Flokdynamik

Flokdynamik

By Desirae Rasmussen og Helle KnudsenScienceNature
Download on the App Store

Flokdynamik episodes

  • 22. Varme, insekter og flokadfærd: når konteksten ændrer alt

    I dette afsnit snakker Helle og Des om varme, insekter og hvorfor hesteadfærd aldrig kan forstås uden kontekst. Med udgangspunkt i de varme dage i Danmark taler vi om, hvordan heste ændrer adfærd, når de bliver presset af varme og insekter – og hvorfor vi skal passe på med at drage for hurtige konklusioner ud fra det, vi ser lige nu.

    Vi kommer ind på, hvorfor heste kan stå meget tæt sammen i skure, selvom de normalt ikke har tætte relationer, og hvorfor det ikke nødvendigvis siger noget om venskaber. Vi taler også om synkronitet, afstand, skurenes placering, foder/vand i varmen – og hvorfor det måske er bedre at lave noget med hesten tidligt om morgenen end om aftenen, selvom temperaturen er faldet. Afsnittet er en opfordring til at observere mere nysgerrigt: Hvad sker der faktisk lige nu – og hvorfor?

    34 min
  • 21. Ny hest i flokken: Paco flytter ind

    I dette afsnit snakker Helle og Des om en ny hest i flokken: Paco. Han er ikke kommet, fordi han har ride- eller håndteringsproblemer, men fordi han har haft udfordringer i flok – især en vedholdende adfærd, hvor han forsøger at skille andre heste ad og hele tiden har enormt travlt.

    Vi tager jer med ind i de første 14 dage af hans introduktion: overvejelserne, de små trin, de forskellige heste han møder undervejs, og hvorfor en ny hest i flokken altid er en træningssituation. Vi taler også om, hvorfor information fra tidligere hjem både er vigtig og skal bruges med forsigtighed, hvorfor man skal arbejde med den hest, man har foran sig, og hvordan man hele tiden vurderer stress, ro, relationer og risiko undervejs.

    51 min
  • 20. Føllets første flok: starten på den næste generation

    I dette afsnit snakker Helle og Des om føl – og hvorfor føllets første tid i flokken har så stor betydning for den hest, det senere bliver til. Vi taler om social læring, familiekultur, flokstruktur og hvorfor føllets opvækst former både sociale kompetencer, robusthed og evnen til at håndtere stress senere i livet.

    Vi kommer også ind på fravænning – og hvorfor “kunstig fravænning” ved 6-8 måneder kan skabe mere stress, end vi måske har lyst til at indrømme. Afsnittet runder også vigtigheden af handyr/vallakker i føllets opvækst, aldersspredning i flokken, og hvad vi kan gøre for at give den næste generation af heste et stærkere fundament.

    42 min
  • 19. Mad, adfærd og misforståelser: hvorfor foder fylder så meget

    I dette afsnit snakker Helle og Des om mad — og hvorfor foder fylder så meget mere end “mæthed” i vores hestes hverdag. Vi vender, hvordan mad i sig selv sjældent er en høj-arousal ting for heste i et mere naturligt setup, men hvordan vores måde at fodre på kan skabe forventningsstress, konflikter og misforståelser i flokken.


    28 min
  • 18. Ondt vs. livskvalitet: det svære spørgsmål vi skal turde stille

    I dette afsnit snakker Helle og Des om smerte – og den svære balance mellem at behandle, at observere og at stoppe i tide. Vi tager udgangspunkt i konkrete situationer hjemme hos os (bl.a. en pony med “fuldkropsubehag” og en løs tand) og i erfaringer fra arbejdet med fagfolk, hvor spørgsmålet ofte bliver: Hvornår er det værst at gøre noget for sent – og hvornår gør vi for meget?

    Vi dykker ned i forskellen på smerte og lidelse – og hvorfor en hest kan have ondt og stadig have høj livskvalitet, hvis den spiser, socialiserer, er nysgerrig og engageret i livet. Vi taler også om de etiske udfordringer ved “bare fordi vi kan” (undersøgelser, operationer, isolation/boxro) og hvorfor det er vigtigt at se hele billedet: fysisk, mentalt og socialt. Husk altid at inddrage din dyrlæge, når du er i tvivl – men tur også stille spørgsmål ved, hvad der faktisk er bedst for hesten som helhed.

    29 min
  • 17. “Jeg kender min hest” – hjælper det altid?

