Forlæst: Klassiske fortællinger

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Aladdin fra 1992 hvis forlæg vi læste anden del af sidste gang. I dag læser vi sidste del af eventyret.

Sidste gang formåede Aladdin på tvivlsom vis at forpurre prinsessens ægteskab med vezirens søn og overbeviste sultanen om at lade ham ægte hans datter ved at demonstrere sin enorme rigdom. Men nu er det gået op for Troldmanden at Aladdin er i live og besidder lampeånden og det har han i sinde at sætte en stopper for.

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Aladdin fra 1992 hvis forlæg vi læste første del af sidste gang. I dag læser vi anden del ud af tre.

Sidste gang hørte vi om hvordan den fattige skræddersøn endte med selv at besidde den lampeånd som den onde troldmand forsøgte at bruge ham til at anskaffe. I en tid levede han og hans mor godt, men da vi forlod Aladdin havde han forelsket sig i prinsessen og havde derfor sendt sin mor afsted for at fri på sine vegne.

Ordliste

formedelst: på grund af (DDO)

divan: en sultans statsråd, eller salen, hvor dette holdes (ODS)

tvætte: vaske (DDO)

emir: overhoved for et muslimsk, især arabisk, land eller område (DDO)

hyacint: ædelsten, oprindeligt om ametyst, nu især om en gulrød varietet af zirkon (ODS)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Aladdin fra 1992.

Aladdin og den Vidunderlige Lampe er en af fortællingerne fra Tusind og én nat, som er det vigtigste værk i den ældre arabiske fortællekunst. I Tusind og én nats rammefortælling har kongen dræbt sin hustru, og har nu fået for vane at dræbe de unge kvinder han gifter sig med efter bryllupsnatten. Hans seneste giftermål, Sheherezade, formår dog at redde livet ved hver eneste nat at fortælle kongen nye eventyr.

Den tidligste kendte udgave er fra 800-tallets Baghdad og var allerede dengang en blanding af fortællinger med oprindelse i både Egypten, Indien, Persien og Mesopotamien. I løbet af middelalderen findes mange forskellige udgaver af Tusind og én nat der dog alle har en fælles kerne på omtrent 300 nætters fortællinger. Dengang var fortællingerne primært en del af den mundtlige fortælletradition hvor professionelle fortællere hver havde deres eget repertoire og deres egne udgaver, og de løbende nedskrivninger afspejler denne rige variation.

Organiserede og omfattende nedskrivninger tog først til da man i Europa fattede interesse for Tusind og én nat i 1700-tallet, og de senere arabiske udgaver er også påvirket af de tidlige europæiske oversættelser. Faktisk var Aladdin oprindeligt et mellemøstligt folkeeventyr der slet ikke var en del af de arabiske udgaver af Tusind og én nat, men den tidligste europæiske oversættelse medtog eventyret, og det begyndte de arabiske udgaver derefter også at gøre.

Værkets udbredelse i Europa var med til at forme Vestens fordomme om det geografisk omskiftelige "Orienten" som et fundamentalt anderledes sted der med dets mystik og erotik stod i modsætning til den europæiske fornuft. Med Romantikkens indtog i Europa i starten af 1800-tallet bliver netop disse idéer om Orienten valoriseret mere positivt end hidtil, og man ser da også hvordan Adam Oehlenschlägers udgave af netop Aladdin vægter det umiddelbare og kreative langt højere end det flittige og velovervejede – et modsætningspar der matchede de racistiske fordomme om de såkaldte orientalske folkeslag over for den fornuftige europæer.

Handlingen i Aladdin og den Vidunderlige Lampe er hensat til Kina, som arabiske folkeslag i samtiden opfattede som et fjernt, eksotisk sted der forblev abstrakt for de fleste. Det er fristende at se paralleller mellem dette og Vestens brug af Orienten, men i Aladdin forbliver alle kulturtræk dog arabiske og kun "Kina" som stedbetegnelse står tilbage som markør, mens Oehlenschläger og hans samtidige søgte at medtage mange arabiske kulturtræk når deres fortællinger var hensat til Orienten.

Bemærk at dagens afsnit indeholder en antisemitisk skildring af en mindre figur i fortællingen.

