Episode 26 af Filosofi med Gørtz er en vandring gennem arbejdslivets landskaber – dér hvor ledelse, eksistens og organisering krydser hinanden i både klarhed og konflikt.

Denne gang læser jeg op fra min samlede udgivelse fra 2019: ”Ledelse, filosofi og arbejdsliv. Skitser og eksperimenter” – en bog, der rummer tekster skrevet i spændingsfeltet mellem tænkning og praksis, mellem begreb og hverdag (skrevet i perioden omtrent 2001-2010).

Vi begynder i "Aletheias hus" – et sted for sandhedens fremtræden, hvor ledelse ikke reduceres til teknik, men forstås som en form for åbenhed. Herfra bevæger vi os ind i "Fra Kierkegaard til Kirkeby – et klingende fraværsforhold?", hvor arven fra Søren Kierkegaard sættes i resonans med Ole Fogh Kirkeby – i spørgsmålet om inderlighed, autoritet og den mærkelige afstand, der både adskiller og forbinder dem.

I "Resistens? En kort rapport om de arbejdspatologiske fremtidsudsigter" tegnes et portræt af det moderne arbejdslivs galskab – acceleration, udmattelse og meningsforstyrrelse. Her fortsætter vi med "Modstand & nervøsitet", hvor jeg skitserer, hvordan gennemtræk – både som uro og mulighed – kan åbne for nye former for ansvar og opmærksomhed.

Med "Skizoanalyse. Transversalterapeutiske modeller, metoder og praksis" bevæger vi os ind i et mere eksperimenterende felt, inspireret af blandt andre Gilles Deleuze, hvor organisationer læses som strømme, forbindelser og brud – snarere end som lukkede systemer.

Og i "Dilemmaer i coaching" kredser jeg om valgets vanskelighed og den passende forstyrrelses etik: Hvornår hjælper vi – og hvornår afleder vi? Hvad vil det sige at intervenere uden at overtage den andens ansvar?

Oplæsningerne ledsages af musik fra mit album: ”Philosophical meditations”, nærmere bestemt nummeret: ”Appetite (orexis)”. "Orexis" – begæret, strækket, orienteringen mod noget – danner en lydlig understrøm under refleksionerne. For måske er arbejdslivet netop et spørgsmål om appetit: Hvad drives vi af? Hvad rettes vores længsel imod? Og hvem former den?

Episode 26 er ikke en manual. Den er et ekko. En række skitser og eksperimenter, som søger at tænke ledelse og arbejdsliv som eksistentielle anliggender – ikke blot organisatoriske funktioner.

Lyt med, hvis du vil høre arbejdslivet tænkt fra indersiden.

Kære lytter

I denne episode af Filosofi med Gørtz vender jeg tilbage til nogle tekster, jeg skrev i årene 1999–2001 – tekster, der siden blev samlet i udgivelsen fra 2019, og som nu får nyt liv i oplæsning og eftertanke. Episoden bærer titlen: "Ledelsesfilosofiske arbejdspapirer om identitet, forskel og forførelse - i teori og praksis", og den kredser om tre spor, som stadig – måske mere end nogensinde – er brændende aktuelle.

I "Et spørgsmål om identitet. Filosofien om det samme og det andet" undersøger jeg, hvordan identitet ikke blot er noget, vi har, men noget, vi bliver til i spændingsfeltet mellem det genkendelige og det fremmede. Her trækker jeg blandt andet på tankegange fra Søren Kierkegaard og Gilles Deleuze, der på hver deres måde insisterer på forskellen som en produktiv kraft. I ledelsesmæssig sammenhæng betyder det, at organisationer ikke kan nøjes med at reproducere "det samme"; de må turde blive til gennem mødet med det andet – med modstand, med brud, med nye perspektiver.

I "Vidensledelsens iværksættere og vilkår. Et essay om forførelse og forskel" retter jeg blikket mod en særlig form for magt: den blide, inspirerende, visionære forførelse. Ledelse er ikke kun struktur og strategi; den er også æstetik, narrativ og stemning. Her kan man ane en samtale med Michel Foucault om magtens mikrofysik og Jean Baudrillard om forførelse, begær, spil, skin og simulation. Forførelse er ikke nødvendigvis manipulation; den kan være en åbning, en invitation, en skabelse af rum, hvor mennesker træder frem og tager ordet. Men den rummer altid en risiko: at forskellen udviskes i begejstringens navn.

