, tømrer og elektrikere i fremtiden.

Samtidig så har Dansk Metal fået foretaget en Yougov-undersøgelse, der viser, at kun to procent af danskerne mener, at erhvervsuddannelserne er den ungdomsuddannelse med størst prestige.

Men på trods af undersøgelsen, så er der alligevel sket en stigning på antallet af elever, der har søgt ind på de erhvervsfaglige uddannelsers grundforløb. Spørgsmålet er, hvad skal der gøres for at ændre synet på erhvervsuddannelserne, så vi sikrer, at der også er murer, tømrer og elektrikere i fremtiden. Og er udviklingen måske allerede nu ved at vende, nu hvor flere har søgt ind?

Medvirkende:
Julie Kølskov Madsen, EUX smedelærling og formand for EEO, som er Erhvervsskolernes Elevorganisation.
Frida Henriksen Tidemand, Gardner og Højskolelærer på Vestjyllands højskole.
Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal.
Astrid Carøe, Ehvervsuddannelsesordfører for SF.

Værter: Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen
Redaktør: Amanda Holmen

De seneste år er inhalering af lattergas blevet mere og mere udbredt blandt unge. Tal fra Giftlinjen viser, at de i 2018 modtog 39 henvendelser om skadevirkninger efter inhalering af lattergas. I 2019 var tallet 62 - og i 2020 steg det til 90 henvendelser på et enkelt år. Det skriver TV2 Lorry.

Sidste år forsøgte et flertal i folketinget at sætte en prop i unges inhalering af lattergas med en ny lov, der blandt andet har gjort det ulovligt for personer under 18 år at købe lattergaspatroner, og personer over 18 år at købe mere end to patroner ad gangen.

Men hvor farligt er lattergas egentlig? Hvilken effekt har lovgivningen haft? Og vil man nogensinde kunne forhindre nogle helt i at misbruge lattergas, hvis de selv ønsker det? Det forsøger vi at finde svar på i dagens podcast fra FEEDET.

Medvirkende:
Dorte Fris Palmqvist, overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.
Orla Hav, erhvervsordfører for Socialdemokratiet.

Værter:
Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.

Tilrettelægger:
Søren Engelbrecht.

Redaktør:
Amanda Holmen.