Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

By Netavisen PioNewsPolitics
Download on the App Store

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen episodes

  • Finansloven, statsborgerskaber og partiernes form
    Niels er tilbage med de vante socialdemokratiske analyser og holdninger til brug af versaler. Sammen med Benny dykker han ned i forsmagen på finansloven og sagen om godkendelse af statsborgerskaber, og så får vi en gennemgang af partiernes tilstand fra ende til anden i anledning af Folketingets åbning i morgen.

    I studiet: 
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    50 min
  • Var DF’s pressestunt en succes?
    Ugens afsnit står i nostalgiens, mens også i optimismens tegn. Tidligere pressechef for Dansk Folkeparti, Søren Søndergaard, dykker sammen med Benny Damsgaard ned i DF’s årsmøde, der blev afholdt i weekenden. 

    De to garvede pressechefer begræder, hvordan partierne ikke længere planter historier i medierne i ugerne op til deres landsmøder. Tværtimod har DF denne gang udelukket pressen fra den organisatoriske del af mødet, hvilket begge værterne er rungende enige i virkede efter hensigten.

    Med dette vue over DF’s fortid og fremtid, runder vi også af for vores partipolitiske særafsnit for denne gang. I næste uge er Niels tilbage fra fædreorlov, hvilket også betyder, at Tingets Tilstand vil være tilbage ved det gamle. 

    I studiet: 
    Søren Søndergaard, seniorrådgiver ved Rud Pedersen og forhenværende pressechef for Dansk Folkeparti
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    Redaktør og producer: 
    Mark Søderberg
    46 min
  • Lidegaard jubler og Mona Juul kryber ud af busken
    I denne uge har vi besøg af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der som tidligere medlem af De Radikale giver en kyndig analyse af partiets landsmøde i weekenden. Vi får bl.a. et indblik i partihistorie, urmyter, dualismer og forholdet til Socialdemokratiet. Og som tidligere minister under Lars Løkke giver han også et take på den nylige aftale med USA og Grønland.

    Benny folder sig derimod ud i gennemgangen af De Konservativs landsråd, der også fandt sted i weekenden, og som ifølge Benny for første gang viste, hvor Mona Juul står politisk. Hvis hun kan formå at undgå en Pape 2.0, så ligger hun måske det helt rigtige sted til samtidigt at konkurrere og samarbejde med midterpartierne. 

    I studiet: 
    Simon Emil Ammitzbøll-Bille, politisk kommentator, podcastvært og tidligere økonomi- og indenrigsminister
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    Redaktør og producer: 
    Mark Søderberg
    54 min
  • Socialdemokratiet mangler et projekt
    Socialdemokratiet har netop holdt årsmøde i weekenden, så vi går i dybden med partiet sammen med journalist og forfatter David Trads, der tager os med i helikopterperspektivet og sammenligner Mette Frederiksens regeringsperiode med bl.a. Schlüters og Foghs.

    Ifølge Trads er S gode til at pege på problemer, men ikke lige så gode til at finde på løsninger. Partiet mangler et overordnet projekt, som folk kan tro på, fx at sænke uligheden. Måske virker problemet bare ikke så presserende, fordi det sejler for oppositionen.

    Vi stempler selvfølgelig også ind i den verserende debat om, hvem der skal overtage formandsposten i partiet, når Mette Frederiksens periode engang udløber. 

    I næste uge vender vi bl.a. Radikales og Konservatives landsmøder sammen med tidligere økonomi- og indenrigsminister m.m. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

    I studiet: 
    David Trads, journalist, forfatter og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet, m.m.
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    Redaktør og producer: 
    Mark Søderberg
    41 min
  • Var Søren Gade katalysator for mytteriet i Venstre?
    I ugens afsnit har vi besøg af politisk kommentator Jarl Cordua, der sammen med Benny går i dybden med Venstre og den krise, partiet befinder sig i. Vi dykker ned i alt fra mytteriet i folketingsgruppen til magtbalancen mellem baglandet og topledelsen og det historiske bånd til landbruget.

    Ifølge Jarl bliver man ikke et statsministerparti, hvis man er så tæt på landbruget. Så Venstre skal så småt til at kappe båndene og finde nye vælgere. Og det bliver et langt, sejt træk, da det altid er lettere at bygge op end at rive ned. 

    Men det skal ikke nødvendigvis handle om Venstre det hele, så til sidst vender vi også den lurende arvefølgestrid i Socialdemokratiet forud for partiets årsmøde lørdag. Det får vi lejlighed til at se nærmere på sammen med journalist og forfatter David Trads, der gæster studiet næste gang.

    I studiet: 
    Jarl Cordua, radiovært og politisk kommentator for bl.a. Berlingske
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    Redaktør og producer: 
    Mark Søderberg
    50 min
  • Kan Troels slukke branden i slægtsgården?
    Som ofte før i nyere politisk historie er Venstre martret af interne problemer efter en række medlemmer af Folketingsgruppen har meldt ud, at de vil stemme imod partilinjen på et særligt punkt, der vedrører landbruget. Det fører til seriøse overvejelser om både Troels Lund Poulsens formandsskab og den stadigt mere usikre fremtid for det gamle bondeparti.

    Vi når også omkring De Konservatives narkopakke, som med slet skjult reference til Alex Vanopslaghs møgsag under folketingsvalget næsten udelukkende handlede om kokain. Og til sidst ser vi på en overraskende måling, der viser, hvor DF henter deres stemmer fra.

    I næste uge og måneden frem er Niels på fædreorlov, så her inviterer Benny forskellige gæster i studiet. I første omgang er det Jarl Cordua til et højaktuelt særafsnit om Venstre.