I "Ledelse og tavse værdier – om integritet i praksis" bevæger jeg mig ind i det felt, hvor ord ophører, og praksis taler. De værdier, der virkelig bærer en organisation, er ofte de mindst udtalte. Integritet viser sig i det levede – i beslutningerne, i prioriteringerne, i den måde man håndterer det svære på. Her er vi i nærheden af det, som Aristoteles kaldte phronesis – den praktiske klogskab, der ikke kan reduceres til manualer.

Musikken, der ledsager oplæsningen, er fra mit album: ”Philosophical Meditations” – og nummeret hedder: ”Believe”. "Believe" er ikke en naiv opfordring til blind tro, men en stille undersøgelse af, hvad det vil sige at have tillid – til sig selv, til hinanden, til den proces, man står i. Tro som eksistentiel bevægelse snarere end doktrin.

Denne episode er således både et tilbageblik og en nutidig refleksion. Tekster skrevet for over to årtier siden taler ind i vores samtid, hvor identitetspolitik, organisatorisk transformation og værdiledelse fylder mere end nogensinde. Spørgsmålet er ikke blot, hvem vi er – men hvordan vi bliver til i forskellen, hvordan vi leder uden at forføre til ensretning, og hvordan vi bevarer integriteten i en verden, der konstant kalder på tilpasning.

Tak fordi du lytter med. Jeg håber, at ordene – og tonerne – kan skabe et rum for eftertanke, hvor ledelse ikke blot er teknik, men livsform.

Kære venner –

Velkommen til episode 24 af Filosofi med Gørtz.

I denne episode bevæger vi os ind i min samleudgivelse fra 2024: "Eksistentielle fantasier. Omsiggribende & upassérbare" – en bog (på 530 sider), der samler tekster skrevet over flere år, og som tilsammen danner et landskab af undersøgelser, brudflader, drømme og tankeforsøg.

Jeg læser i denne episode uddrag fra:

·        "Når den filosofiske kant ... strejfer tanken" (2019, s. 7-8)

·        "Singulær realisme" (2020, s. 70-71)

·        "Vildfarelsernes filosofi" (2021, s. 280)

·        "Ensformighedens kryptogram" (2021, s. 348-349)

·        "Uafbrudt afbrudt" (2022, s. 460-461)

·        "Eksistentielle urter. Sange fra engen" (2022, s. 524)

Disse tekster er forskellige i form og tone, men de deler en fælles bevægelse: et forsøg på at tænke dér, hvor sproget næsten mister fodfæste. Hvor erkendelsen ikke blot er en konklusion, men en risikabel handling. Hvor fantasien ikke er flugt, men et redskab til at udvide virkeligheden.

I "Når den filosofiske kant ... strejfer tanken" undersøges den skarpe overgang mellem det sagte og det usagte – dér hvor tanken mærker sin egen grænse.

I "Singulær realisme" udfolder jeg en insisteren på det enestående – på det, der ikke lader sig reducere til system, metode eller model.

"Vildfarelsernes filosofi" kredser om det produktive ved at tage fejl – om hvordan omvejen ofte er sandhedens mest ærlige form.

I "Ensformighedens kryptogram" udforskes gentagelsens hemmelige skrift: det monotone som både fængsel og frigørelse.

"Uafbrudt afbrudt" skriver i fragmentets rytme – i bruddet som vilkår.

Og i "Eksistentielle urter. Sange fra engen" spirer en mere poetisk stemme frem: korte tekster, der søger at lade tænkningen gro nedefra, som noget levende, sart og jordbundet.

Som lydligt rum ledsages oplæsningen af mit nummer "Distant Starfield" fra albummet "Ambient Life". Musikken bevæger sig som en fjern stjernehimmel – åben, svævende, næsten vægtløs. Den skaber et rum, hvor ordene kan ånde, og hvor lytningen ikke haster, men hviler.

Denne episode er derfor ikke blot en oplæsning – men en vandring gennem flere års tænkning. En bevægelse mellem det systematiske og det sansende, det stringente og det poetiske.