Den udgave vi læser den første del af i dag, er oversat af Johannes Østrup og udkom i 1928, og det er den første danske oversættelse fra de arabiske udgaver af fortællingerne. Til forskel fra Ellen Wullffs nyoversættelse i 2013 var Østrups mål dog ikke så præcis en oversættelse som muligt, men derimod en udgave der fokuserede på de almenmenneskelige fællestræk; som det lyder i Indledningen:

"Forskeren leder i Tusind og en Nat efter et kulturbillede af en bestemt periode, den menige læser søger i disse frugter af en hed og frodig fantasi først og fremmest underholdning og glemsel af dagligdagens tomhed og besvær, og det er denne læsers behov, som en oversættelse først og fremmest må tage sigte på.

Alligevel vil jeg ikke [skjule], at det er mit håb, at den oversættelse af Tusind og en nat, der her forelægges [...] må… Læs mere på hjemmesiden

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere hvor vi er nået til Junglebogen fra 1967. Sidste gang læste vi den tredje af fortællingerne om Mowgli hvor han forsøger at blive integreret iblandt menneskene, men til slut bliver drevet tilbage til ulvene.

I denne foreløbigt sidste fortælling fra Junglebogen, vil jeg gerne læse en af de andre typer af historier derfra for jer. Det er en historie som jeg tydeligt husker fra jeg selv var barn, og den er også et eksempel på hvor Kipling fandt inspiration til flere af de fortællinger han skrev om Indien. Panchatantra er en oldindisk samling af dyrefabler fra årene omkring vor tidsregnings begyndelse, og herfra er historien om Rikki-Tikki-Tavi hentet. Den er den kendteste blandt de dyrefortællinger som supplerer Mowgli-fortællingerne fra Junglebogen og dens fortsættelse, og det er historien som vi skal læse i dag.

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere hvor vi er nået til Junglebogen fra 1967. Sidste gang læste vi den anden af fortællingerne om Mowgli hvor vi mødte slangen Kaa og de uciviliserede aber der bortførte Mowgli, og Baloo og Bagheera var parat til at risikere deres liv for at redde ham. På trods af at han er forældreløs, skorter det aldrig på hengivne voksne der vil drengen det bedste, og det er nok også en af grundene til at historierne har tiltalt så mange generationer af børn: Mowglis jungle er på en gang et farligt og vildt sted fyldt med eventyr og et sted med omsorgsfulde voksne der hjælper Mowgli når han har brug for det.

I dag læser vi den tredje fortælling om Mowgli der foregår umiddelbart efter Mowgli forlader junglen: "Tiger, Tiger!".

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere hvor vi er nået til Junglebogen fra 1967.

Sidste gang læste vi den første af fortællingerne om Mowgli hvor vi fulgte ham fra hans ankomst til ulveflokken til hans opgør med tigeren Shere Khan og afsked med junglen. Vi så også at jungleloven i Kiplings univers har en hel anden betydning end den har fået i nudansk; langt fra en ureguleret tilstand hvor den stærkeste part klarer sig på den svages bekostning, er jungleloven her et kodeks der sikrer at dette netop ikke altid er tilfældet, men at fællesskabet interesser afvejes over for individets frihed. Junglen er i Kiplings eventyrlige univers et overraskende civiliseret sted, hvis status quo dog ganske som i menneskets samfund kan trues af de der ikke ønsker at følge sædvanekodekset.

I dag læser vi den næste fortælling om Mowgli der finder sted mens han endnu er en del af ulveflokken: "Kaas Jagt"

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det en af fortællingerne bag Junglebogen fra 1967 vi skal læse.

Junglebogen er en novellesamling skrevet af Rudyard Kipling som første gang udkom på originalsproget engelsk i 1894. Den blev hurtigt en børnelitterær klassiker hvis fortællinger stadig bliver læst højt den dag i dag. Disneys tegnefilm er løst baseret på de af fortællingerne fra både Junglebogen og dens efterfølger der handler om drengen Mowgli der er opfostret i junglen.

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det fortællingen bag Skønheden og Udyret fra 1991 vi skal læse.

Den udgave vi i dag først og fremmest tænker på når vi hører titlen er skrevet af Jeanne-Marie Leprince de Beaumont og udkom første gang i 1756. Den er baseret på en roman fra 1740 og forud for begge går der folkeeventyr der kan spores 4000 år. På dansk grund indsamlede folkemindesamleren Evald Tang Kristensen også en udgave i slutningen af 1800-tallet hvor Udyret er en hest, men den ligger så tæt op ad Beaumonts udgave at vi ikke læser den i dag.

