Et ekspertforum under bankernes brancheorganisation Finans Danmark
har udarbejdet 20 anbefalinger, som skal gøre den danske finanssektor til en motor i den grønne omstilling.
Formanden for Finans Danmark og CEO i Nykredit, Michael Rasmussen garanterer, at de nye grønne anbefalinger i vid udstrækning vil blive fulgt, og at der nu går et stort arbejde i gang med at omsætte anbefalingerne til virkelighed.
Udover finanssektorens rolle i den bæredygtige omstilling af samfundet var der også fokus på bankernes faldende indtjening i en tid med negative renter ved Finans Danmarks årsmøde i Skuespilhuset i København.