Feedet

Feedet

Download on the App Store

Feedet episodes

  • Børn bor i frostgrader i telte i flygtningelejr på Lesbos
    Forestil dig, at det er minusgrader uden for. Du kan ikke gå indenfor i et varmt og isoleret hus. Dit hjem er et telt, og hvis det regner, så er der risiko for, at alt bliver vådt.

    Det er blot en lille del af virkeligheden i lejren Kara Tepe for flygtninge og migranter på den græske ø Lesbos - der har erstattet den nedbrændte og omdiskuterede Moria-lejr.

    Forholdene i den nye lejr er ifølge organisationer og aktivister, som vi har talt med, endnu værre. Og hverdagen for de omkring 2000 børn og 5000 voksne, der bor i lejren, er kun blevet værre endnu, efter det er begyndt at blive minusgrader nogle nætter.

    Det handler Feedets podcast om dag.

    Medvirkende:

    Mette Nielsen, studerende og aktivist
    Michael Graversen, dokumentarisk og aktivist
    Kamma Skaarup, anæstesi-sygeplejerske i HR-afdeling, Læger uden Grænser
    Rasmus Stoklund, udlændinge- og integrationsordfører, Socialdemokratiet

    Vært:
    Cecilie Dumanski

    Tilrettelæggere:
    Cecilie Dumanski og Amanda Holmen

    Redaktør:
    Jacob Jægesen Wilkens
    20 min
  • Livet som sygeplejerske i 2020 #2
    I 2020 måtte vi alle hjælpe til i kampen mod corona-pandemien, men mens de fleste af os gjorde det ved at arbejde hjemme og holde god afstand, så måtte de ansatte på hospitalerne kæmpe noget mere direkte med sygdommen. Her kan du høre andet afsnit af Victors snak med Mia og Stephanie, hvor de to sygeplejersker fortæller, hvilke specielle procedurer man bruger i kampen mod corona, og hvor hårdt det er at skulle nægte pårørende at besøge deres elskede.
    24 min
  • Mobning på Riget
    Det eksisterer overalt - mobning. Men på Rigshospitalet, hvor de ansattes opgave er at sikre vores sundhed, er der afdelinger, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes egen sundhed er under pres. I flere år har trivselsundersøgelser vist problemer med mobning. I denne podcast går vi tæt på problemet.

    Vært og tilrettelægger: Anna Søjberg.
    Tilrettelægger: Tobias Heegaard.
    Redaktør: Joachim Næshave.
    25 min
  • Redigerede kroppe kan give dig lavt selvværd
    En smallere talje, en fastere numse, mere markerede kindben og lidt tyndere arme og ben.

    Der er stort set ingen grænser for, hvordan man kan ændre sin krop på billeder, og der findes et hav af billedredigerings-apps og programmer, der kan hjælpe med det.

    Men flere undersøgelser viser, at det påvirker os negativt ofte at blive konfronteret med retoucherede kroppe.

    Og blandt andet derfor har SF forslået en mærkningsordning, der skal gøre det tydeligt, når et billede er redigeret. Konkret foreslår partiet, at alle, der i kommercielt øjemed bruger billeder, hvor kropsproportioner er blevet ændret, skal sætte et mærkat på fotoet, der indikerer, at det er redigeret.

    Men hvordan og hvorfor bliver vi påvirkede af andres redigerede billeder? Og vil en mærkningsordning overhovedet gøre en forskel?

    Det handler Feedets podcast om i dag.

    Medvirkende:
    Melissa Bentsen, influencer
    Søren Christian Krogh, sociolog, Aalborg Universitet
    Selma Binzoi, skoleelev
    Lea Drachmann Kambskard, skoleelev
    Louise Sandager, LOUD’s korrespondent i Frankrig

    Vært:
    Cecilie Dumanski

    Tilrettelæggere:
    Cecilie Dumanski og Amanda Holmen

    Redaktør:
    Jacob Jægesen Wilkens
    25 min
  • Ses i swingerklubben #1
    Har du nogensinde været på swingerklub? Hvis ikke, så kender du sikkert nogen, der har. For det er nemlig en hobby eller en livsstil for rigtig mange mennesker. Ca. 95.000 mennesker faktisk. Og der kommer hele tiden flere til.

    Særligt er der flere og flere unge, der er begyndt at interesse sig for swingermiljøet. Derfor er Camilla Michelle Mikkelsen taget til Swingergården i Slagelse for at mødes med 20-årige Nadine Aggerholm. Hun har været swinger siden, hun var 18 år gammel.

    Camilla Michelle hopper ind bag de lilla døre på Swingergården, og Nadine introducerer hende til miljøet, menneskerne og ikke mindst til reglerne.

