Frøkjær & forfatterne

Frøkjær & forfatterne

By Jyllands-PostenArts
Download on the App Store

Frøkjær & forfatterne episodes

  • #26: Signe Langtved
    I ugens podcast fortæller Signe Langtved Pallisgaard om romanen ”Alle de liv”, som hun skrev efter barndomsveninden i 2013 fik konstateret sygdommen ALS. 
    For knap fem år siden fik forfatter Signe Langtved Pallisgaards tætteste barndomsveninde Camilla konstateret den aggressive sygdom Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS).
    Veninden fik stillet i udsigt, at hun havde to til fire år tilbage, men i dag har hun besejret oddsene og går stadig på arbejde. Evnen til at zoome ind på de gode ting i livet og nyde dem på trods af sygdom inspirerede Signe Langtved Pallisgaard til selv at skære ned på arbejdet og skrive romanen ”Alle de liv” om to tætte veninder, der tager på tur i USA efter den ene har fået konstateret ALS.
    Signe Langtved Pallisgaard ville bruge romanen til at undersøge, hvad der sker med nuet, når den fremtid, vi tager for givet, rives væk.
    I ugens udgave af ”Frøkjær og forfatterne” fortæller hun om bogen, veninden og giver hun sit bud på, hvordan man er pårørende til en person med en kronisk sygdom.
    24 min
  • #24: Lars Bukdahl
    Lars Bukdahl, også kendt som ”Slagteren fra Pilestræde”, har skrevet en digtsamling om sin far, der døde, da Lars var 11 år gammel.
     
    Lars Bukdahl er en kendt mand i litteraturmiljøet. Han er forfatter og digter, og så er han anmelder ved Weekendavisen og kendt under navnet ”Slagteren fra Pilestræde”. 
    Navnet har han fået på grund af sine skarpe, hårde og nogle gange decideret onde boganmeldelser.
    Nu har han selv fattet pennen og skrevet digtsamlingen ”Korshøjen”, hvor han for første gang skriver om sin far, der døde, da Lars Bukdahl kun var 11 år gammel.
    39 år efter savner han stadig sin far, men det er først nu, at han kan sige det højt. Sorg og savn talte man ikke om dengang.
    I ugens udgave af ”Frøkjær og forfatterne” spørger Cecilie Frøkjær, hvorfor det er så svært med hans far, hvorfor Lars Bukdahl sætter en ære i at være en ond anmelder – og har det en sammenhæng med farens alt for tidlige død?
    Og så er der lige noget med Lars Bukdahls underligt store næse.
    Høre mere i podcasten.
    33 min
  • #23: Jokum Rohde
    Jokum Rohde er forfatter og dramatiker og har blandt andet skrevet stykker til Det Kongelige Teater. Med billedkunstner Per Arnoldi og skuespillerinde Christiane Rohde som forældre, blev han smurt ind i kunsten helt fra begyndelsen.
     
    Og som barn af 70’erne blev han opdraget som voksen, længe inden han var det.
     
    Jokum Rohde voksede blandt andet op i morens garderobe på ABC-teatret, hvor han ucensureret så branchens selvdestruktive menneskeskæbner udfolde sig. Og om natten var han med faren på jazzklub.
     
    Nu er han aktuel med essaysamlingen ”Modkørende”, der udkommer den 16. januar, hvori han kommer omkring alt fra Robin Hood, Tintin og Freud over teatrets historie og UFO’er til Nick Cave, David Bowie og højhuse i Rødovre. Og meget mere.
     
    I denne uges udgave af ”Frøkjær og forfatterne” fortæller han om barndommen og om tankemylderet, der udmatter ham, så han bliver nødt til at gå fra Herlev til København.
    30 min
  • #22: Camilla Stockmann & Janus Køster-Rasmussen
    I 80’erne raserede rockerkrigen mellem amagerbanden ”Bullshit” og de store drenge i ”Hell’s Angels”. Striden kostede et medlem af ”Hell’s Angels”livet, mens otte blev dræbt i ”Bullshit”-banden.  
     
    Ægteparret Camilla Stockmann og Janus Køster har netop modtaget cavlingprisen for deres fortælling om bandestriden set fra taberne ”Bullshits” side.
     
    De har blandt andet talt med kvinderne, der stod på sidelinjen til mange af de voldelige oplevelser, som bandetilværelsen bød på. Og som selv blev voldelige med tiden.
     
