Feminism - LIGESTILLING:NU

Sine Barrett-Madsen er journalist og kvindelig iværksætter, hun fortæller her om at følge sine drømme. Sine arbejder med SoMe for større og mindre virksomheder med The Queenmaker strategien, som handler om at promovere personer og organisationer - skabe synlighed og okestrere dem der skal frem på scenen.
Vi taler  om at skabe det liv man drømmer om og hvordan det er at være selvstændig erhvervsdrivende og have muligheden for at skabe sin egen hverdag, udvikle sig fagligt og personligt. Sine beskriver, at livet som selvstændig ofte kan passe rigtig godt sammen med familielivet, med både små og store børn. 

Behovet for politisk at forandre de grundlæggende patriarkalske strukturer står højt på dagsordenen hos Karoline Lindgaard. Hun er 22 år og kandidat til EU parlamentet for Alternativet. Her fortæller hun om den unge generations syn på ligestilling og feminisme. Om Økofeminsime - behovet for mere omsorg for hinanden og for naturen. Hvordan kan EU politik gavne  ligestillingen, for et grønt og retfærdigt Europa.

 Kandidat til EP24 for Alternativets Unge København og Alternativet
Facebook: https://www.facebook.com/karoline.alternativet

Instagram: https://www.instagram.com/karolinelindgaard/

Twitter: https://twitter.com/KaroLindgaard

Mange kvinder må efter de bliver ramt af stress, kræft eller anden alvorlig sygdom omprioritere deres liv. Lova fortæller her om sin rejse, hvordan det har hjulpet hende at komme ned i kroppen gennem meditation, yoga og coaching. Hun hjælper nu andre med at håndtere livet. Lova Lenora tilbyder stress-forløb, coaching, yoga og kakao-ceremonier. Læs mere på hendes hjemmeside her: https://dansmedlivet.dk/ 

Ifølge Birgitte Baadegaard er Ligestilling og Ligeværd ikke det samme. Vores samfund er grundlæggende skabt til mænd og på mændenes præmisser. Målet er ikke ligestilling, men ligeværd, for at få det, er vi nødt til at indrette samfundet på ny. Lyt med når jeg taler med Birgitte Baadegaard om mænd, kvinder, livet og hendes nyeste bog "Lige er ikke det samme som ens".

Birgitte har i mere end 20 år arbejdet med ambitiøse kvinder i liv og ledelse, der oplever udmattelse og frustration, oftest uden at de selv kan forklare eller sætte ord på årsagen til deres oplevelse af meningsløshed. Mange vælger at gøre op med den traditionelle måde at leve på og finder nye veje i deres liv.

Bogen "Lige er ikke det samme som ens", handler om ligeværd – ikke ligestilling – mellem de to traditionelle biologiske køn: mand og kvinde. Ordet ligeværd stikker nemlig mange lag dybere end ordet ligestilling, der handler om at give kvinder lige muligheder i en ramme, som mænd i århundreder har defineret og værdisat. Det udgangspunkt er snarere tilpasning end reel ligestilling og har derfor intet med ligeværd at gøre. Bogens mission er at skabe øget bevidsthed om statistiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder. Den usunde dynamik, der udspiller sig mellem de to biologiske køn påvirker også minoritetsgrupper. Og dermed os alle. 

Der er strukturer som er med til at give gunstige vilkår til dem der ikke kan overholde andre folks grænser. Maria Gudme og Camilla Søe har skrevet bogen Feministisk Kampskrift om sexisme og sexistiske kommentarer i det politiske rum. Camilla og Maria samlede fortællinger fra kvinder på tværs af partierne, som alle havde oplevet grænseoverskridende adfærd og nogle deciderede overgreb. Det førte til en bevægelse #enblandtos som rakte langt ud over Christiansborg og satte en bølge i gang i dansk politik.

 Camilla Søe er debattør og konsulent og har været medlem af Venstre siden 2013. Maria Gudme er politiker fra Socialdemokratiet, regionalt og i Folketinget.

 #enblandtos #metoo #sexisme #ligestilling #politik #hverdagssexisme

Debatten om rugemødre har varet i mange år. Der har været mange borgerforslag om at gøre det lovligt at være rugemor eller endda at modtage penge for at være rugemor.

I begyndelsen af 2022, fik et borgerforslag om medfaderskab, på rekordtid 50.000 medunderskrifter. På overfladen ligner forslaget et ligestillingsforslag, men det har skabt en debat om hvor børnene skal komme fra – en debat om rugemødre. Dette har medført en opblussen i debatten om rugemødre og hvorvidt man kan modtage betaling for at bære barnet.

I dette afsnit taler jeg med jordemoder Amalie Lyngbo om rugemødre og hvilke hensyn vi må tage til barnet, rugemoderen og de der ønsker et barn.

Dansk Kvindesamfund arrangerede d. 8. august 2021 en tværfaglig solidaritetsmarch for ligeløn. Solidaritetsmarchen er et ønske om at gøre op med Tjenestemandsreformen fra 1969 der indplacerede kvinder på det offentlige arbejdsmarked lavere end mænd. Demonstrationen er samtidig midt i sygeplejerskernes lange strejke i kølvandet på overenskomstforhandlingerne fra foråret 2021. 

Mere end 400 deltog i demonstrationen til fordel for ligeløn i de kvindedominerede fag. 

