Fejl dig frem podcast

Fejl dig frem podcast

Download on the App Store

Fejl dig frem podcast episodes

  • At stå stærkt i sig selv, når andre håber, du fejler // Fra ultraløb til hverdagsliv

    Min forlovede, Patrick, er i studiet for at dele, hvad ekstreme situationer kan lære os om hverdagslivet. For hvad gør du, når du står midt i din værste time og har allermest lyst til at give op? Hvordan kommer du tilbage efter et nederlag? Hvordan holder du fast i noget, du tror på, når andre ikke forstår det eller ligefrem håber, at du fejler?

    Patrick og jeg taler om nogle af de vigtigste læringer, han har taget med sig fra ultraløbsverdenen, og du får samtidig et unikt indblik i en verden, som under 1 % af verdens befolkning kommer i kontakt med.


    Musik:

    "TV Show Intro Introduction Music" by HitsLab 

    "Disrot - Calm Waves (outro)" by Disrots



    45 min
  • Skal kvinder gøre stemmen dybere? // Sådan får du mest ud af din naturlige stemme

    Vores evne til at yde indflydelse på andre er afhængig af stemmen. Alligevel ved de færreste af os, hvordan vi træner og bruger den bedst muligt. Derfor har jeg inviteret den professionelle stemmetræner Merete Nørgaard forbi.

    Merete Nørgaard tager os igennem:

    • Om det virkelig er en myte, at vi skal presse stemmen til at lyde anderledes.
    • Hvordan vi kan blive bedre til at bruge stemmen og føle os mere selvsikre.
    • Hvordan hun arbejder med sine klienter, når de skal præsentere, lede et møde eller stå på en sene.
    • Hvad vi selv kan gøre for at få en sundere og mere autentisk lyd. 

    Og så tager Merete mig igennem en 7 minutters stemmeopvarmning og praktisk guide.

    Find guiden og stemmeopvarmningen her:

    https://mot-cph.lumant.nu/stemmetraening-freebie


    Vil du arbejde med Merete Nørgaard, kan du finde hende på LinkedIn her: https://www.linkedin.com/in/merete-n%C3%B8rgaard-9334b826/


    Musik:

    "TV Show Intro Introduction Music" af HitsLab 

    "Calm Waves" af Disrot.


    56 min
  • Jeg fik 17 afslag fra forlag // Sådan bevarer jeg motivationen

    Ikke alting går, præcis som vi håber. Men hvordan bliver man ved, når modstanden rammer?

    Det taler jeg om i den første episode af sæson 2 af Fejl dig frem.

    Jeg fortæller om de 17 afslag, jeg fik fra forlag, og om hvordan jeg arbejder med motivationen, når tingene ikke går efter planen.

    Du får også en opdatering på, hvad der er sket, siden du sidst hørte fra mig. Blandt andet løfter jeg sløret for, hvordan jeg lykkedes med at skabe fire bogreceptioner på et minimalt budget, og hvilke overvejelser og valg der lå bag, da en drøm skulle gøres til virkelighed.

    En episode om afslag, motivation og om at blive ved med at handle på det, man drømmer om, også når vejen dertil ikke bliver, som man havde forestillet sig.


    Musik: 

    "TV Show Intro Introduction Music" af HitsLab 

    "Calm Waves" af Disrot.

    “Fresh Healthy Perspectives” af Bicocratic 

    25 min
  • Fejl dig frem er tilbage! // Nye gæster, nyt format & nye samtaler

    Efter knap 2 års pause er Fejl dig frem podcast tilbage.

    Podcasten vender tilbage i et nyt format med nye gæster, ærlige samtaler og nu også som videopodcast.

    I Fejl dig frem taler jeg med mennesker om mod, fejl, karriere, kommunikation, personlig udvikling og det at turde stille sig frem. Vi går bag resultaterne og taler også om alt det, der ikke gik efter planen på vejen dertil.

    I denne 2-minutters teaser får du et første kig på den nye udgave af Fejl dig frem, nogle af de emner og gæster, du snart kan glæde dig til samt podcastens nye introvideo og musik.

    Følg podcasten, så du får besked, når de nye episoder udkommer.

    Musik: "TV Show Intro Introduction Music" by HitsLab 



    2 min
  • Selvkritik & sammenligninger // Om at bevare selvkærligheden som top-danser (del 2)
    I denne anden del af mit interview med professionelle danser Matilde Veje dykker vi ned i nogle af de mentale udfordringer, hun står overfor i en branche, hvor udseende ofte spiller en større rolle end talent og hårdt arbejde. Vi taler om, hvordan hun håndterer afslag, der ikke altid handler om kompetencer, men om det ydre, og hvordan hun bevarer sin selvkærlighed i et så krævende miljø.
    Selvom du måske ikke er en professionel danser, kan Matildes erfaringer være en inspiration til at håndtere selvkritik og perfektionisme i dit eget liv.
    Følg os på Instagram @vickie.westen og @mathilde.veje og se behind the scenes fra vores samtale og personlige rejser.
    Musik: Music Unlimited, Oleg Fedak
    42 min
  • Fra drøm til virkelighed: Professionel danser i L.A. // Hvordan du kan følge din drøm uden selvtillid (del 1)

