Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Den første rentenedsættelse i USA i fire år blev større, end vi havde forventet. En årsag er, at det ser værre ud med arbejdsløsheden end da centralbanken sidst kom med sin vurdering, men man kan også sige, at argumentet for at have høje renter er væk, fordi inflationen er tilbage, hvor den skal være.

ECB leverede endnu en rentenedsættelse i den forløbne uge og signalerede, at der er flere på vej. Det er godt nyt, hvis man håber på billigere finansieringsomkostninger. Men hvor mange rentenedsættelser skal vi egentlig forvente - og hvor hurtigt vil det gå? Det giver vores ECB-ekspert Piet Christiansen sit bud på. Vi kigger også frem mod den kommende uges møde i den amerikanske centralbank, hvor fokus er på om den første rentenedsættelse i 4½ år bliver på 25bp eller 50bp.

Rentenedsættelserne fortsætter, og det begynder så småt at komme danske boligejere til gavn, ikke mindst fordi flere og flere har valgt lån med kort rentebinding. Men hvor skal de lange renter hen, og hvad skal der til for at de tager et mærkbart spring ned?

Inflationen i eurolandene er stadig over målsætningen, men alligevel ser det ud til, at vi får en rentenedsættelse snart, med mere på vej. Det hænger sammen med, at udviklingen trods alt går den rigtige vej, og at risikoen for, at det igen løber af sporet, er blevet mindre.

Både i Danmark og andre steder stiger lønnen nu klart mere end priserne, men vi ser ikke rigtig noget forbrugsopsving alligevel. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har tæret på reserverne tidligere, og at mange stadig har det svært.

Bekymring om afmatning i USA og forventning om flere rentenedsættelser der har svækket dollaren men ikke meget, og vi hælder stadig til, at den kan blive styrket igen. Den japanske yen er til gengæld styrket markant.

Bekymring omkring amerikansk økonomi var en udløsende faktor bag de store udsving i aktier, renter og valuta, vi har set den seneste uges tid. Vi har længe set en kraftig opbremsning i USA som den måske største risiko globalt på kort sigt, men netop en risiko snarere end det mest sandsynlige. Det er i det store og hele også det, markederne nu signalerer.

Store revisioner viser, at det er gået noget bedre med dansk økonomi end hidtil antaget, men det betyder så nok også, at der er mindre potentiale for yderligere opsving. I omverdenen er billedet for blandet til, at rentenedsættelser er lige om hjørnet, men måske bliver vi klogere hen over sommeren.

Det forventede budgetunderskud i USA er blevet revideret op til 6,7% af BNP, og det er jo altså i en højkonjunktur. Ind til videre absorberer markedet velvilligt gælden, men en eller anden dag kan det gå galt. Man kan for eksempel holde øje med valget og med det kommende opgør om det såkaldte gældsloft.

Der har været en usædvanligt stor markedsreaktion på, at der er udskrevet parlamentsvalg i Frankrig. Det hænger sammen med, at landet i forvejen har et alvorligt problem med de offentlige finanser, og alternativerne til den nuværende regering har lydt som om, de vil lempe endnu mere.