Forløber

Ol i Berlin 1936 indledte et idrætssamarbejde mellem Danmark og Nazityskland, som varede ved, lige indtil de danske fans fik nok under en fodboldkamp i Parken i 1941. Det er et af historiens mange eksempler på, hvordan politik og sport ofte blandes sammen. Det er et tema, vi taler om netop nu, hvor Danmark skal spille fodbold-VM i Qatar. Her har tusinder af migrantarbejdere mistet livet i arbejdet for at gøre klar til, hvad FIFA forventer bliver ’Verdens bedste VM’. Alligevel deltager det danske landshold. DBU vil ikke boykotte en VM-slutrunde uden et politisk flertal. Hvor går grænsen mellem sport og politik, og hvad skete der dengang Danmark gik med til at spille fodbold med den nazistiske besættelsesmagt? Lyt med, når professor i idrætshistorie, Hans Bonde, fortæller historien om besættelsestidens dansk-tyske idrætssamarbejde.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Hans Bonde, professor i idrætshistorie

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.

I 1952 får parret Alfred og Ragnhild nye underboer, og bliver hovedpersoner i en sag, der involverer alt fra toppolitikere til efterretningstjenester fra ind- og udland. Også i dag er grænserne mellem efterretning og politik en flydende størrelse. I 2021 begyndte den såkaldte ”FE-sag” for alvor at rulle herhjemme. Her blev chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, sigtet for, at have videregivet ”højt klassificerede oplysninger”. I en ny bog beskriver han, at statsministeriet var inde over sagen imod ham, og at han blev hjemsendt af politiske årsager. Hvad er efterretning for en størrelse, og hvilket indblik giver historien os i denne hemmelige verden? Hør med når historiker ved Forsvarsakademiet, Iben Bjørnsson, fortæller om aflytningen af Alfred Jensen og Ragnhild Andersen, begået af den mystiske efterretningsgruppe ’Firmaet’.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Iben Bjørnsson, historiker ved Forsvarsakademiet

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.

I slutningen af 1800-tallet vækkes en glemt teknologi til live. I 1882 sendes den danske Kaptajn Schroll ud på en studietur, som fik afgørende betydning for udvikling af det danske brevduevæsen. I dag lever vi i en digitaliseret verden, hvor nye teknologier medfører en række fordele og ulemper. Ligeså stærke som vi er blevet digitalt, ligeså sårbare er vi også blevet. Ved overgangen til det 20. århundrede blev brevduen en afgørende reserveteknologi i den moderne krigsførelse. Hvordan blev brevduen en del af den kritiske infrastruktur, og hvorfor gør vi ikke længere brug af brevduer i det danske forsvar? Lyt med, når forsker i overvågningshistorie, Jacob Vrist Nielsen, fortæller historien om det danske brevduevæsen.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Jacob Vrist Nielsen, forsker i overvågningshistorie

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.

Valgplakatens historie går helt tilbage til 1800-tallet. Her bestod plakaterne mest af sort tekst på hvid baggrund. Siden er der sket meget, men særligt folketingsvalget i 1935 viste sig, at blive banebrydende for den måde der føres valgkamp på i Danmark i dag. I disse dage er gadebilledet pakket til med valgplakater, og kandidaterne gør hvad de kan for at fylde i landskabet. Så mange ansigter og så mange ideer. Hvordan blev den danske valgplakat til det vi ser i lygtepælene i dag, og hvilke historier kan spores i den måde politikerne fører valgkamp på? Hør med når tidligere museumsinspektør på Arbejdermuseet, Jacob Westergaard Madsen, stiller skarpt på valget i 1935 og fortæller historien om valgplakatens udvikling.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Jacob Westergaard Madsen, tidligere museumsinspektør på Arbejdermuseet

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.

Efter Anden verdenskrig frygtede man et sovjetisk kup i Danmark, og oven på den tyske besættelse havde man i Danmark lært, at tætte allierede var en absolut nødvendighed. Derfor forsøgte man sig først med et skandinavisk forsvarssamarbejde. I dag bliver der atter snakket om allierede. I Finland og Sverige vil man meldes ind i NATO, hvilket et samlet danske Folketing gav fuld opbakning til 7. juni i år, og NATO har inviteret begge lande med i alliancen. Hvad blev der af den skandinaviske forsvarsalliance, hvorfor gik Danmark ind i NATO, og hvad siger Finlands og Sveriges ønske om NATO-medlemskaber om den situation vi står i, i dag? Få spørgsmålene besvaret, når museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Iben Bjørnsson, fortæller historien om dengang Danmark gik ind i NATO.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Iben Bjørnsson, museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.

