Feedet

Feedet

Download on the App Store

Feedet episodes

  • Hvordan får vi færre fattige børn i Danmark?
    I dag har vi fokus på børn, der lever i fattigdom. Antallet af børn i fattigdom i Danmark er næsten fordoblet på 20 år - og i dag ligger det på ca. 60.000 børn.

    I mandags præsenterede Regeringens Ydelseskommission deres anbefalinger til et nyt og mere forsimplet kontanthjælpssystem. Og her fremlagde kommissionen, at de med deres forslag, kan løfte mellem 4.000 og 6.000 børn i kontanthjælpsfamilier over den relative fattigdomsgrænse.

    Men det specifikke regnestykke hænger ikke sammen. Det skrev Jyllands-Posten tidligere på ugen. Der er nemlig ikke taget højde for et midlertidigt børnetilskud, som kommissionen ikke viderefører i deres reformforslag. Og derfor vil antallet af børn, der lever i fattigdom ifølge avisen være uændret.

    Men hvad vil det sige at være barn i fattigdom i Danmark? Hvilke konsekvenser kan det have? Og hvad kan vi gøre ved det? Det undersøger FEEDET i dag.

    Medvirkende:
    Daniel Bay Jensen, studerende, projektleder og gymnastiktræner.
    Majbritt Borgmann, seniorrådgiver i Red Barnet og fagperson på børnefattigdom.
    Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF.
    Stine Anita Slot Kroll, på uddannelseshjælp og en del af projektet ASPIRANTERNE.

    Værter:
    Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.

    Tilrettelægger:
    Kirstine Mossion, Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.

    Redaktør:
    Amanda Holmen.
    28 min
  • Seksualundervisningen skal være mere end kondomer på bananer
    Det skal være slut med at sætte et kondom på en flamingo-penis og kalde det seksualundervisning. I hvert fald hvis du spørger Amnesty. For hele 2020 har både Amnesty International Danmark og Amnesty Youth kæmpet for bedre seksualundervisning i forbindelse med den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Og i dag samles unge fra hele Danmark foran Christiansborg for at demonstrere for præcis det samme. Deres fælles ønske er, at seksualundervisningen skal være bedre. Men hvordan kan undervisningen blive bedre? Og hvorfor er det så vigtigt? Det dykker vi ned i i dag.

    Medvirkende:
    Helle Jacobsen, programleder Køn og Ligestilling, Amnesty International Danmark
    Anna Bille-Biggart, frivillig ved Amnesty International Danmark
    Anna Vinther, 2.G'er på Viby Gymnasium

    Værter:
    Cecilie Dumanski
    Camilla Michelle Mikkelsen

    Tilrettelægger:
    Sofie Lewring

    Redaktør:
    Amanda Holmen
    20 min
  • Had i politikeres kommentarspor: ‘Jeg sidder ikke og sletter’
    Facebooks kommentarspor flyder over med grimme gloser og hadske angreb. Hver 20. kommentar er nemlig hadefuld. Det kan en digital superalgoritme nu kortlægge.

    Algoritmen har vurderet 63 millioner kommentarer, der er skrevet de seneste to år i en række politikeres og mediers kommentarspor - og det står klart, at det oftest er muslimer, der er mål for de aggressive udmeldinger.

    Hvem har ansvaret for politikernes kommentarspor? Hvad betyder hadefulde kommentarer og deciderede angreb for den offentlige debat? Og for de mennesker, som hadet bliver rettet mod? Det undersøger vi i dagens podcast.

