
Sign up to save your podcasts
Or


Rockere og bandemedlemmer begår alvorlig, organiseret kriminalitet; fx narkohandel, svindel, vold og drab. Rocker- og bandekriminalitet er et samfundsproblem, og politikere har i årtier arbejdet på at komme problemet til livs. Regeringen er for nylig kommet med et udspil til endnu en bandepakke. Hårdere straffe skal virke afskrækkende på de hårdkogte kriminelle, og EXIT-programmer skal hjælpe de dømte ud af miljøet.
Men problemet er her stadig, så hvad kan vi gøre, hvis vi vil forebygge, at især børn og unge bliver en del af rocker- og bandemiljøer?
Vært: Sally Jensen, pressemedarbejder hos Det Kriminalpræventive Råd
Gæster:
Rolf Eggert, tidligere rocker, i dag social- og fagspecialist hos Falck
Tommy Holst: Leder af SSP i Odense Tommy Holst
Ingrid Soldal Eriksen, analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd
I gennemsnit bliver 12 kvinder om året slået ihjel af en nuværende eller tidligere partner. Partnerdrab mod kvinder bliver kaldt “det mest forudsigelige drab”. Pointen er, at partnerdrab kan forebygges, og i juni måned kom regeringen med et udspil til netop dét - en handleplan, der skal forebygge partnervold og partnerdrab i fremtiden. Men hvad er det, vi ved om partnerdrab – og hvordan forebygger vi dem i praksis?
Vært:
Sally Jensen, pressemedarbjeder hos Det Kriminalpræventive Råd
Gæster:
Lisa Næblerød, mor til Cille, der blev dræbt af sin ekskæreste i 2006
Katrine Amalie Keller, videnskonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd
Jesper Rønn-Simonsen, Direktør hos Dialog mod vold
100.000 danskere bliver hvert år udsat for psykisk vold. Det kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for ofrene; f.eks. angst, depression og PTSD.
Psykisk vold i nære relationer blev strafbart i 2019, og de første domme er faldet. I dette afsnit taler vi om, hvad strafbar psykisk vold er, hvordan politiet håndterer sagerne, og ikke mindst hvordan vi kan forebygge psykisk vold.
Vært:
Sally Jensen, pressemedarbejder hos Det Kriminalpræventive Råd
Gæster:
Jeannie Kolberg, tidligere offer for psykisk vold
Tine Søberg, specialkonsulent hos Nordsjællands politi
Ingrid Soldal Eriksen, analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd
Unge mennesker er den samfundsgruppe i Danmark, der begår mest kriminalitet. Selvom ungdomskriminaliteten generelt er faldende, er der stadig behov for at tackle de unge, der begår alvorlig personfarlig kriminalitet. Et af de initiativer, der er sat i verden for at hjælpe børn og unge udenom den kriminelle løbebane, er Ungdomskriminalitetsnævnet.
Hvordan skal Ungdomskriminalitetsnævnet bidrage til kampen mod ungdomskriminalitet? Det taler vi om i dette afsnit af Forebyg Forbrydelsen!
Vært:
Gæster:
En stor del af den vold, der bliver begået i Danmark, sker i nattelivet. Når alkoholindtaget stiger og nattetimerne bliver sene, vokser antallet af voldsepisoder og skadestuebesøg drastisk.
Behovet for at skabe et natteliv med mindre vold og større tryghed er blusset op i den offentlige debat. En ændret alkohol- og festkultur blandt unge kan være en vej frem, men der er også brug for andre tiltag. Så hvor skal man sætte ind, så vi undgår, at voldsstatistikken topper, hver gang, det bliver weekend?
Det taler vi om i dette afsnit af Forebyg Forbrydelsen!
Vært:
Gæster:
Denne episode er en del af podcasten ’Forebyg forbrydelsen’ om kriminalitetsforebyggelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere på www.dkr.dk
Hvert år udsættes 11.800 kvinder for voldtægt eller voldtægtsforsøg.
En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at der blandt unge florerer alvorlige voldtægtsmyter. Det er fejlagtige og stereotype opfattelser af voldtægt. Rapporten viser også, at hvis man tror på voldtægtsmyterne, er der større risiko for, at man begår voldtægt eller bliver udsat for voldtægt.
I dette afsnit taler vi om, hvorfor mytepunktering er et vigtigt redskab til at forebygge voldtægter.
Vært:
Gæster:
Denne episode er en del af podcasten ’Forebyg forbrydelsen’ om kriminalitetsforebyggelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere på www.dkr.dk
From the publisher's feed
I podcasten Forebyg Forbrydelsen! stiller Det Kriminalpræventive Råd skarpt på kriminalitetsforebyggelse. I hvert afsnit tager vi hul på et nyt emne og kommer med bud på, hvordan vi kan forebygge…