I 1913 deltager den første dansker i Tour de France og giver den alt, hvad han kan på de over 400 km lange etaper. Siden dengang har flere danskere gjort sig bemærket i det store løb. I dag køres den første etape af Tour de France i Danmark. Lige midt i København. Det er måske den største sportsbegivenhed på dansk jord nogensinde. Man har forberedt sig i årevis og nu er rytterne ved at være klar til start. Flere danske cykelryttere spås at gøre sig bemærket i dette års tour, men hvilke danske ryttere har siddet i sadlen før dem? Hør historien om de første danskere i Tour de France, deres sejre og kontroverser, og om hvordan Danmark kom på cykellandkortet, når cykelbogsforfatter og ekspertkommentator Kenneth Møller Kristensen, gæster programmet.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Kenneth Møller Kristensen, forfatter og cykelekspert

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.

I mellemkrigstiden væltede de første campister ud på landevejene på cykler, så snart de fik fri. Det var unge mennesker og familier, der skulle ud og dyrke friluftslivet i det danske sommerlandsskab. I år spår Dansk Camping Union om et rekordår i antallet af gæster på de danske campingpladser: Bookingerne for juli måned er allerede 28 procent foran rekordåret 2021 på de 20 campingpladser, som unionen selv driver. Dansk camping er populært som aldrig før – men hvor kommer den danske campingkultur egentlig fra? Hør historien om de første danske campister, og om hvordan camping blev til det, vi kender i dag, når museumsinspektør ved Arbejdermuseet, Margit Bech Vilstrup, gæster programmet.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Margit Bech Vilstrup, museumsinspektør på Arbejdermuseet

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.

I 1973 rammer Oliekrisen Danmark. De arabiske olieproducerende stater hæver priserne, og da olie udgør 90 % af Danmarks energiforbrug bliver det kritisk for danskerne og den danske industri. Værftsbranchen er tæt på at bryde sammen, men Lindøværftet ved Odense Fjord tager kampen op ved at satse på robotter. I dag ser det også kritisk ud for den danske energiforsyning. Den russiske invasion af Ukraine og Vestens økonomiske tiltag mod Rusland har skabt ustabilitet på markedet, og har bidraget til, at elpriserne i Danmark er fordoblet efter krigens udbrud. Eksperter frygter i dag en energikrise, som den der ramte verden i 1973. Hvilken betydning fik japansk robotteknologi for Lindøværftet, og hvordan vil den danske industri reagere på krisen i dag? Lyt med, når kulturarvschef ved Odense Bys Museer, Jens Toftgaard, fortæller om Lindøværftet.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Jens Toftgaard, kulturarvschef ved Odense Bys Museer

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.

I 2015 overtager Islamisk Stat kontrollen over tempelbyen Palmyra i Syrien. Med sin placering på Silkevejen har denne ”Sandets Venedig” forbundet utallige antikke kulturer. Verdenssamfundet frygter, at ISIS vil ødelægge byen. Inden længe meldes der om store eksplosioner.

Kulturarv er altid blevet ødelagt i krig. Siden verdenskrigene er ødelæggelsen blevet mere taktisk, og selvom det bliver anset som en krigsforbrydelse, så ødelægges kulturarv stadig i dag. 23. maj i år har UNESCO meldt om russisk ødelæggelse af 137 kulturelle mål i Ukraine efter invasionen. Hvorfor ødelægges kulturarv i krig, og hvilken rolle spiller dette fænomen i nutidig krigsførelse og politik? Få spørgsmålene besvaret, når arkæolog og konservator Marie Elisabeth Berg Christensen fortæller historien om ISIS’ angreb på Palmyra, og kulturarvens betydning i krig i de seneste 100 år.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Marie Elisabeth Berg Christensen, arkæolog, konservator og ph.d.-stipendiat på Nationalmuseet

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.

I starten af 1900-tallet overtager den fremsynede møller, Jens Jensen, familiens gård og mølleanlæg efter sin far. Der går ikke længe før gården pludselig er forsynet med nyerhvervet luksus og teknologier. Indenfor bare fem år bliver mølleren selvforsynende med vand og strøm. Det kunne vi godt drømme om at være i dag, hvor energipriserne er steget til det dobbelte siden 2021. Prisstigningen skyldes bl.a. mangel på vind- og vandenergi fra Norge og Sverige, samt usikkerheden om forsyningen af gas til Europa i kølvandet på den nuværende krig i Ukraine. Hvordan kunne den innovative møller være så langt forud for sin tid, og hvad kan hans historie lære os i dag?

Lyt med når direktør for Museum For Forsyning og Bæredygtighed, Anne Provst, fortæller historien om Jens Jensen og Dorf Møllegård, der blev forsynet med sin egen strøm.

Vært og tilrettelægger: Nikolai Sørensen, historiker
Medvirkende: Anne Provst, direktør for Museum For Forsyning og Bæredygtighed

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.