Tak fordi du lytter med. Måske vil nogle passager udfordre, andre berolige, og enkelte måske forstyrre.

Men netop dér – i forstyrrelsen – begynder tænkningen igen.

Kære lyttere

I episode 23 af Filosofi med Gørtz bevæger vi os ind i et rum, hvor ordene ikke blot betyder – de bølger. Jeg læser op fra min bog: ”Apokatastasis II. I ordenes bølger & med emotionelle dråber”, nærmere bestemt forordet og introduktionen, som begge er skrevet i en ånd, der tydeligt bærer spor af Maurice Blanchot.

Her bliver sproget ikke et redskab, men et landskab. Ikke et middel til at forklare verden, men en kystlinje, hvor tanken skylles ind og ud, igen og igen. Blanchot’s indflydelse mærkes i bevægelsen mod det fragmentariske, det antydede, det som næsten opløses i sin egen hvisken – og netop dér opstår en særlig klarhed.

Bogen er en samleudgivelse af: ”Ufuldendte serenader” (sæson 2, episode 1–10) – en lyrisk og meditativ fremstilling af ti tænkere, som hver især har formet vores forståelse af mennesket, samfundet og begæret:

Herbert Marcuse

Andreas Reckwitz

Ole Fogh Kirkeby

Baruch de Spinoza

Arthur Schopenhauer

Michel Foucault

Sigmund Freud

R. D. Laing

Erich Fromm

Roland Barthes

Disse stemmer mødes ikke i systematiske redegørelser, men i poetiske resonanser. De træder frem som figurer i en indre dialog – som klange i et større kor, hvor disharmoni og skønhed sameksisterer.

Forordet og introduktionen kredser om genoprettelsens tanke – apokatastasis – ikke som en naiv forestilling om at alt vender tilbage til en oprindelig harmoni, men som en sproglig og eksistentiel bevægelse: en vilje til at samle det spredte, at lytte til det brudte, at lade det uafsluttede stå åbent.

Musikken, der ledsager oplæsningen, er fra mit album: ”Ambient Life”. Stykket: ”Mother Sunrise” danner et lydligt morgenlys omkring ordene. Det er et stykke, der ikke presser, men bærer. Ikke forklarer, men åbner.

Denne episode er en invitation til at lytte langsomt. Til at lade sproget virke som tidevand. Til at mærke hvordan filosofi også kan være en følelse – en dråbe, en rytme, en stilhed mellem to sætninger.

Velkommen til episode 23.

Velkommen ind i ordenes bølger.

I episode 22 af Filosofi med Gørtz åbner jeg døren til min bog: ”Apokatastasis – i sprogets blæst & med tankens vindstød”. Denne gang læser jeg fra forordet og introduktionen – de steder hvor bogens anliggende første gang tager form og stemme.

Her kredser jeg om spørgsmålet: Hvad er skriftens betydning i krisetider? Hvad kan digteren og forfatteren, når verden synes at vakle?

Med afsæt i Michel Houellebecq, Elias Canetti, Michel Foucault og Roland Barthes udfolder jeg nogle af de spændinger, som opstår mellem individ og masse, mellem forfatter og offentlighed, mellem ord og magt.

Hos Houellebecq finder vi en kølig diagnose af samtidens åndelige udmattelse. Hos Canetti en skarp forståelse af massens psykologi og sprogets farlige magnetisme. Hos Foucault et blik for diskursens skjulte strukturer og forfatterens position i magtens netværk. Og hos Barthes en insisteren på tekstens egen autonomi – på skriftens liv hinsides ophavsmandens intention.

I en tid præget af kulturel og eksistentiel uro bliver skriften ikke blot et udtryk – men en modstand. Ikke nødvendigvis højlydt, men vedholdende. Ikke som propaganda, men som præcis opmærksomhed.

Bogen er en samleudgivelse af: "Ufuldendte serenader” (sæson 1; episode 1–10, 2024) – en lyrisk og filosofisk vandring gennem tænkere som Franz Kafka, Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Walter Benjamin, Giorgio Agamben, Peter Sloterdijk, Hartmut Rosa, Gilles Deleuze, Friedrich Nietzsche og Theodor W. Adorno.

