Feedet

Feedet

Download on the App Store

Feedet episodes

  • Sådan bliver du TikTok-famous
    For første gang har en person opnået 100 millioner følgere på TikTok. Det er16-årige Charli D'Amelio fra USA. Danmark huser også nogle store stjerner på TikTok-himlen. Eksempelvis Agbe, som har 1,4 millioner (!) følgere på TikTok. Det gør hende til en af de største TikTokkere i ikke kun Danmark, men hele Norden. Hvordan er det at have så mange følgere? Og hvordan bliver man egentlig TikTok-famous?

    Medvirkende:
    Agnieszka 'Agbe' Katarzyna Brysiak, 34 år og TikTokker.
    Eva Fog, digital pædagog og TikTok-ekspert.
    23 min
  • Vanvidsbilisme: Sebastian kørte 226 km/t
    Vi hører med jævne mellemrum om de her vanvidsbilister, der på tragisk vis slår mennesker ihjel. Men nu vil regeringen komme vanvidskørsel til livs ved at skærpe straffen. Spørgsmålet er bare, om det er det, der skal til for at stoppe dem? Det undersøger FEEDET i dagens podcast, hvor Cecilie Dumanski taler med Sebastian, der har kørt vanvittigt - indtil det gik galt.

    Medvirkende:
    Sebastian, tidl. vanvidsbilist
    18 min
  • Onsdagsgæst - Danmarks bedste debattør
    SF Ungdoms forkvinde og vinder i DM i debat Sofie Lippert mener, at vi har en vild debatkultur på godt og ondt. Men hvordan debatterer man politik under corona, når der sker kæmpestore ting, der ikke rigtigt er til debat, og hvordan går man fra at være ungdomspolitiker til at være kandidat til Folketinget? Det har vi talt med Sofie Lippert om i denne podcast.

    Vært: Johannes Kaas Fallesen
    Medvirkende: Sofie Lippert
    Tilrettelæggelse: Camilla Michelle Mikkelsen og Johannes Kaas Fallesen
    35 min
  • Sidsel og Mads unboxer Playstation 5
    Den nye PlayStation er på forhånd totalt udsolgt. Rigtig mange har forgæves forsøgt at få fingrene i den– og selv for nogle af dem, hvor de egentlig havde forudbestilt den, er leveringen blevet udskudt på ubestemt tid. Vi har været hjemme hos kæresteparret Sidsel og Mads den dag, de fik deres nye PlayStation 5. I den her podcast unboxer vi den nye PlayStation – og vi taler om, hvorfor det er så fedt at game. Og så hører vi selvfølgelig gamerparrets dom over den nye spilkonsol.

    Medvirkende:
    Sidsel Ravn, nyhedsvært på P3 Nyheder og gamer.
    Mads Stygge Landerslev, studerende og gamer.
    19 min
  • Henriks mink-drøm er aflivet
    Fra den ene dag til den anden skulle alle danske minkbesætninger aflives. Med den beslutning kunne 24-årige Henrik Poulsen dumpe sin drøm om at blive minkavler ned i samme hul, hvor landets mink hældes ned. Hvordan er det, når dét, man har drømt og arbejdet hen imod hele sit liv, pludselig ikke længere er muligt, og man ikke ved, hvor man står økonomisk? Hør Henrik Poulsens historie her i FEEDETs podcast.

    Medvirkende:
    Henrik Holm Poulsen, 24 år og tidligere minkavler.
    21 min
  • Oskar holdte sin depression hemmelig for vennerne
    25-årige Oskar Nordling blev sygemeldt med angst og depression i gymnasiet. Men han fortalte ikke vennerne, hvorfor han var væk. Det er nemlig et rigtig følsomt emne - især for mænd. I dag regner man med, at kun halvdelen af de mænd, der har depression, er i behandling for det. I anledning af Mændenes Internationale Dag har vi her på Feedet sat mænds sundhed under lup. Mænd fylder i sygdomsstatistikkerne, i selvmordsstatistikkerne – og så dør de tidligere end kvinder. Men hvorfor? Og vi skal høre Oskar Nordlings historie med depression – og hvorfor det var så svært at sige til vennerne.

    Medvirkende:
    Oskar Nordling, studerende.
    Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed.
    22 min
  • Onsdagsgæst - Samtykke, tats & nudes
    I dag inviterer vi en særlig gæst i studiet til en snak om stort og småt, når vi gennemtrawler deres SoMe feeds. Dagens gæst er Nana Harring, sygeplejerskestuderende og debattør.  Vi taler om politik, tatoveringer,  samtykkelovgivning og deling af nøgenbilleder og sexvideoer.

    Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski
    38 min
  • Rammer du altid skraldespanden? Engangsmundbind flyder i naturen
    Har du også lagt mærke til alle de engangsmundbind, der ligger og flyder i gaderne?

    For desværre er vi ikke alle sammen lige gode til at ramme skraldespanden. Det betyder, at lidt for mange mundbind ender i naturen.

    Det er stadig ret nyt, at vi skal huske at tage mundbind på, når vi tager bussen eller snupper en fredagsøl på baren. Det voksende forbrug af mundbind kan få konsekvenser for vores miljø og dyreliv, hvis ikke vi bliver bedre til at smide dem rigtigt ud.

    I denne podcast skal du med Sofie Lewring i Fælledparken, hvor hun blandt andet skal indsamle brugte engangsmundbind.


    Medvirkende:
    Pernille Baade Jensen, studerende.
    Anne Aittomaki, strategisk direktør ved Plastic Change.
    Mette Ranfeldt, miljøpolitisk chefrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening.
    18 min
  • Techgiganterne manipulerer dig
    Er det sværere at undvære sociale medier end at komme ud af et stofmisbrug? Det mener en tidligere stofmisbruger. I dokudramaet The Social Dilemma fortæller tidligere ansatte i store techvirksomheder som Facebook, Google, Twitter og Instagram, hvordan Sociale Medier konkurrerer om at få så meget af din tid og opmærksomhed som muligt ved at manipulere din underbevisthed - og dermed gøre dig afhængig af deres platforme.

    Medvirkende:
    Søren Matthiesen, jurastuderende, foredragsholder og tidligere stofmisbruger
    Morten Fenger, ph.d. i psykologi og klinisk psykolog

    Tilrettelægger og vært: Camilla Michelle Mikkelsen
    25 min
  • Hvorfor er PlayStation 5 så hypet?
    Den nye PlayStation 5 er totalt udsolgt, inden den er kommet på markedet. Men hvor vildt er det overhovedet, at der kommer en ny PlayStation? I denne Feedet podcast forsøger vi at få svar på, hvorfor der er så meget hype omkring den nye PlayStation.

    Medvirkende:
    Elias Eliot, skribent og spil-anmelder hos Coolshop og podcastvært på Han Duo.
    Asgar Bugge Hansen, vært på GameBoys.
    Daniel Møgelhøj Nielsen, vært på GameBoys.
    Patrick Wolter, pædagog og gamer.
    Charlotte Brøndum Thykjær, hjemmegående og gamer.
    Andy Christensen, buschauffør og gamer.
    Sidsel Ravn, gamer og nyhedsvært.
    18 min

About Feedet

From the publisher's feed

Feedet er Louds aktualitetsprogram, der sætter fokus på de historier, som betyder noget for dig. Vi  giver dig perspektiv, finder de aktuelle historiers hovedpersoner og leder efter løsninger på vores…