Rejsen fortsætter i: ”Philo-sophus II. Den filosofiske rejse”, hvor jeg i denne episode læser kapitel 3 op: "Skepsis & æstetiske problemer".

I toget mod Rom træder Nicola, Francis, Thomas og Peter endnu engang ind i samtalen – denne gang med blikket rettet mod tvivlens bevægelse og det æstetiskes forførende kraft. Hvad vil det sige at leve i skepsis? Er tvivlen en svaghed – eller en forudsætning for sand erkendelse? Og hvordan former det æstetiske vores måde at være i verden på?

Samtalen folder sig ud som en levende undersøgelse, hvor det sanselige, det tænkte og det levede krydser hinanden i et åbent rum mellem vished og usikkerhed.

Episoden ledsages af musik fra albummet: ”Philosophical Meditations” – stykket "Phronesis" – som med sin eftertænksomme klangbund inviterer til ro, fordybelse og filosofisk nærvær.

Lyt med – og træd ind i refleksionens rum, hvor svarene ikke gives, men langsomt tager form.

God lyttelyst.

Rejsen fortsætter.

I denne episode af Filosofi med Gørtz læser jeg kapitel 2 op fra min nye bog: "Philo-sophus II. Den filosofiske rejse".

På toget mod Rom møder vi denne gang Thomas og Peter, som stiger på undervejs og snart falder i samtale med Nicola og Francis, som vi lærte at kende i kapitel 1. Fire rejsende – fire perspektiver – og en fælles bevægelse mod den evige stad.

Som toget ruller gennem landskabet, begynder samtalerne at tage form: om livet, sandheden, venskabet og den gamle filosofiske dyd, som grækerne kaldte phronesis – den praktiske visdom, der ikke blot tænker, men også lever.

Oplæsningen ledsages af musik fra mit album: "Philosophical Meditations", hvor du også – som i kapitel 1 - i denne episode kan høre stykket "Phronesis".

Sæt dig godt til rette, og tag med på endnu et stykke af den filosofiske rejse.

God fornøjelse med episode 35 af Filosofi med Gørtz.

Denne gang tager jeg dig med på en helt særlig rejse: Jeg læser kapitel 1, "Nicola & Francis", fra min bog "Philo-sophus II. Den filosofiske rejse". En fortælling om møder, tanker og de små filosofiske øjeblikke, der former vores forståelse af verden.

Oplæsningen ledsages af musik fra mit album: "Philosophical Meditations", hvor nummeret: "Phronesis" skaber en stemning af ro, refleksion og dybde – en perfekt baggrund for både tanke og eftertanke.

Træk dig et øjeblik tilbage fra hverdagens larm, læn dig tilbage, og lad filosofien føre dig ind i sit univers.

Lyt med, reflektér og lad "Nicola & Francis" inspirere dine egne filosofiske overvejelser.

I denne episode åbner jeg døren til min nye bog: "Den lille protreptiker. Vejen til 'de velsignede øer'".

Jeg læser højt fra bogens forord og introduktion – de første skridt ind i et arbejde, der kredser om protreptikken som en særlig filosofisk øvelse: en samtalekunst, der ikke blot informerer eller rådgiver, men som forsøger at vende mennesket mod dét, der virkelig er værd at tænke over.

Protreptik betyder i sin oprindelige betydning at vende et menneske mod noget. Ikke ved at overbevise eller overtale, men ved at åbne et rum, hvor ordene, begreberne og erfaringerne langsomt kan begynde at arbejde i os. Her bliver filosofien ikke en teori om livet, men en praksis – en måde at undersøge, afprøve og måske forandre den måde, vi lever, taler og forstår os selv på.

Titlen peger mod "de velsignede øer" – et gammelt filosofisk og mytisk billede på et sted, hvor mennesket lever i overensstemmelse med det gode, det sande og det skønne. Ikke som en geografisk destination, men som en indre retning: et sted i tænkningen, hvor dømmekraft, eftertanke og samtale kan få lov til at folde sig ud.

Episode 33 er derfor en begyndelse. En indgang til bogens univers og til spørgsmålet om, hvad filosofisk vejledning, protreptik og begrebsarbejde kan betyde i vores egne liv – i ledelse, i samtaler og i den stille dialog, vi fører med os selv.

Musikken, der ledsager oplæsningen, er fra mit album: "Philosophical Meditations". Stykket hedder: "Knowledge (Episteme)" og danner et meditativt rum omkring ordene – en eftertænksom klangbund for refleksionen over viden, indsigt og den langsomme bevægelse i tænkningen.