    Mathilde Veje danser for nogle af verdens største stjerner, men hendes rejse startede langt fra rampelyset. Uden nogen personlige forbilleder i dansens verden valgte hun alligevel at følge sin passion og forlod Aarhus for at forfølge sin drøm i udlandet. I denne episode taler vi om Mathildes inspirerende vej, hendes udfordringer og succeser, og om hvorvidt selvtillid virkelig er en forudsætning for at kaste sig ud i det, man drømmer om.
     Følg Mathilde Veje på Instagram www.instagram.com/mathilde.veje/
    Eventnyhedsbrev: https://mot-cph.lumant.nu/podcast

    Følg med hos mig på Instagram: www.instagram.com/vickie.westen/

    36 min
  • Brug visualisering til at forme din fremtid // Fra Rødekro til Real Estate agent i L.A.
    Isabella Luthje er en succesfuld ejendomsmægler i Californien, der har formået at realisere sine største drømme. Fra hendes ungdomsambition om at flytte til USA, til at få den familie, hun altid ønskede sig, og til at opbygge en karriere som en af de mest succesfulde ejendomsmæglere i Santa Monica.
    I dag lukker hun mange handler og er i topkategorien som sælger, men hendes rejse stopper ikke her. Lyt med og få et unikt indblik i, hvordan en dedikeret og skarp kvinde som Isabella arbejder på realisere sit næste store mål. Følg med hos Isabella på Instagram: Www.instagram.com/isabellaluthje/ Se behind the scenes på: Www.instagram.com/vickie.westen
    41 min
  • Sandheden bag Hollywoods glimmer // Om fejl, triumfer og vejen til succes

    Skuespiller Rebecca Berg og filminstruktør Sara Victoria fester med Leonardo DiCaprio til den lyse morgen og har Harry Styles i telefonbogen. Alligevel kan livet i Oscar-prisernes by være alt andet end glamourøst.

    Spørgsmålene melder sig i flertal: 
     - Hvad får to danske kvinder til at opgive de trygge danske rammer til fordel for økonomisk usikkerhed og urimelige arbejdsvilkår?
    - Hvordan holder man gejsten oppe i en branche med ekstrem konkurrence?
    - Hvordan håndterer man afslag efter afslag?
     
    For bag de glitrende overflader gemmer sig en hverdag fyldt med modgang, konkurrence og jagten på succes. Få et ærligt indblik i, hvordan det virkelig er at leve og arbejde i drømmenes by, hvor stjernestøv kan forvandle sig til grus på et øjeblik. 

    Følg med på de to kvinders Instagram-profiler:

    www.instagram.com/beccabjerg 

    www.instagram.com/saravb 

    1 hr
  • Grib MODET til at følge din drøm, selv når livet slår dig ud // Min personlige historie

    Er vi kvinder mindre modige end mænd? Og hvad kan fænomenet “Stereotype Threat” lære os om vores selvtillid i et maskulint miljø? I denne episode deler jeg min personlige rejse fra at overleve i et usundt miljø til at begynde at leve et liv med større glæde og gode relationer. Gennem en tilgang, jeg kalder "Fejl dig frem," fandt jeg modet til at drømme om en bedre fremtid, selv midt i den mørkeste tid med spiseforstyrrelse og selvmordstanker. Denne episode er en påmindelse om, at det ikke handler om at gøre alting perfekt, men om at turde tage handling, lære af sine fejl og vinde nyt livsmod. Lyt med, og lad dig inspirere til at gribe din drøm og skabe din egen vej, uanset hvor du starter. PDF’en jeg omtalte i denne episode kan du finde på følgende link:
    https://mot-cph.lumant.nu/actionplan 

    Musik: Oleg Fedak 
    Disrot - Calm Waves 
    Temaer: Selvudvikling, nulfejlskultur, personlig udvikling, fejlkultur, selvværd.

    35 min
  • Introduktion

    Velkommen til "Fejl Dig Frem" – en podcast, der vil åbne dine øjne for, hvor ofte vi lader os begrænse af frygten for at fejle. Jeg, Vickie Isabella Westen, journalist og stifter af selvudviklingsuniverset Journii, har en større mission: at gøre op med vores nulfejlskultur og den fejlforskrækkethed, der hæmmer vores livsglæde og mentale trivsel. Gennem inspirerende historier og ærlige samtaler vil vi udforske, hvordan vi kan bryde fri af de mentale bånd, der holder os tilbage, og i stedet omfavne fejl som en naturlig del af vejen til et rigere og mere meningsfuldt liv. Lad os sammen starte en fest, hvor vi fejrer det uperfekte og finder modet til at leve større! Musik: Oleg Fedak Temaer: Perfekthedskultur, selvudvikling, personlig udvikling, selvværd, fejlkultur.

    3 min

About Fejl dig frem podcast

From the publisher's feed

Hvis du gerne vil gøre en forskel med din viden, dit arbejde eller dine idéer, så er du landet det rigtige sted.


Fejl dig frem er en podcast om mod, kommunikation og om at turde…