    En af dem er Pia Soldthved Larsen. Hun var gift med præsidenten ”Makrellen”, der blev skudt for øjnene af hende en forårsdag i 1984.
     
    I denne uges udgave af ”Frøkjær og forfatterne” kan du høre forfatterne fortælle mere om kvinderne i ”Bullshit”, og om hvorfor Pia som 16-årig endte i rockermiljøet.
    31 min
  • #21: Nikolaj Zeuthen
    Forfatter Nikolaj Zeuthen har undersøgt, hvad der sker, når man fører regnskab over, hvad man har givet og fået i sit parforhold. Svaret er, at det bliver røvsygt. Hør mere i ugens udgave af ”Frøkjær og forfatterne”.
    Er hverdagslivet egentlig en fjende eller en ven? Hvornår mangler man noget, man ikke har krav på? Og hvornår tænker man for meget over livets store og små spørgsmål?
    Det giver forfatter og digter Nikolaj Zeuthen sit bud på i denne uges udgave af ”Frøkjær og forfatterne”. Han er netop nu aktuel med bogen ”Buemundet guitarfisk” om en falleret forfatter, der er utilfreds og ønsker sig mere af livet – en hovedperson, der på mange måde ligner forfatteren selv. Og så alligevel ikke.
    29 min
  • #20: Louise Fredbo-Nielsen
    Forfatter og fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen troede, at det med at investere i aktier var noget mænd med jakkesæt, slikhår og spidse sko havde patent på.
    Men så en dag besluttede hun sig for, at få styr på sin økonomi. Hun gik fra at have 50.000 i minus på kassekreditten, at få brev fra RKI og frygte for bankkontoen til at investere i aktier og få styr på pension og sommerhus.
    Nu har hun skrevet bogen ”Sæt kursen” – en guide til at blive investor og få en sundere økonomi. Og så har hun spurgt sig selv, hvorfor kun ganske få kvinder køber aktier og samlet 900 kvinder i en facebook-gruppe, hvor hun giver råd til at komme i gang.
    I ugens udgave af ”Frøkjær og forfatterne” kan man høre mere om, hvad man selv kan gøre, og hvordan 500 kroner om måneden kan være nok til at komme i gang med aktiehandlen.
    23 min
  • #19: Live fra Silkeborg
    I denne uges udgave af ”Frøkjær og forfatterne” fortæller sundhedseksperterne, Christian Bitz, Suzy Wengel og Michelle Kristensen, hvordan de håndterer fristelserne som bland-selv-slik, rødvinsflasker, der når bunden for hurtigt og for lidt motion.
     De har alle selv kæmpet med overvægt eller et usundt forhold til mad, og de kender kampen mod kiloene.
    44 min
  • #18: Søren Ulrik Thomsen
    Døden har altid været et tema i Søren Ulrik Thomsens digte, men han mener ikke, at han er særligt melankolsk. Hør ham fortælle om sine samlede værker i ”Frøkjær og forfatterne”.
    37 min
  • #17: Leonora Christina Skov
    »Jeg har en forestilling om, at alle forsvinder, hvis jeg ikke gør helt vildt meget for dem«
     
    Forfatter Leonora Christina Skov er vokset op med forældre, der konstant hånede og nedgjorde hende. Cecilie Frøkjær spørger, hvordan hun er blevet et helt menneske.
    35 min
  • #15: Mikkel Beha & Emil Midé Erichsen
    Mikkel Beha og hans søn, Emil Erichsen, gæster Frøkjær & forfatterne i denne uge. Emil har som skipper på skibet Havana taget de danske tv-seere med hele vejen på deres jordomsejling. 
    Nu udkommer de med 2. bind om turen rundt om jorden. Det hedder "Alt godt fra Havana - fra Stillehavet og hjem", og Cecilie Frøkjær taler blandt andet med far og søn om noget af det, der ligger bag det eksotiske billede af palmestrande og smukke solnedgange.
    27 min

About Frøkjær & forfatterne

From the publisher's feed

Frøkjær & forfatterne er et ugentligt podcastmagasin om dansk litteratur. Vært Cecilie Frøkjær inviterer bogaktuelle forfattere i studiet til en samtale om deres seneste udgivelse og generelle…