    Medvirkende:
    Sarah Steinitz, partner og analytiker i Tal og Analyse
    Afrah Al-Jabouri, debattør og tidligere kandidat for Frie Grønne.
    Rasmus Stoklund, udlændige- og integrationsordfører, Sod.dem.
    Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører, Dansk Folkeparti

    Værter: Cecilie Dumanski og Camilla Michelle Mikkelsen

    Tilrettelæggere: Agnes Vesth og Camilla Michelle Mikkelsen

    Redaktør: Amanda Holmen
    23 min
  • Er menstruation et tabu?
    I dag er det international menstruationsdag. Og den seneste uge har menstruation faktisk været lidt mere i fokus end normalt. Det skyldes, at partiet Frie Grønne i forrige uge fremsatte et beslutningsforslag om at give kvinder gratis adgang til menstruationsprodukter på offentlige steder. Det fik Lars Boje Mathiesen, der er ligestillingsordfører for Nye Borgerlige, til at gå på talerstolen og fremsætte en række påstande om menstruation. Men hvad er egentlig op og ned? Og er menstruation her i 2021 stadig et tabu? Det dykker vi ned i i dag.

    Medvirkende:
    Emma Libner, journalist og debattør.
    Jeppe Hald, projektleder for sexlinjen ved Sex og Samfund.
    Mary Consolata Namagambe, social iværksætter og grundlægger af She for She Pads.

    Værter:
    Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.

    Tilrettelægger:
    Cecilie Dumanski.

    Redaktør:
    Amanda Holmen.
    37 min
  • #stophadetnu: Nicolaj blev spyttet på og udsat for vold og trusler
    'Jeg er på Cosy blevet brændt i halsen med en cigaret, samtidigt med at vedkommende hviskede mig i øret, at homoseksuelle skulle dø.'

    Sådan lyder ét blandt i alt 1000 eksempler på hadforbrydelser mod LGTBQI+-personer i Danmark. De er indsamlet af protestbevægelsen “Lev og Lad Leve”, som i forbindelse med kampagnen “Stop Hadet Nu" har offentliggjort dem alle. Nogle er anonyme, men i mange tilfælde står personerne bag vidnesbyrdet frem.

    Men hvorfor oplever så mange hadforbrydelser - og hvordan kan vi gøre det bedre? Det dykker vi ned i i dag.

    Medvirkende:
    Nicolaj Laue Juhl, politisk talsperson, LGBT+ Ungdom
    Mizz Privileze, medstifter, Lev og Lad Leve
    Astrid Carøe, LGBTQI-ordfører, SF

    Tilrettelæggere:
    Søren Engelbrecht
    Agnes Vesth

    Værter:
    Cecilie Dumanski
    Camilla Michelle Mikkelsen

    Redaktør:
    Amanda Holmen
    23 min
  • Sara sulter for klimaet, men betyder det overhovedet noget?
    I dag har en gruppe klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse sultestrejket i en uge foran Christiansborg. De er utilfredse med politikernes indsats på klimaområdet og føler ikke, at de bliver hørt. Men hvorfor bruger de sultestrejke middel – og nytter det overhovedet?

    Medvirkende:
    Sara Ørsted, studerende
    Fabian Vennekilde, klimaaktivist
    Peder Hvelplund, klimaordfører, Enhedslisten
    Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet.

    Værter:
    Cecilie Dumanski
    Camilla Michelle Mikkelsen

    Tilrettelæggere:
    Agnes Vesth
    Kirstine Mossin

    Redaktør:
    Amanda Holmen
    23 min
  • Slut med identitetstyveri på Tinder, Facebook og Instagram
    Forestil dig, at du pludselig ser billeder af dig selv på tinder, instagram eller en tredje platform – men det er ikke dit navn, der knyttet til billederne, og det er ikke dig, der har oprettet profilen.

    Identitetstyveri på nettet har mange former og motiver. Men lige nu er det IKKE ulovligt og strafbart at stjæle en andens identitet, hvis identitetstyveriet ikke benyttes til at begå kriminalitet med som fx økonomisk afpresning eller deling af nøgenbilleder.

    Men det er ikke godt nok, mener regeringen og støttepartierne, som nu er blevet enige om en lovændring, der kriminaliserer identitetstyveri på nettet - og som justitsminister Nick Hækkerup vil fremsætte til næste folketingssamling. Spørgsmålet er bare, om den her lovændring er nok til at stoppe identitetstyveri på nettet? Det undersøger vi i FEEDET i dag.

