Feministisk udenrigspolitik med Emma Holten fra Kvinderådet.

- Live podcast fra Allinge havn Folkemødet 2021 transmitteret fra CISUs båd Anton.

Feministisk udenrigs- og udviklingspolitik er til forskel fra den eksisterende, en systematisk tænkning hvor alle mennesker og grupper er lige. Det kræver at de nuværende systemer ændres. Sverige fik en feministisk udenrigspolitik allerede i 2014, Canada i 2017 og Frankrig i 2019. Flere andre lande har fulgt trop og Mexico er i øjeblikket ved at implementere en feministisk udenrigspolitik, der også dækker sikkerhedspolitik, udviklingssamarbejde, handel og diplomati. Kvinder inddrages i fredsopbygning og konflikthåndtering. Magten skal uddelegeres ved at empower lokale kræfter i krisetider. Uligheden mellem mænd og kvinder er for eksempel indbygget i samfundsforholdene. Patriarkatet er ofte indarbejdet i samfundet og det kræver et systemskifte at se anderledes på dette. For at skabe varige forandringer, skal magten gives tilbage til lokale civilsamfundsorganisationer ved at støtte det lokale organisationer i kampen for ligestilling og social retfærdighed. Den skal forankres i en lokal kontekst for at forandringerne skal blive varige.

I feministisk udenrigspolitik bør der tænkes intersektionelt, hvor ikke kun køn tænkes ind, men også alder, geografi, socioøkonomi, kønsidentitet, religion, uddannelse m.m.