Genistreg

Kan en parasit overtage din krop – og styre din adfærd?
Forestil dig en orm på 40 centimeter, der lever i din tarm. Eller en parasit, der får sin vært til at begå selvmord for selv at overleve. Det lyder som noget fra en gyserfilm, men naturens parasitter er både mere bizarre og mere udspekulerede, end du måske tror.

I dette afsnit af Genistreg tager professor Peter Lindberg Nejsum os med ind i parasitternes fascinerende og temmelig ulækre verden. For selvom parasitter kan gøre os syge og i værste fald slå os ihjel, spiller de også en afgørende rolle i naturen. Og måske gemmer de endda på nøglen til fremtidens medicin.

Lyt med, og bliv klogere på de ubudne gæster, der kan ændre vores syn på livet – og på os selv

Hvad sker der, når hjernen konstant er på overarbejde? Når tanker, lyde og indtryk kæmper om opmærksomheden, og selv helt almindelige hverdagsopgaver kan kræve enorme mængder energi?

For mennesker med ADHD kan verden føles som et sted, hvor der hele tiden er skruet op for blusset. Men bag den indre uro, de mange tankespor og udfordringerne med at holde fokus gemmer der sig også et potentiale, som vi måske ikke er gode nok til at få øje på. ADHD er nemlig ikke altid synligt. Nogle har svært ved at sidde stille, handler impulsivt og fylder i fællesskabet. Andre sidder stille med en tilsyneladende ro, mens tankerne kører på højtryk. Fælles er, at det kan koste store mængder energi at navigere i en hverdag, der stiller stadig større krav til koncentration, planlægning og overblik. Samtidig får langt flere i dag en ADHD-diagnose end tidligere.

Men skyldes det, at flere har ADHD, at vi er blevet bedre til at opdage det? Eller at vores samfund med højt tempo, konstante stimuli og stigende præstationskrav gør det vanskeligere at leve med en hjerne, der fungerer anderledes?

I dette afsnit af Genistreg undersøger vi ADHD sammen med overlæge og professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen. Vi ser nærmere på, hvad der sker, når hjernens filterfunktion ikke sorterer tilstrækkeligt fra, hvorfor nogle mennesker med ADHD går under radaren, og hvordan de samme egenskaber, der kan skabe udfordringer, også kan rumme værdifulde ressourcer.

Hvad sker der, når hjernen konstant er på overarbejde? Når tanker, lyde og indtryk kæmper om opmærksomheden, og selv helt almindelige hverdagsopgaver kan kræve enorme mængder energi?

For mennesker med ADHD kan verden føles som et sted, hvor der hele tiden er skruet op for blusset. Men bag den indre uro, de mange tankespor og udfordringerne med at holde fokus gemmer der sig også et potentiale, som vi måske ikke er gode nok til at få øje på. ADHD er nemlig ikke altid synligt. Nogle har svært ved at sidde stille, handler impulsivt og fylder i fællesskabet. Andre sidder stille med en tilsyneladende ro, mens tankerne kører på højtryk. Fælles er, at det kan koste store mængder energi at navigere i en hverdag, der stiller stadig større krav til koncentration, planlægning og overblik. Samtidig får langt flere i dag en ADHD-diagnose end tidligere.

Men skyldes det, at flere har ADHD, at vi er blevet bedre til at opdage det? Eller at vores samfund med højt tempo, konstante stimuli og stigende præstationskrav gør det vanskeligere at leve med en hjerne, der fungerer anderledes?

I dette afsnit af Genistreg undersøger vi ADHD sammen med overlæge og professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen. Vi ser nærmere på, hvad der sker, når hjernens filterfunktion ikke sorterer tilstrækkeligt fra, hvorfor nogle mennesker med ADHD går under radaren, og hvordan de samme egenskaber, der kan skabe udfordringer, også kan rumme værdifulde ressourcer.

Hvordan leder man efter noget, man aldrig har set?

Ingen ved præcis, hvad mørkt stof er. Ingen har set det direkte. Men det efterlader spor. 

Millioner af lysår væk bevæger lange, næsten usynlige strømme af stjerner sig gennem fjerne galakser.

Gemt i deres bevægelser kan der ligge spor efter noget langt større – et usynligt landskab af masse og tyngdekraft. Astrofysiker Julie Kiel Holm fra Niels Bohr Institutet forsøger at aflæse de spor. For ligesom hvirvlende blade kan afsløre en vind, kan stjernernes bevægelser fortælle os noget om de kræfter, der former deres vej gennem universet.

I år 2000 strandede 17 havpattedyr på Bahamas kort efter en amerikansk militærøvelse med aktiv sonar. Mere end 20 år senere viste sprængningen af Nord Stream-rørledningerne, hvor sårbar vores kritiske infrastruktur under havoverfladen er.

