I marts 2025 blev Henrik Sass Larsen sigtet for besiddelse af overgrebsmateriale med børn og det rystede landet! Nettet flød over med ord om, hvad afsenderen mente, der skulle gøres ved "den pædofile" - men er det altid en pædofil, der begår overgreb eller køber overgrebsmateriale? Og hvorfor er det overhoved relevant at tale om?

Det er noget af det, vi dykker ned i i denne episode.

For at kunne forebygge er seksuelle overgreb mod børn, er det vigtigt også at forstå, hvem der begår dem og hvorfor de gør det.

I denne episode møder du Maria Pedersen, der er sygeplejerske og Master i sexologi. Hun arbejder med menneskers seksualitet, også med dem, hvis seksuelle orientering, vi kollektivt fordømmer.

I kølvandet på de mange online debatter efter sigtelsen af Henrik Sass Larsen, gik Maria til tasterne og skrev et linkedin opslag, der gav viden omkring de forskellige typer af krænkere og samtidig gav hun sit besyv med, hvorfor det er vigtigt at snakke om.

Det er vigtigt at nuancere debatten, for at kaste alle typer i en kasse og hive høtyvene frem, kan være med til at én type af krænkere ikke søger hjælp, som de ellers ville være villige til.

Det er også vigtigt at forstå de årsager bag adfærden hos de forskellige typer af krænkere, så vi kan oprette målrettede forebyggelsesstrategier og tidlige interventioner. For tilgangen vil være forskellig, alt efter hvem man målretter tilbudet efter, for der er faktisk ret stor forskel på årsagerne bag de seksuelle overgreb. 

For 50 % af de dømte i overgrebs/pædofilisager opfylder ikke de kliniske kriterierne for pædofili. Og eksperter mener, at det kun er 5 % af de personer, der forgriber sig på børn, der egentlig er pædofile. (DSR kilde)

Det betyder, at hvis der havde været en ligeværdig voksen eller kognitionen havde været en anden, havde de måske gerne villet have en ligeværdig relation.

Episoden kan være svær at lytte til, hvis du selv har været udsat for overgreb i barndommen. Så pas på dig selv, og vend evn tilbage til episoden.

Jeg vil på et tidspunkt også skrive et blogindlæg om Marias pointer, og det kan måske være “lettere” at læse end at høre om krænkere og pædofile. Det vil du kunne finde på min blog på sarahliv.dk.

Gratis hjælp til barndomstraumer

Find hjælp, spejling og støtte til dine barndomstraumer: ⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠https://sarahliv.dk/gratis-hjaelp-traumer/⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠

Følg med på sociale medier

På podcastens Facebook og Instagram "Forbandet Barndom Podcast" kan du se med bagom optagelserne og få at vide, når nye episoder snart kommer live.

Relationelle traumer kan føre til mistillid og frygt for intimitet, hvilket kan påvirke evnen til at opbygge sunde relationer. Og selvom man har arbejdet med sig selv kan det være en vigtig opmærksomhed at have igennem livet.

For når ens grænser og integritet er blevet overtrådt så voldsomt, som ved overgreb i barndommen, kan der nemt snige sig gamle mønstre ind i relationer, hvor man fx tilsidesætter sine egne grænser for at bevare tilknytningen.

I denne episode fortæller Mona, hvordan hun, hvordan hun på trods af et stort indre arbejde og en psykoterapeutuddannelse alligevel har oplevet at ende i nogle typer af relationer, hvor hun er faldet tilbage i gamle mønstre.

Vi taler også om, hvad gode relationer er, og Mona kommer med sine råd til at holde fast i sig selv og sine grænser i mødet med andre.

Dette er tredje og sidste episode med Mona Kjærulff Hansen. Har du ikke lyttet til de to andre, er det klart en anbefaling.

Hvis du vil vide mere om Mona kan du læse mere på monak.dk og på Instagram @mona_kjaerulff_hansen

Gratis hjælp til barndomstraumer

Find hjælp, spejling og støtte til dine barndomstraumer: ⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠https://sarahliv.dk/gratis-hjaelp-traumer/⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠

Følg med på sociale medier

På podcastens Facebook og Instagram "Forbandet Barndom Podcast" kan du se med bagom optagelserne og få at vide, når nye episoder snart kommer live.

Mona får stoppet overgrebene som 11 årig og træder direkte ind i en voksentilværelse i et forsøg på at slette årene med overgreb, mobning og følelsesmæssig omsorgssvigt fra forældrene.

Løsningen for den unge piger bliver at slette alt, hvad der minder om barndom. Hun fortrænger. Dissocierer som en overlevelsesstrategi. Og flygter fra minderne ved hjælp af alkohol og stoffer.

Men det har konsekvenser.

Det sætter hende i nogle voldsomme livsvilkår, hvor hun blandt andet må flygte flere gange fra de voldelige forhold, hun ender i.