    Medvirkende:
    Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre.
    Ask Hesby Krogh, næstformand i Digitalt Ansvar.
    Malte Prehn, studerende på Lillehammer Institute of Music Production & Industries, hovedperson i DR3-serien ‘100 falske forelskelser’.

    Værter:
    Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.

    Tilrettelæggere:
    Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.

    Redaktør:
    Amanda Holmen.
    25 min
  • Mike vil gerne vaccineres inden studenterugen
    Unge mellem 20-29 årige tilhører den aldersgruppe, hvor allerflest er blevet smittet med corona – alligevel er de næsten allerbagerst i vaccinekøen. Og efter genåbningen af caféer, barer og fitnesscentre er smitten kun steget.

    I Norge har de også set stigende smittetal blandt unge – og her har de reagereret ved at skubbe de 20-24 årige længere frem i vaccineplanen. Herhjemme peger Enhedslisten og De Konservative også på, at unge skal have stikket tidligere, så vi undgår smittespredning. Men er det en god idé? Mike Nørgaard Hansen, der går i 3.g, vil i hvert fald meget gerne vaccineres inden studenterugen.

    Medvirkende:
    Mike Nørgaard Hansen, 3.g’er på Helsingør Gymnasium
    Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.
    Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative

    Værter:
    Mathias Pedersen
    Camilla Michelle Mikkelsen

    Tilrettelægger:
    Agnes Vesth

    Redaktør:
    Amanda Holmen
    17 min
  • Hvorfor vil så få være pædagoger?
    Det er nok næppe gået din næse forbi, at politikerne vil have flere pædagoger ud i daginstitutionerne. Men på trods af den ambition er pædagoger blevet en mangelvare, og de seneste år har antallet af ansøgere til pædagogstudiet været faldende. Sidste år var der 1342 ansøgere til de i alt 1970 pladser på pædagoguddannelserne i København, Hillerød og Bornholm. Og selvom der blev efteroptaget studerende fra andre uddannelser, var der alligevel 280 ledige pladser tilbage ved studiestart. Men hvorfor er der ikke flere, der vil være pædagoger? Og hvordan man kan gøre uddannelserne mere attraktive? Det dykker vi blandt andet ned i i dag.
    Medvirkende:
    Andrea Dam, nyuddannet pædagog. 
    Annegrete Juul, dekan på Københavns Professionshøjskole.
    Christian Skalshøi, forperson for studenterrådet på Københavns professionshøjskole og pædagogstuderende.

    Tilrettelægger: Kirstine Mossin
    Værter: Camilla Michelle Mikkelsen og Mathias Pedersen
    Redaktør: Amanda Holmen
    22 min
  • Salah vil ikke tvinges til at vise Muhammed-tegningerne
    Salah vil ikke tvinges til at vise Muhammed-tegningerne i sin undervisning. Men det skal han – i hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti. De foreslår nemlig, at det skal være et krav for lærere og undervisere i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, at de skal undervise deres elever i Muhammedkrisen og i tegningerne.
    Vil politikerne detailstyre undervisningen? Skal det være op til den enkelte lærer, om vedkommende vil vise Muhammed-tegningerne i undervisningen? Er det vigtigt for ytringsfriheden, at lærer frit kan vise tegningerne i deres undervisning? Det taler vi om i dag.

    Medvirkende:
    Peter Skaarup, retsordfører Dansk Folkeparti
    Salah Zada, lærerstuderende og landsbestyrelsesmedlem i DFUNK
    Ingrid Kjærgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
    Regitze Flannov, formand for Danmarks lærerforenings undervisningsudvalg

    Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Mathias Pedersen
    Tilrettelæggere: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski
    Redaktør: Amanda Holmen
    25 min

About Feedet

From the publisher's feed

Feedet er Louds aktualitetsprogram, der sætter fokus på de historier, som betyder noget for dig. Vi  giver dig perspektiv, finder de aktuelle historiers hovedpersoner og leder efter løsninger på vores…