De to hændelser peger på et fælles dilemma: Vi har brug for at kunne overvåge, hvad der sker under havets overflade. Men teknologien, der skal skabe sikkerhed, kan samtidig forstyrre havets dyr.
Kan fremtidens teknologi hjælpe os ud af dilemmaet? Kan eksisterende fiberkabler fungere som gigantiske ører på havbunden? Kan AI analysere enorme mængder lyd og vibrationer i realtid og skelne mellem hvaler, skibe og potentielle trusler? Og kan bedre passiv lytning reducere behovet for aktiv sonar?

Denne udgave af Genistreg er optaget live på Ungdommens Folkemøde, hvor vært Christian Cherry taler med Frants Havmand Jensen, seniorforsker ved Aarhus Universitet med speciale i havpattedyr, bioakustik og undervandslyd, og Orlogskaptajn Kasper Munksgaard, søofficer og militær analytiker ved Forsvarsakademiet.

Kan man lave kød uden at opdrætte et helt dyr? I dette afsnit af Genistreg møder Christian Cherry professor Jette Feveile Young fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, som forsker i kultiveret kød. Sammen undersøger de, om fremtidens bøf kan smage præcis som den, vi kender, men uden at have siddet på en ko. 
Hvis vi kan dyrke kød uden at opdrætte dyr, kan vi måske forbedre dyrevelfærden, mindske metanudledningen og reducere klimaaftrykket. Men hvor tæt er vi på den virkelighed? 

 

Hvad er det, der afgør, om vi knytter os til dyr – eller spiser dem?

I denne episode af Genistreg møder Christian Cherry bioetikeren Mickey Gjerris. Christian spiser kød. Det gør Mickey ikke. Sammen har de en samtale om de dyresyn, der former vores handlinger. Hvorfor føler Christian ikke noget for den gris, der har måtte lade livet, når han køber bacon? Hvad er det, der afgør, om vi knytter os til dyr, beskytter dem – eller spiser dem?

Samtalen bevæger sig gennem etik, antropocentrisme og en nydelsessyg vestlig kultur. For måske handler spørgsmålet ikke kun om dyr. Måske handler det om det blik, vi møder verden med. Måske er det først, når vi ser dyrene i deres egen ret, at grisen træder ud af kølediskens kulde og ind i vores hjerter.

Hvorfor synger vi så meget om lærker, roser og bøgeskove – men næsten ikke om iltsvind, døde fjorde og arter, der forsvinder?

I dette afsnit af Genistreg går vi sammen med biolog, forfatter og højskolelærer Nikolaj Voldum Ahlburg ned mellem stroferne i Højskolesangbogen. Han har læst hele sangbogen fra ende til anden for at undersøge, hvordan den fremstiller naturen – og hvad den næsten ikke synger om. 

Vi ser på, hvordan fællessang former vores natursyn, hvorfor den vilde natur fylder så lidt i den fælles sangskat, og om nye grønne fællessange kan hjælpe os med at mærke den økologiske krise, før det er for sent.

Hvordan ser tøjet ud i en fremtid, hvor ressourcerne bliver knappe, materialerne forandrer sig, og mode ikke længere bare handler om stil, men også om systemer, teknologi og ansvar? I dette afsnit af Genistreg rejser vi frem i tiden og undersøger, hvordan tøjindustrien kan komme til at se ud i år 2200. 

Sammen med tekstil- og beklædningsdesigner Malene Kristiansen, studielektor ved Det Kongelige Akademi og programansvarlig for bacheloruddannelsen i beklædningsdesign og tekstil, ser vi nærmere på, hvordan nye materialer, cirkulære forretningsmodeller og digitale løsninger kan ændre både det tøj, vi går i, og den måde, vi forbruger det på. For fremtidens garderobe kan komme til at rumme alt fra biomaterialer og reparerbare produkter til digitalt tøj, produktpas og pantsystemer for tekstiler.

Hvorfor holder noget tøj i årevis, mens andet mister formen efter få ture i vask? I dette afsnit af Genistreg går vi sammen med Karen Marie Hasling, ph.d. og lektor på Designskolen Kolding og Anne Louise Bang, tekstildesigner og forsker på VIA University College og kommer helt tæt på tekstilerne. Vi undersøger, hvad der egentlig gemmer sig i stoffet i vores tøj. Vi ser på forskellen mellem bomuld, uld, polyester og blandingsmaterialer – og på, hvad kvalitet egentlig betyder, når det gælder tøj. For materialevalg handler ikke kun om pris og komfort, men også om at vælge tråde med de rigtige egenskaber, så tøjet får bedre holdbarhed og funktion – og kan holde længere.