Det er en bevægelse gennem det uafsluttede, det fragmentariske og det poetiske – hvor tænkningen ikke leverer færdige svar, men åbner rum.

Musikken, som ledsager denne episode, er fra mit album: ”Ambient Life” – nummeret: ”Floating Mist”. En svævende klangbund, der lader ordene stå i en let dis, hvor tankerne kan bevæge sig frit og eftertænksomt.

Episode 22 er en indledning – men også en invitation:

Til at lytte langsomt.

Til at lade sproget arbejde.

Til at opdage, at selv i blæst kan tanken finde sin egen vind.

Kære lytter

I episode 21 af "Filosofi med Gørtz" åbner jeg endnu en gang for et værk, der står mig særligt nær: "Vildfarelser. Om erkendelse af sig selv, livet og døden" (2024) – en samlet udgave af den trilogi, som oprindeligt udkom i årene 2017–2019.

Denne bog er skrevet ud fra en enkel, men krævende indsigt: At vi kun finder os selv ved at fare vild. At erkendelse ikke begynder i sikkerhed, men i rystelse. At det at tænke er at miste fodfæste – for siden at finde et andet, dybere ståsted.

I denne episode læser jeg udvalgte passager (side 88-89, 269-271 og 422-423), hvor spørgsmålet om selverkendelse ikke behandles som selvudviklingens projekt, men som en eksistentiel konfrontation. Hvem er jeg, når mine forestillinger om mig selv brister? Hvad er livet, når det ikke længere kan reduceres til præstation og plan? Og hvordan tænke døden – ikke som et abstrakt punktum, men som den horisont, der giver livet alvor, retning og intensitet?

Bogen kredser om vildfarelsen som vilkår: de illusioner, vi klamrer os til, de begreber, vi gemmer os bag, og de fortællinger, vi opretholder for at undgå at se os selv i øjnene. Men den insisterer også på, at netop vildfarelsen kan blive en vej – en åbning ind i en mere sand, mere sårbar og mere myndig tilværelse.

Som lydligt ledsagende rum har jeg valgt musik fra mit album "Ambient Life" – og i denne episode særligt nummeret "World Choir". Det er et stykke, der bevæger sig mellem det intime og det kosmiske: en klanglig påmindelse om, at vores ensomhed altid allerede er forbundet med en større helhed. Som om verden selv synger med, når vi tør stille de svære spørgsmål.

Lyt med, hvis du har mod på at gå en omvej.

Lyt med, hvis du aner, at sandheden ikke findes dér, hvor alt er klart – men dér, hvor noget begynder at vakle.

Lyt med, hvis du vil lade dig føre ind i det rum, hvor erkendelse ikke er kontrol, men forvandling.

Velkommen til episode 21.

Kære lytter – velkommen til episode 20 af Filosofi med Gørtz.

Denne gang åbner jeg en af mine nyeste bøger: "Den regenerative filosofi. Om protreptik, resonans og frisættelse – i ledelse, liv og ord" (2025). En bog (på 406 sider), der er blevet til i spændingsfeltet mellem praksis og tænkning, mellem samtalens stilfærdige nærvær og den indre forvandling, der kun sker, når et menneske virkelig lytter.

I dag læser jeg uddrag, hvor de tre begreber som står centralt i bogen, nemlig regeneration, resonans og frisættelse, fremgår på mere indirekte og levet facon.

Regeneration handler ikke om at vende tilbage til noget gammelt. Det er ikke nostalgi. Det er ikke reparation. Det er genfødsel i betydningen: at noget får lov at gro på ny – indefra. I en tid præget af acceleration og instrumentalisering spørger den regenerative filosofi: Hvordan genopstår mening? Hvordan genopstår dømmekraft? Hvordan genopstår ansvarlighed? Ikke som pligt, men som levende orientering.

Protreptikken – den værdiafklarende samtale – spiller her en afgørende rolle. Ikke som teknik, men som holdning. Den protreptiske samtale er en øvelse i at vende mennesket mod det, der allerede kalder i det. At spørge: Hvad er det gode for dig? Hvad er det rette? Hvad vil det sige at være sand i dit liv og i dit lederskab? Den regenerative dimension opstår, når ordene ikke blot analyserer – men forvandler.