Der var deltagere fra mange forskellige faggrupper, pædagoger, socialrådgivere, jordemødre, sygeplejersker, murerne og mange flere. Flere organisationer var til stede Dansk Sygeplejeråd, Kvinderådet, BUPL, Kvinderådet m.fl.

Pressen var ikke til stede.

Podcasten er en live-optagelse og derfor er lydkvaliteten ikke optimal. Der er uddrag fra marchen, uddrag fra nogle af talerne og samtaler med demonstranter fra forskellige faggrupper og organisationer. 

I løbet af podcasten hører man blandt andre:

Harun Demirtas fra Dansk Kvindesamfund der har arrangeret demonstrationen.

Tjenestemandsrap af Vibeke Kline Lange Frost del af gruppen omkring Tjenestemandstirsdage, #slutmed1969 og ligelønsbevægelsen.

Talere fra Dansk Kvindesamfund, BUPL, Socialrådgiverforeningen, Dansk Sygeplejeråd fra SF og Enhedslisten. 

Kristina Robins formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Desuden pædagoger fra BUPL og Christa Thestrup fra BUPL Nordsjælland

Sonny Andersen murerarbejdsmand

 Der er musik afspillet under marchen af flere kunstnere undervejs, bl.a. ABBA, Aretha Franklin m.fl.

 Der er flere podcast-episoder der omhandler ligeløn og vilkårene på det offentlige arbejdsmarked, lyt med på:

Mandeløn, kvindeløn - hvorfor har vi ikke Ligeløn? – med Astrid Elkjær Sørensen https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/6209074-mandelon-kvindelon-hvorfor-har-vi-ikke-ligelon-med-astrid-elkjaer-sorensen

Et feministisk opgør med den kønsopdelte lønindplacering i Tjenestemandsreformen af 1969 – med Vibeke Kline Frost https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/8135699-et-feministisk-opgor-med-den-konsopdelte-lonindplacering-i-tjenestemandsreformen-af-1969-samtale-med-vibeke-frost 

Graviditet, fødsler og fødekultur – hvordan skaber vi en god begyndelse for familierne – med Amalie Lyngbo https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/8012200-graviditet-fodsler-og-fodekultur-hvordan-skaber-vi-en-god-begyndelse-for-familierne-med-jordemoder-amalie-lyngbo-henningsen 

Kvindefrigørelse, Kønsforskning og Lønkommissionen – samtale med Karen Sjørup https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/8591282-kvindefrigorelse-konsforskning-og-lonkommissionen-samtale-med-karen-sjorup 

 Kvindekamp og Lønkamp i Omsorgsfagene – en samtale med pædagogernes formand Elisa Rimpler https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/8726865-kvindekamp-og-lonkamp-i-omsorgsfagene-en-samtale-med-paedagogernes-formand-elisa-rimpler 

Både i Danmark og i Europa lever kvinder i voldelige forhold, det nogle gange ender med drab. Især under Covid19 lockdown har denne vold problematik været stigende. Det er af FN blevet betegnet som en pandemi i pandemien. 
Dette er en podcast optaget live under en talk på Folkemødet 2021 i Allinge. Den er arrangeret af Danner. I panelet er Mette Marie Yde Vicedirektør fra Danner som er ekspert på området og Line Gessø som gennem sit arbejde i den Europæiske Kvindelobby kender til den europæiske situation på området. Debatten styres af Cyrillia Sabroe.
 

Feministisk udenrigspolitik med Emma Holten fra Kvinderådet.

- Live podcast fra Allinge havn Folkemødet 2021 transmitteret fra CISUs båd Anton.

Feministisk udenrigs- og udviklingspolitik er til forskel fra den eksisterende, en systematisk tænkning hvor alle mennesker og grupper er lige. Det kræver at de nuværende systemer ændres. Sverige fik en feministisk udenrigspolitik allerede i 2014, Canada i 2017 og Frankrig i 2019. Flere andre lande har fulgt trop og Mexico er i øjeblikket ved at implementere en feministisk udenrigspolitik, der også dækker sikkerhedspolitik, udviklingssamarbejde, handel og diplomati. Kvinder inddrages i fredsopbygning og konflikthåndtering. Magten skal uddelegeres ved at empower lokale kræfter i krisetider. Uligheden mellem mænd og kvinder er for eksempel indbygget i samfundsforholdene. Patriarkatet er ofte indarbejdet i samfundet og det kræver et systemskifte at se anderledes på dette. For at skabe varige forandringer, skal magten gives tilbage til lokale civilsamfundsorganisationer ved at støtte det lokale organisationer i kampen for ligestilling og social retfærdighed. Den skal forankres i en lokal kontekst for at forandringerne skal blive varige.

I feministisk udenrigspolitik bør der tænkes intersektionelt, hvor ikke kun køn tænkes ind, men også alder, geografi, socioøkonomi, kønsidentitet, religion, uddannelse m.m.

Det tager 750 år at får ligeløn gennem forhandlingssystemet. Vi har brug for en anden løsning der retter op på omsorgsfagenens lønefterslæb. Det er vigtigt med en samlet fagbevægelsen, med opbakning fra traditionelle mandefag - også fra det private. Lyt med når jeg taler med BUPLs formand Elisa Rimpler.

Måske sidder pædagogerne med nøglen til ligeløn. De har en unik adgang til opdragelsen af den næste generation. Gennem normkritisk adfærd i børnehøjde, kan pædagogerne hjælpe med at næste generation ser mere nuanceret på de traditionelle kønsroller.