Velkommen til Filosofi med Gørtz – episode 33. En stille begyndelse på rejsen mod de velsignede øer.

Kære lytter,

I episode 32 af Filosofi med Gørtz bevæger vi os ind i et landskab præget af brud, forskydninger og funktionstab. Episoden bærer titlen på bogen: "De forbandede sammenbrud. Et (selv)studium i et højere pattedyrs funktionalitet" – og er bind 3 i: ”Forskydningernes trilogi” – et omfattende værk på 450 sider, sammensat af tekster skrevet i perioden cirka 1995 –2005 og udgivet i 2019.

Her læser jeg bogens opstart: en indledning, der ikke søger at forklare sammenbruddene væk, men tværtimod dvæler ved dem som eksistentielle begivenheder. Sammenbruddet forstås ikke blot som svigt eller kollaps, men som et afgørende indblik i det menneskelige dyrs funktionalitet – i det øjeblik, hvor systemerne knirker, vanerne bryder sammen, og noget andet, mere nøgent, træder frem.

Teksterne bevæger sig mellem selviagttagelse og begrebslig stringens. Det er et (selv)studium, hvor det reflekterende menneske undersøger sig selv med både alvor og en vis mørk ironi: Hvad vil det sige at fungere? Hvornår bliver funktionalitet en forbandelse? Og hvad afsløres, når vi ikke længere kan opretholde forestillingen om sammenhæng?

Som ledsagelse høres musik fra albummet: ”Philosophical meditations”, denne gang nummeret: ”Bliss of Life (Eudaimonia)”. Musikken står i en spændingsfuld kontrast til tekstens tematik: en klang af livslykke og fuldbyrdelse, der ikke benægter sammenbruddet, men indrammer det – som om eudaimonia ikke findes på trods af bruddene, men netop igennem dem.

Denne episode er en åbning ind i trilogiens afsluttende bevægelse: et sted, hvor tænkningen ikke søger forløsning, men klarhed; ikke heling, men indsigt.

Velkommen til.

Kære lytter,

I episode 31 af Filosofi med Gørtz åbner vi et rum, hvor fællesskabet ikke viser sig som varme og tilhørsforhold, men som afstand, glas og tavse markeringer. Episoden bærer titlen: "Fællesskabets udenfor. Isolerede tegn på ruden" – bind 2 i ”Forskydningernes trilogi” - og her læser jeg op fra begyndelsen af en bog, der samler tekster skrevet i 1990'erne – tekster fra en tid, hvor erfaringen af at stå udenfor endnu ikke var blevet et begreb, men allerede var et vilkår.

Det er fragmenter, stemninger og tænksomme bevægelser, der kredser om det menneske, som aner fællesskabet, men ikke uden videre kan træde ind i det. Tegnene på ruden er ikke råb, men stille spor: af eksistens, af iagttagelse, af en tænkning, der finder sit sted i mellemrummet mellem deltagelse og tilbagetrækning.

Som ledsagelse høres musik fra albummet: ”Philosophical meditations” – nærmere bestemt nummeret: ”Contemplation (Theoria)”. Musikken fungerer ikke som baggrund, men som en medtænkende bevægelse: en klanglig eftertanke, der holder teksten åben og lader den dvæle dér, hvor forståelsen endnu ikke er færdig.

Denne episode er en indgang – ikke til et fællesskab, men til dets kant. Et sted, hvor tænkningen tager form i stilhed, og hvor det isolerede tegn måske netop derfor bliver meningsbærende.

Velkommen til.

Kære ven

Episode 30 af Filosofi med Gørtz markerer et lille, men betydningsfuldt vendepunkt. I denne episode vender jeg tilbage til tekster, der blev skrevet i mine unge år – i 1990'erne – hvor tænkningen endnu famlede, men netop derfor var både risikovillig og åben.

Jeg læser op fra min bog: ”Det virkelige menneske. Om opgivelse og hukommelsessvigt” – første bind i "Forskydningernes trilogi". Teksterne blev samlet og udgivet i 2019, men de bærer stadig spor af den tid, de udspringer af: en tid præget af eksistentiel uro, sproglige forskydninger og en vedvarende kredsen om det menneskelige som noget skrøbeligt, uafsluttet og virkeligt.

Her kredses der om opgivelse – ikke som nederlag, men som erfaring. Om hukommelsessvigt – ikke blot som mangel, men som en kraft, der forskyder identitet, tid og selvforståelse. Det er tekster, hvor tanken endnu ikke har fundet hvile, og netop derfor insisterer på at blive hørt.