Resonans er det andet omdrejningspunkt. Resonans er det, der sker, når noget i verden svarer os – og vi svarer igen. Når relationer ikke reduceres til funktion, men vibrerer af betydning. I ledelse betyder det, at mennesker ikke blot motiveres, men berøres. I livet betyder det, at vi ikke blot overlever, men deltager. I sproget betyder det, at ordene ikke blot beskriver verden, men åbner den.

Frisættelse er den tredje bevægelse. Ikke frisættelse som grænseløshed, men som myndighed. At blive sat fri til at stå ved sit ansvar. At blive fri til at tage ordet – og bære det. I en kultur, hvor meget handler om kontrol og måling, insisterer den regenerative filosofi på dømmekraftens og karakterens betydning. At være fri er ikke at være uden bindinger; det er at være bundet af det væsentlige.

Mens jeg læser disse uddrag, ledsages ordene af musik fra mit album: "Ambient Life" – og det nummer, du hører, hedder: "Glistening Fields".

"Glistening Fields" er et langsomt, åbent klangrum. Musikken bevæger sig som et landskab i morgendug – stille, men levende. Den er ikke dramatisk; den er modtagelig. Den forsøger ikke at overbevise. Den skaber plads. Og netop den plads er afgørende for den regenerative filosofi. For regeneration sker ikke under pres. Den sker i rum, hvor noget får lov at tone frem.

Lad os derfor lytte – ikke kun til ordene, men til pauserne imellem dem. Ikke kun til tankerne, men til det, der bevæger sig i os, mens vi lytter.

For måske er det netop her, midt mellem stemme og klang, at noget begynder at glimte. Som et felt i morgengryet. Som en mulighed for at leve, lede og tale med større klarhed.

Tak fordi du lytter med.

Velkommen til episode 20.

I episode 19 af podcast-serien "Filosofi med Gørtz" åbner jeg endnu en gang døren til mit eget værksted – denne gang gennem oplæsninger fra min redigerede samleudgivelse: "Coaching & protreptik. En dialogisk arbejdsbog for øvede" (2024).

Jeg læser først fra siderne 103–107 – et uddrag, der oprindeligt stammer fra: "Coaching for viderekomne" (2008) – hvor jeg fortæller om min deltagelse i en større coaching-konference i St. Louis - under min Ph.d.-periode. Det er en personlig og samtidig principiel beretning: om begejstring og forundring, om metodisk iver og markedsorienteret energi – men også om den indre uro, der opstår, når samtalen reduceres til teknik, og mennesket risikerer at forsvinde bag modellerne.

Hvad vil det sige at arbejde med menneskelig udvikling? Hvornår bliver coaching en vare – og hvornår er den en dannelsesvej? I disse sider forsøger jeg ikke blot at beskrive en oplevelse, men at tænke den igennem. Konferencen bliver et spejl, hvori spørgsmål om autenticitet, lederskab, etik og åndelig fordybelse træder tydeligere frem.

Dernæst læser jeg fra siderne 190–191 – et uddrag fra: "Protreptik for viderekomne" (2020) – om "Vejen til livslykken". Her vender jeg blikket mod Aristoteles og hans forståelse af eudaimonia: ikke som en flygtig følelse, men som et liv i overensstemmelse med dyd, dømmekraft og sjælelig udfoldelse.

Livslykke er ikke noget, vi finder. Det er noget, vi øver os i. Den vokser frem i spændingsfeltet mellem karakter og handling, mellem indsigt og praksis. I protreptikkens ånd spørger jeg: Hvad vil det sige at leve vel? Hvad kræver det af os – i vores arbejdsliv, i vores relationer, i vores selvforståelse?

Som musikalsk ledsager til refleksionerne kan du høre mit nummer: "Hyper Bliss" fra albummet: "Ambient Life". Den atmosfæriske klangbund understøtter bevægelsen fra ydre praksis til indre fordybelse – fra konferencens summen til den stille overvejelse over livets retning.

Episode 19 er således en vandring gennem erfaring og eftertanke, gennem coachingens praksis og filosofiens dybde. En undersøgelse af, hvad det vil sige at arbejde med mennesker – og at arbejde med sig selv.