    I studiet: 
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio 
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    Redaktør og producer: 
    Mark Søderberg
    40 min
  • Partifusion, sortsnak og dominansdunjakker
    I sidste uge kastede Alex Vanopslagh (LA) og Bertel Haarder (V) en lille bombe ind i manegen, da de med lanceringen af Vanopslaghs nye bog, Den usynlige ånd, åbnede for en fusion af deres respektiver partier. Begge værter har stor ros tilovers for alle partiledere, der kvalificerer debatten ved at skrive bøger. Men idéen om at fusionere er ifølge Benny ikke helt ny.

    Samme ros er der ikke tilovers for SF’s formand Pia Olsen Dyhr, der formåede at snakke ganske sort til et pressemøde, der skulle have handlet om SF’s politik, men endte med at handle om #metoo-miseren med Thomas Nystrøm. Niels er dog ikke sikker på, om det var Pia Olsen Dyhr eller pressen, der fremstod mest latterlige i den omgang. 

    Derudover vender vi selvfølgelig Inger Støjbergs morpølse, dominansdunjakker og DF’s tilbagevenden til modersmålet efter deres, for mange lidt belastende, leg med det latinske.

    I studiet: 
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio 
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    Redaktør og producer: 
    Mark Søderberg

    38 min
  • En styrket regering på højspændt ulvejagt
    Formandsklokken bliver flittigt brugt i ugens udgave af Tingets Tilstand, da Niels og Benny hygger sig lige lovlig meget over ulvejagten i Vestjylland. Til gengæld byder afsnittet også på solide analyser af alt fra Ceuta-seancen i Folketinget til Inger Støjbergs kritik af Troels Lund Poulsens manglende lederskab i blå blok. 

    Ifølge Benny bestod regeringspartierne M, SF og R den første prøve med hasteindkaldelsen til Folketinget, da der ikke var nogen slinger i valsen på udlændingeområdet. Regeringen står dermed stærkere overfor en borgerlig blok, der forekommer lidt mat på trods af den lange sommerferie.

    Vi kommer også omkring Troels Lund Poulsens såkaldt taktiske interviews inden sommerferien, de kvindelige Venstre-kandidaters fokus på øremærket barsel, Pelle Dragsteds ultimative krav, den kommende partilederretssag og meget mere. 

    I studiet: 
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio 
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    Redaktør og producer: 
    Mark Søderberg

    40 min
  • Moskva-Morten på afveje
    Denne uge handler selvfølgelig om Morten Messerschmidts møde med den montenegrinske politiker Vladislav Dajković, der har bragt partilederen i lidt af en shitstorm - ikke mindst fordi han ønskede den Putin-venlige politiker sejr. Ifølge Benny kommer det til at forfølge Messerschmidt i lang tid, og vil også overskygge hasteindkaldelsen om migrantstrømmen i Ceuta i den kommende uge. 

    Men selvom værterne er enige om, at Messerschmidt mildest talt har gebærdet sig uprofessionelt i den sag, så er det ikke tilfældet over hele linjen. Ifølge Niels har DF formået at udmanøvrere regeringen strategisk i spørgsmålet om fødevaremomsen. Selvom det oprindeligt var dem, der fremlagde forslaget, står de nu udenfor og godter sig over koret af kritikere.

    Ugens oversete er Venstres skatteordfører Marie Brixtoftes udmelding om, at Venstre er parat til at lette skatten sammen med regeringen. Det fører til en frugtbar diskussion af det kommende forhold mellem regeringen, oppositionen og støttepartierne. 

    I studiet: 
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio 
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    Redaktør og producer: 
    Mark Søderberg
    33 min
  • Auken-gate, De Radikale om burkaforbuddet og Ceuta
    Velkommen tilbage til Tingets tilstand. 

    Vi starter den nye sæson op med en lille historisk eksegese om demokratiets udvikling efter Sundheds- og kirkeminister Ida Auken var ude at sige, at det var kirkernes menighedsråd, der åbnede døren for den kvindelige stemmeret i Danmark. Niels er tilbøjelig til at give ministeren ret, men Benny mener snarere, at den almene stemmeret blev indført på trods af kirken. Værterne er dog enige om, at der kan være god politisk ræson i den mere åndelige profil for Socialdemokratiet, også selvom ministerens fejring nok var lidt i overkanten. 

    Og fra kristendommen til islam. 

    De Radikales ledelse går pludselig ind for en udvidelse af burkaforbuddet til også at dække uddannelsesinstitutioner, men det er ikke alle i det radikale bagland, der kan spille med på den melodi. Partiets udlændingeordfører holder dog fast i linjen, hvilket udløser en sjælden ros fra Niels til det gamle partnerparti. 

    Til sidst en lille flyvetur til Spaniens nordafrikanske enklave Ceuta, der oplevede en voldsom tilstrømning af flygtninge i løbet af weekenden. I den forbindelse springer Niels forsøgsvis ud som konspirationsteoretiker, mens Benny kæmper lidt med den korrekte benævnelse af de moderne iberere. I kølvandet på opmærksomheden har Morten Messerschmidt med sin hasteindkaldelse af Folketinget lagt DF i front som oppositionsparti numero uno.

    I studiet: 
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio 
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

    Redaktør og producer: 
    Mark Søderberg
    41 min

About Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

From the publisher's feed

Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand.

Værterne er:
Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk…

More shows like Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

5 Listeners

Altinget Ajour by Altinget

Altinget Ajour

7 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

16 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

12 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

4 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

Akkurat med Clement by DR

Akkurat med Clement

7 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

13 Listeners