    Vært & tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen
    26 min
  • Livet som sygeplejerske i 2020 #1
    I 2020 måtte vi alle hjælpe til i kampen mod corona-pandemien, men mens de fleste af os gjorde det ved at arbejde hjemme og holde god afstand, så måtte de ansatte på hospitalerne kæmpe noget mere direkte med sygdommen. Her kan du høre de to sygeplejersker Mia Kirstine Harms og Stephanie Bentsen fortælle, hvordan deres hverdag med corona-patienter var, og hvad der gjorde størst indtryk på dem i 2020.
    23 min
  • Anders skal kigge sig over skulderen, efter han snød Kina
    I sidste uge fortalte Hongkongs lokalregering , at den er i gang med at undersøge, om den kan retsforfølge dem i Danmark, der hjalp demokratiforkæmperen Ted Hui med at flygte. Hvis regeringen i Hongkong beslutter sig for at retsforfølge dem, så vil det angiveligt betyde, at Hongkong vil udsende en arrestordre på dem.

    En af dem er den tidligere formand for Konservativ Ungdom Anders Storgaard. Sammen med blandt andre partifællen Thomas Rohden var han nemlig med til at snyde styret i Hongkong og dermed også i Kina for at få Ted Hui ud.

    Men den hjælp får nu tilsyneladende vidtrækkende konsekvenser for den danske ungdomspolitiker.

    Medvirkende:

    Anders Storgaard, international sekretær, Konservativ Ungdom

    Vært: Johannes Kaas Fallesen
    Tilrettelægger: Amanda Holmen
    16 min
  • Doaa frygter, at to års arbejde kan gå tabt
    Alle landets folkeskoleelever sidder lige nu derhjemme og modtager hjemmeundervisning. Men særligt for de med faglige udfordringer giver det flere problemer end som så.

    For dem kan det hele ende med at koste mere end bare kedelige timer uden klassekammerater hjemme foran computerne.

    Det gælder blandt andre for Doaa Ali Rasatmeh, der til dagligt går i 9. klasse. Hun har ellers brugt de seneste to år sammen med en lektiehjælper på at få selvtillid og motivation ind i sit skolearbejde.

    Men det, frygter hun, kan gå tabt nu, hvor hun hverken må komme i skole eller mødes med sin lektiehjælper.

    Ungdommens Røde Kors forsøger med et nyt initiativ om online lektiecafeer at hjælpe elever som Doaa. Organisationen er gået sammen med Lærerstuderendes Landskreds for at kunne sætte eleverne sammen med lærerstuderende, som kan fungere som lektiehjælp.

    I dagens podcast kan du møde både Doaa Ali Rasatmeh og så Mette Berents Bojesen, der er en del af Ungdommens Røde Kors’ Landsstyrelse.

    Medvirkende:

    Mette Berents Bojesen, Ungdommens Røde Kors’ Landsstyrelse
    Doaa Ali Rasatmeh, skoleelev, 9. klasse

    Vært: Johannes Kaas Fallesen
    Tilrettelægger: Amanda Holmen
    21 min
  • Over 40.000 vil droppe 3.G'ernes eksaminer
    Et populært borgerforslag, der med rekordfart nærmer sig 50.000 underskrifter, vil have aflyst en stor del af de eksaminer som 3. G'erne skal op i til sommer.

    Men er det nu en god idé?

    Hør, hvorfor gymnasieeleverne selv gerne ser, at borgerforslaget bliver til virkelighed, og hvorfor de i virkeligheden helst ser, at man gjorde endnu mere.

    Medvirkende:

    Milla Jensen, gymnasieelev, 3.G, Gammel Hellerup Gymnasium
    Ingrid Kjærgaard, formand, DGS

    Vært: Johannes Kaas Fallesen
    Tilrettelægger: Amanda Holmen
    26 min
  • Maria stod frem med sexismeanklager mod Frank Jensen
    Klap i røven. Hænder på lår. Upassende kommentarerer fra chefer.

    Det har der været mange beretninger om i løbet af året, hvor der har været fokus på sexisme i samfundet og på vores arbejdspladser.

    Blandt andet i dansk politik har flere kvinder stillet sig frem og fortalt om sexistiske oplevelser. En af dem er Maria Gudme, der er regionsrådsmedlem i hovedstaden for Socialdemokratiet - og en af initiativtagerne til #enblandtos. I oktober fortalte hun i Jyllands-Posten om krænkende adfærd fra den tidligere overborgmester i København Frank Jensen. Få dage efter trak Frank Jensen sig.

    Vi får Maria Gudmes historie i dagens podcast.

    Medvirkende:
    Maria Gudme, regionsrådsmedlem i hovedstaden (S) og initiativtager til #enblandtos.

    Tilrettelægger: Amanda Holmen
    17 min

About Feedet

From the publisher's feed

Feedet er Louds aktualitetsprogram, der sætter fokus på de historier, som betyder noget for dig. Vi  giver dig perspektiv, finder de aktuelle historiers hovedpersoner og leder efter løsninger på vores…