Velkommen til en samtale om dannelse, dømmekraft og det gode liv.

Kære venner af tænkningen,

I episode 18 af "Filosofi med Gørtz" åbner jeg døren til et særligt univers. Jeg læser fire kapitler op fra min bog" "Philo-sophus. Den filosofiske detektiv" – en fortælling om undren, gåder og de spor, som kun den virkelig opmærksomme opdager.

Vi begynder med kapitel 1: Drengen der tænkte for meget. Her møder vi barnet, som ikke kan lade verden være i fred. Alt bliver spørgsmål. Alt bliver en sprække i det selvfølgelige. Det er en fortælling om den første uro – den, som ikke er sygdom, men begyndelsen på filosofi. Hvornår bliver tænkningen en byrde? Og hvornår bliver den et kald?

I kapitel 2: Uret der gik baglæns forskydes tiden. Det, vi troede var fremad, bliver pludselig bagud. Det, vi mente var fortid, træder frem som mulighed. Her udfoldes et filosofisk mysterium om erindring, forventning og den mærkelige erfaring, at tiden ikke blot måles – den leves. Hvad sker der med ansvar og valg, hvis tiden ikke opfører sig, som vi tror?

Kapitel 3: Retfærdighedens balance fører os ind i det etiske rum. Vægten står ikke stille. Den dirrer. Den påvirkes af blikke, magt og fortolkning. Hvad er retfærdighed, når vi selv står midt på vægtskålen? Her undersøges dommens øjeblik – ikke som abstrakt teori, men som konkret menneskelig situation.

Og i kapitel 4: Lykken i kisten nærmer vi os paradokset. Kan lykken gemmes væk? Kan den opbevares, sikres, ejes? Eller er den netop det, der forsvinder, når vi forsøger at lukke låget? Dette kapitel kredser om begær, tab og den mærkelige sandhed, at det mest værdifulde måske ikke kan fastholdes.

Som ledsager til oplæsningen hører du musik fra mit album: "Ambient Life" – nummeret: "Dancing Dawn". Tonerne bevæger sig sagte og åbner et rum, hvor ordene kan falde til ro og samtidig klinge videre i dig. Musikken er ikke baggrund; den er en stemning, en horisont, et åndedrag mellem sætningerne.

Episode 18 er en invitation til at lytte langsomt. Til at lade fortællingen arbejde i dig. Til at følge sporene – ikke for hurtigt – men med den opmærksomhed, som enhver sand filosofisk detektiv må have.

Velkommen ind i mysteriet.

I denne episode af Filosofi med Gørtz læser jeg op fra min bog: "Danmarks tænkere – del 2".

Journalisten Erik Skytte er tilbage – og denne gang har han sin skarpe og nysgerrige makker, Sara, ved sin side. Sammen bevæger de sig ind i den romantiske strømning i dansk åndsliv og møder nogle af de tænkere, der insisterede på, at mennesket er mere end fornuft, mere end system, mere end samtid.

Det er møder med filosoffer og ånds-mennesker, som kredser om fantasiens kraft, inderlighedens sandhed og naturens levende resonans. Her træder tanken ikke blot frem som analyse, men som stemning, vision og lidenskab. Romantikken bliver ikke et nostalgisk tilbageblik, men en udfordring til vores egen tid: Hvad vil det sige at være et helt menneske i en fragmenteret verden?

Erik og Sara stiller spørgsmålene, der åbner sprækker i selvfølgelighederne. De lytter, de undres, de presses – og presses selv. Samtalerne er levende, undersøgende og præget af den særlige spænding, der opstår, når journalistikkens nysgerrighed møder filosofiens dybde.

Musikken i episoden er fra mit album: "Ambient Life". Nummeret: "Cosmic Clairvoyance" ledsager de tre oplæsninger og møder. Det svævende og kosmiske lydlandskab skaber et rum omkring ordene – et rum, hvor tanken kan ånde, og hvor romantikkens blik for det uendelige får klangbund.

Lyt med, hvis du vil med på en rejse ind i den danske romantiks idéverden – og hvis du er nysgerrig på, hvordan dens stemmer stadig taler til os i dag.

Velkommen til episode 17.