    I dette afsnit snakker Helle og Des om sætningen mange af os bruger med de bedste intentioner: “Jeg kender min hest.” Men hvad mener vi egentlig med det – og hvornår hjælper det os, og hvornår kan det blive en bremse for udvikling, samarbejde og gode beslutninger?

    Vi dykker ned i forskellen på “jeg kender min hest” og “jeg kender min hest bedst”, og hvorfor det så ofte bliver sagt i forsvar – især når andre ser noget, vi ikke selv ser. Vi taler også om følelsernes rolle, om at blive “blind” i sin egen historie, og hvorfor det nogle gange er en styrke at turde spørge: Ser du noget, jeg ikke ser? Til sidst lander vi i, at målet ikke er at vide mest – men at kunne tage de bedste beslutninger for hesten.

    33 min
  • 16: Horses, Hierarchy & the Myth of “Dominance” (with Lucy Rees)

    This is the second of our special English episodes recorded in Spain with ethologist Lucy Rees. Sitting outside the Mahara (an old goat herder’s hut), we dive into one of the most persistent ideas in the horse world: hierarchy and dominance—and why Lucy believes it’s often misunderstood.

    We explore how “dominance” became a popular model (often from artificial captive situations), why counting aggression doesn’t explain how horses actually live, and what horses are really trying to do in conflict: create distance and reduce pressure, not “win power.” Lucy introduces a different lens: synchrony—the way horses coordinate movement, regulate emotions together, and seek safety by coming together (not just fleeing). We also talk about calmness as a practical skill, how horses learn personal space, and why your “aids” should be backups—not the foundation—when real connection and timing are present

    1 hr 18 min
  • 15: Lucy Rees: Inside the Pottokas Project: Feral Bands, Biodiversity & Horse Wellbeing

    In this special English episode, Helle is in Spain with renowned ethologist and zoologist Lucy Rees, exploring Lucy’s rewilding project with feral Pottoka horses. Together they unpack what the project is, how it started, and why studying feral horses helps us understand what “normal” horse life looks like—so we can better recognize what’s abnormal in domestic settings.

    They talk about natural family bands, female choice, home ranges (not territories), and how horses work hard to avoid conflict. Lucy also shares how the horses have influenced biodiversity over the years—everything from vegetation changes to insects like dung beetles—and what rich environments and social networks can do for learning, resilience, and wellbeing. The episode also touches on the real-world challenges of running a rewilding project: fencing, land use, extreme weather losses, and why support (including crowdfunding and volunteers) matters.

    Learn more about Lucy and her project at www.lucyrees.com

    1 hr 34 min
  • 14. Sig “nej tak” på folden: afstand, ro og sikkerhed i flokken

    I denne episode snakker Helle og Des om noget, der kan føles kontraintuitivt for mange: hvorfor det er vigtigt at kunne sende heste væk fra sig, når man bevæger sig rundt på folden – især når man skal hente sin egen hest. Vi taler om, hvordan mennesker ubevidst kan forstyrre flokkens ro, skabe unødige forventninger (mad/kontakt), og komme til at stå midt i hestenes kommunikation.

    Du får konkrete råd til hvordan man gør: arbejde med afstand (ikke kun “bid- og sparkafstand”), brug af en “pisk”/kørepisk som tydeligt signal, og timing – så hestene lærer et roligt “nej tak” på afstand. Vi runder også hvorfor det ikke er “synd” at sige nej, men tværtimod en vigtig del af både sikkerhed, trivsel og det fælles ansvar i en flok.

    54 min
  • 13. "det er ikke den hest, jeg købte"

    I denne episode tager Helle og Des fat i sætningen mange hesteejere ender med at sige: “Det er ikke den hest, jeg købte.” Vi snakker om, hvorfor det ofte ikke handler om snyd eller “katten i sækken”, men om hvad en flytning gør ved hestens adfærd, tryghed og relation til mennesker.

    Du får konkrete perspektiver på, hvad du faktisk ser, når du prøver en hest i dens gamle miljø — og hvorfor du skal forvente udsving, når den kommer hjem til dig. Vi deler også helt konkrete ting, du kan gøre i starten: research, en rolig overgang med kendte rutiner, lavere forventninger i den første periode, og tid til at lade hesten undersøge dig og lære dig at kende.

    53 min

About Flokdynamik

From the publisher's feed

Velkommen til Flokdynamik – en podcast om heste, mennesker og alt det, der sker imellem os i hverdagen.