Som vi talte om i sidste uge, har Mona Juul åbnet op for at lave en finanslovsaftale med Socialdemokraterne. Og sidst Konservative gjorde det, var i 1995, da Hans Engell var formand.
Vi får hele historien, hvilke politiske forhold der lå bag, hvad der blev diskuteret bag de lukkede døre, hvordan politiske med- og modspillere reagerede og meget mere. Og så sørger Benny og Hans naturligvis også for at drage nogle paralleller til Konservatives nuværende situation.
Derudover kommer vi også forbi Anders Vistisens udtalelser om, at hjælp til Ukraine skal gives i form af lån. Har han talt over sig, eller er det et bevidst forsøg på, at læne sig op af retorikken, man hører fra andre højrefløjspartier i Europa? Og har det vælgermæssigt bundtræk i Danmark?
I studiet:
Hans Engell, politisk kommentator, og tidligere minister, formand for K, chefredaktør på Ekstra Bladet, og meget mere
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Redaktør: Mie Qing Mei Skov Andersen