Som vi så ofte ser i disse eventyr, er moren død, søstrene onde og en smuk prins' kærlighed er enhver kvindes højeste ønske; og ligesom vi så i Tornerose med tilføjelsen af Malavias forvandling til en drage, så Disneystudierne sig også her nødsaget til at tilføje en skurk der kunne udkæmpes en afsluttende kamp med i form af Gaston. Men både fortællingen og dens adaptationer adskiller sig fra de fleste folkeeventyr ved at give Skønheden og prinsen tid til at lære hinanden at kende inden giftermålet indgås. At de tilbringer denne tid sammen fordi Udyret har kidnappet hende, er det dog ikke meningen man skal bekymre sig alt for meget over.

Ordliste

artig: god i moralsk henseende; om personer som besidder (megen) dannelse, forstand, vid (ODS)

cabinet: værelse til privat benyttelse for en person (Holberg)

avindsyge: misundelse (ODS)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det kunsteventyret bag Den lille havfrue fra 1989 vi skal læse.

H.C. Andersens forlæg blev første gang trykt i Eventyr, fortalt for Børn, Tredie Hefte som udkom i 1837.

I forordet til hæftet skrev han om eventyret af "ethvert af hine egner sig maaskee mere for Barnet, end dette, hvis dybere Betydning kun den Ældre forstaaer, men jeg tør dog troe, at Barnet vil have Glæde deraf."

Det var et af H.C. Andersens tidlige eventyr men det første som han mente den samtidige guldalderdigter B.S. Ingemann ville kunne lide idet han skrev at det var "det eneste af mine Arbeider, som har rørt mig selv, idet jeg skrev det".

Især slutningen anså Disney ikke for at være børnevenlig, men også Disneys adaptation rørte mange tegnefilmselskere, og den markerede overgangen til den periode af både populære og anmelderroste tegnefilm der er blevet kendt som Disneys renæssance. I denne periode blev næsten alle Disneytegnefilm skåret over samme Broadwaylæst, men Broadway skal man lede en del efter i originalen. God fornøjelse.

Ordliste

Geburtsdag: fødselsdag (ODS)

Aftenstjernen: planeten Venus (ODS)

laae med Blus: at fiske ved at bruge lys­ til at tiltrække fisk (ODS)

Polyp: primitivt, hvirvelløst havdyr, fx vandmand eller koraldyr (DDO)

Beenrade: skeletter (Holbergordbog)

baltrede: boltrede, væltede (ODS)

forliebt: forelsket (DDO)

Musselin: vævet stof af fx fint bomuld (DDO)

Purpur: fornemt mørkerødt stof (DDO)

halvbrustne: halvdøde (ODS)

Vederkvægelse: forfriske; give nye kræfter (DDO)

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det fortællingerne bag to forskellige Disneyfilm vi skal læse: Lille Kylling fra 2005 To på flugt – et hårrejsende eventyr fra 2010.

De er begge repræsentanter for Disneystudiernes nyere eventyradaptationer som tager sig langt større friheder end dem vi hidtil har stiftet bekendtskab med. De tidlige eventyradaptationer fjernede og tilføjede elementer for at nærme sig genrekravene til en amerikansk familiefilm og en klassisk musical – f.eks. ved at fjerne de blodige fødder fra Askepot og ved at tilføje kampen mod dragen i Tornerose. Men samtidig fulgte de forlæggenes struktur ret tæt, så begyndelsen, midten og slutningen svarede ganske godt overens.

I disse nyere adaptationer bliver forlæggene reduceret til inspirationskilder hvor man kun medtager de mest ikoniske elementer og digter en helt ny historie omkring dem.

Hvad Lille Kylling angår er det nødvendigt at digte meget på, for der er ikke ligefrem nok materiale til en spillefilm. Fablen har en mundtlig historik der strækker sig over to et halvt årtusinde, men det var først da interessen for folkeeventyr begyndte at vokse i starten af 1800-tallet, at man begyndte at trykke udgaver af fablen. Denne tidlige udgave er dansk, og blev nedskrevet af folkemindesamleren Just Mathias Thiele, og det er den vi skal læse i dag.

Dagens anden fortælling er Rapunzel i Brødrene Grimms udgave.