Som ledsagelse høres musik fra mit album: ”Philosophical Meditations” – nummeret: ”Aletheia”. Et stykke musik, der – ligesom teksterne – kredser om det u-dækkede, det fremtrædende, det som langsomt træder frem af skjul.

Episode 30 er således både et tilbageblik og en genåbning: et møde mellem ungdommens tekster og nutidens stemme. En stille invitation til at lytte med – og måske genkende noget af det virkelige menneske i sig selv.

Kære lytter – hjertelig velkommen til episode 29 af Filosofi med Gørtz.

I denne episode vender jeg tilbage til en bog, der på mange måder rummer begyndelsen på mit eget filosofiske arbejde: "Indøvelse i filosofi. Om tankens omsættelighed" (525 sider). Bogen er en redigeret samleudgivelse af tekster, interviews, øvelser og en bogudgivelse fra perioden 1998–2007 – genudgivet i 2019. Det er tekster skrevet i spændet mellem ungdommelig intensitet og metodisk afprøvning. Tekster, der kredser om ét vedholdende spørgsmål:

Hvordan bliver tænkning levende?

Ikke blot som teori. Ikke blot som begrebsarbejde. Men som praksis.

Titlen rummer allerede en dobbelt bevægelse. Indøvelse antyder gentagelse, disciplin, form. Og omsættelighed peger på noget dynamisk – at tanken kan overføres, omsættes, transformeres fra begreb til handling, fra refleksion til relation, fra ensom meditation til fælles samtale.

Filosofi er her ikke først og fremmest et system. Det er en øvelse. En måde at indrette opmærksomheden på. En måde at træne sin dømmekraft. En måde at opholde sig ved det vanskelige uden at flygte ind i hurtige svar.

Når jeg læser op fra disse tekster i dag, hører jeg både min yngre stemme og en vedvarende bestræbelse: at forbinde det klassiske filosofiske arvegods med samtidens organisatoriske, ledelsesmæssige og eksistentielle udfordringer. Ikke for at reducere filosofi til metode – men for at lade metoden blive gennemtrængt af filosofi.

Oplæsningerne ledsages af musik fra mit album: "Philosophical Meditations" – nummeret hedder: "Wonder (thaumazein)".

Thaumazein – det græske ord for undren – betegner ifølge både Platon og Aristoteles filosofiens begyndelse. Ikke som forvirring, men som opmærksom standsning. Et øjeblik, hvor verden ikke længere tages for givet.

Undren er ikke blot et følelsesudbrud. Det er en metodisk indstilling. En suspension af det selvfølgelige. En bevægelse, hvor vi lader det kendte blive fremmed – for at kunne tænke det på ny.

Når musikken bevæger sig under ordene, er det ikke som baggrund. Den er et resonansrum. Et rum, hvor tanken får lov at ånde. Hvor pausen taler. Hvor betydningen ikke presses frem, men langsomt træder frem.

I teksterne fra "Indøvelse i filosofi" insisterer jeg på, at tænkning må kunne omsættes – men uden at blive instrumentel. Omsættelighed betyder ikke forenkling. Det betyder gennemtrængning. At det tænkte sætter sig i kroppen, i stemmen, i relationen, i måden vi leder, taler og lytter på.

Filosofi er ikke en luksus. Den er en øvelse i at være menneske med større præcision. Måske er det derfor, jeg igen og igen vender tilbage til disse tidlige tekster. Ikke af nostalgi – men fordi de minder mig om, at tænkning altid begynder forfra. I undren. I opmærksomhed. I villigheden til at blive forstyrret.

Tak fordi du lytter med.

Lad os begynde.

Episode 28 af Filosofi med Gørtz er en rejse tilbage – ikke af nostalgiske grunde, men af filosofisk nødvendighed. Jeg genbesøger i denne episode tekster, jeg skrev i perioden 2006–2008 og som i 2019 blev samlet og udgivet under titlen: ”Studier i ledelse og business coaching. Metoder, findings og filosofiske refleksioner – overvejende i en strategisk kontekst”.

Det er tekster fra en tid, hvor coaching for alvor vandt indpas som ledelsesværktøj, og hvor begejstringen ofte overdøvede eftertanken. Mit ærinde dengang var ikke at afvise, men at undersøge. Hvad er det egentlig, vi gør, når vi taler om udvikling, potentiale og strategisk alignment? Hvilke menneskesyn og hvilke magtformer sniger sig med ind i sproget om mål, performance og selvledelse? Og hvordan kan filosofien fungere som både forstyrrelse og fordybelse i en kontekst, der ellers er præget af handlekraft og effektivitet?