Dette er anden del af Monas fortælling. Første del finder du her: https://open.spotify.com/episode/0whi0Z496xgR2uZfz4hYec

Gratis hjælp til barndomstraumer

Find hjælp, spejling og støtte til dine barndomstraumer: ⁠⁠⁠⁠⁠⁠https://sarahliv.dk/gratis-hjaelp-traumer/⁠⁠⁠⁠⁠⁠

Følg med på sociale medier

På podcastens Facebook og Instagram "Forbandet Barndom Podcast" kan du se med bagom optagelserne og få at vide, når nye episoder snart kommer live.

**Mona Kjærwulff Hansen vokser op i 60'er og 70'erne med forældre. Forældrene arbejder sig op til en herskabslejlighed på Frederiksberg, og selvom alt ser godt ud udefra, er der fyldt med dysfunktion indenfor. Monas barndom er præget af den samtid, hun lever i, hvor man mente, at børn ikke huskede de ting, de blev udsat for og generelt var der en kultur med, at man ikke talte om ting, så som overgreb. Men det er lige det, Mona bliver udsat for at sin fars tætte ven og i mange år tror hun, forældrene billiger det, fordi de mange gange var lige inde ved siden af, når det stod på.

** Episoden kommer med en trigger warning, da vi kommer ind på de overgreb, Mona har været udsat for.

Gratis hjælp til barndomstraumerFind hjælp, spejling og støtte til dine barndomstraumer: ⁠⁠⁠⁠⁠https://sarahliv.dk/gratis-hjaelp-traumer/⁠⁠⁠⁠⁠

Følg med på sociale medierPå podcastens Facebook og Instagram "Forbandet Barndom Podcast" kan du se med bagom optagelserne og få at vide, når nye episoder snart kommer live.

Rikke bliver afvist at få specialiseret hjælp hos Center for seksuelt misbrugte pga sin skizofrenidiagnose. Herefter bliver hun kastet rundt mellem psykiatri og læge, der bliver ved med at afvise anden hjælp til hende pga skizofrenien. Hvordan Rikke håndterer det, og hvordan hun til sidst får hjælp, er noget af det, vi taler om i denne episoder.

Gratis hjælp til barndomstraumer

Følg med på sociale medier

De overgreb, Rikke udsættes for, giver hende skizofreni, og hun blev derfor en del af de ca. 43.000 danskere, der lever med den diagnose. Hør hvordan diagnosen lander i hende, og hvilke bump på vejen, der kan være, når man har en skizofrenidiagnose på papiret.

Gratis hjælp til barndomstraumer

Som teenager genoptager Rikke en skoleflirt med en jævnaldrene dreng i det lille samfund, de begge bor i. Men ved første møde opfører han sig som en anden og overskrider hendes grænser voldsomt.

Rikke forstår ikke, hvad der foregår på det tidspunkt og er enormt forvirret – som ofte er den første reaktion efter overgreb og en klassisk traumerespons.

Dette fører ofte til, at man opsøger situationen igen for at forsøge at forstå, hvad der er sket, med den store risiko for, at man udsættes for overgreb igen. Og det er desværre også det, der sker i Rikkes fortælling.

*** Episoden kommer med en triggerwarning, fordi vi kommer ind på de overgreb, Rikke har været udsat for

Gratis hjælp til barndomstraumer

Maria er 5 år da hendes far begår selvmord, og hendes farfar begynder at begå overgreb på hende. Kort tid efter starter den første spiseforstyrrelse: anoreksi. Men igennem livet har Maria også lidt af BED (tvangsoverspisning) og ortoreksi (overdrevent fokus på at leve sundt).

I denne episode taler vi om, hvordan spiseforstyrelserne har set ud, hvilke konsekvenser det har haft, hvordan hun har arbejdet med dem og hvordan hun har det i dag dem dem.

Dette er tredje og sidste del af Marias episoder. Har du ikke hørt de to første afsnit vil jeg anbefale at lytte til dem først.

Ifølge foreningen spiseforstyrrelse er 1 / 3 del af dem, der lider af BED (tvangsoverspisning) normalvægtige. Du kan læse mere om spiseforstyrrelser og foreningen her:
https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser

I denne episode fortæller Maria om, at hendes farfar er blandt de første i danmark, der bliver dømt på baggrund af et barns udsagn.

Maria er 6 år da hun anmelder ham, men retssagen går ikke, som hun håber.

Herefter er der mange år efter som Maria slet ikke husker, men hun har fået at vide, at hun ringer til sin mor som 13 årig og fortæller, hun ikke ønsker at leve mere.

Maria får ikke hjælp til at håndtere overgrebene og de konsekvenser, det har haft for hende og hendes familie, og det er først efter en rideulykke som 24 årig, at hun bliver bevidst om de senfølger, hun er ramt af.

I denne episode møder du Maria, der blev udsat for overgreb af sin farfar som 5-årig. Modsat mange andres historier bliver farfaren faktisk dømt, men det ændrer ikke på, at Marias liv er spækket med senfølger af forskellige arter igennem livet. Og som mange andres historier, står overgrebene ikke alene: Udover overgrebene mister Maria bl.a. sin far til selvmord og er ude for en bilulykke senere i livet. Vi tager også en snak om, hvordan traumer på tværs af generationer kan påvirke stamtræet.