At genlæse disse tekster næsten to årtier senere er en særlig erfaring. Dels ser jeg tydeligere de spor, der siden har foldet sig ud i mit forfatterskab. Dels fornemmer jeg, hvordan problemstillingerne ikke er blevet mindre aktuelle. Tværtimod. Spørgsmålet om subjektivitetens formning, om dialogens dobbelte karakter – som både frisættende og disciplinerende – og om strategiens ontologiske forudsætninger står i dag med fornyet styrke.

Som musikalsk ledsagelse har jeg valgt nummeret: "Substance (ousia)" fra albummet: ”Philosophical Meditations”. Titlen peger på det aristoteliske begreb ousia – substans, væren, dét der er i sig selv og ikke blot i kraft af noget andet. I en ledelsesmæssig og organisatorisk sammenhæng kan man spørge: Hvad er substansen? Er organisationen en størrelse med egen væren, eller er den et netværk af relationer og fortolkninger? Er selvet en kerne, der kan optimeres, eller et dynamisk spændingsfelt mellem krav, ønsker og fortællinger?

Musikken i "Substance (ousia)" er meditativ og undersøgende. Den søger ikke at illustrere teksten, men at skabe et resonansrum omkring den. Et rum, hvor begreberne kan falde til ro et øjeblik og vise deres konturer. For måske er substans ikke noget, vi besidder, men noget, der viser sig i måden, vi forholder os til verden på.

Episode 28 er derfor ikke blot en oplæsning af ældre tekster. Det er en dialog mellem tider i mit eget arbejde – mellem den yngre forskers analytiske iver og den senere forfatters mere eksistentielle sensibilitet. Det er også en invitation til lytteren: til at genoverveje, hvad ledelse, coaching og strategi egentlig hviler på, og om der under de mange metoder og modeller findes en mere grundlæggende ontologisk og etisk problemstilling.

Velkommen til en episode, hvor vi lytter til fortiden for at tænke klarere om nutiden – akkompagneret af "Substance (ousia)" og spørgsmålet om, hvad der i sidste ende bærer.

I episode 27 af Filosofi med Gørtz vender jeg tilbage til et arbejde, der blev skrevet i årene 2006-2008, men først fandt sin endelige form og udgivelse i 2019: ”Dialog, kontrol & engagement. En filosofisk undersøgelse af coaching som ledelsesdisciplinering & socialpragmatisk organiseringsprincip”. (250 sider)

I denne episode læser jeg udvalgte passager op fra bogen – tekster, der undersøger coachingens sprog og praksis ikke som neutral metode, men som en særlig magtteknologi. Coaching fremstår her ikke blot som dialogisk støtte, men som en finmasket form for styring, hvor subjektet lærer at regulere sig selv i overensstemmelse med organisationens rationalitet.

Med inspiration fra Michel Foucault analyserer jeg, hvordan coaching kan forstås som en videreudvikling af disciplinære og biopolitiske styringsformer: en bevægelse fra ydre kontrol til indre selvledelse. Magten bliver produktiv, subtil og internaliseret – den virker gennem frihedens sprog.

Hos Gilles Deleuze og Félix Guattari finder jeg begreber til at forstå organisationen som et netværk af begær, intensiteter og forbindelser. Coachingens praksis kan her læses som en modulering af subjektets tilblivelse – en kontinuerlig justering i det, Deleuze kalder kontrolsamfundet. Engagement bliver ikke blot følelse, men en styret affektiv økonomi.

Med Jean Baudrillard skærpes analysen yderligere: Coachingens dialog kan ses som en simulation af autenticitet. Det personlige engagement bliver et tegn, der cirkulerer i organisationens symbolske kredsløb. Spørgsmålet bliver da, om dialogen virkelig åbner rum – eller om den blot producerer en effekt af åbenhed.

Oplæsningerne ledsages af musik fra mit album: ”Philosophical Meditations”, nærmere bestemt nummeret: ”Poeisis”. Musikken fungerer som et meditativt rum omkring teksten – et klangligt mellemrum, hvor ordene kan ånde og eftertanken finde sit eget tempo.

Episode 27 er således både en genlæsning og en genhøring: et tilbageblik på en periode, hvor coachingens udbredelse tog fart, og en nutidig refleksion over, hvordan dialog, kontrol og engagement fortsat væver sig ind i hinanden i arbejdslivets praksisser.

Velkommen til en undersøgelse af ledelsens bløde former – og deres hårde konsekvenser.