Genistreg

Vi har altid taget tøj på. Fra vikinger i uld og skind til kolonitidens tekstiler, industrialiseringens fabrikker og nutidens masseproducerede tøj. Tøj har beskyttet os, pyntet os og holdt os varme – men det fortæller også en historie om teknologi, handel og naturens ressourcer. 

I dette afsnit af podcastserien Genistreg undersøger Christian Cherry, hvordan tekstilindustriens udvikling hænger sammen med de teknologiske gennembrud, der gjorde masseproduktion mulig.

Sammen med historiker Morten Grymer-Hansen fra Center for tekstilforskning ved Københavns Universitet tager vi på en rejse gennem historien til fjerne egne med farverige skatte, til handelsruter og materialer, der satte gang i en global tekstiløkonomi og formede vores valg af tøj. 

Vi ser på, hvordan fortiden har formet den forbrugskultur, vi lever med i dag, og spørger samtidig: Kan historien hjælpe os med at finde nye veje mod en mere bæredygtig tekstilproduktion? 

Lyt med, når vi folder tøjets historie ud – tråd for tråd.

Hvor kommer vi egentlig fra? Og hvad vil det sige, at alt levende på Jorden deler den samme, mikroskopiske stamform? I denne episode af Genistreg zoomer vi langt ud – og ned i de mindste byggesten – sammen med naturfilosoffen Morten Grønborg.

Morten jagter svar på de helt store spørgsmål: Hvordan opstod livet? Og hvilken plads har vi mennesker i naturens puslespil? Undervejs rejser vi tilbage til LUCA – Last Universal Common Ancestor – den encellede organisme, som alt liv i dag nedstammer fra. Vi taler om celler som små individer, der for millioner siden valgte samarbejdet og skabte de flercellede organismer, vi kender. Om mennesker som “overindivider”, der består af milliarder af celler og lige så mange bakterier og svampe. Og om, hvorfor du er i familie med træet i skovbrynet og edderkoppen i hjørnet af dit værelse.Det ændrer ikke bare vores syn på naturen, men også på os selv. For hvis vi kun er én gren på livets stamtræ, hvad betyder det så for vores følelse af at være noget særligt – og for vores ansvar i en tid med klima- og biodiversitetskrise?

Samtidig vender vi op og ned på vores idé om, hvad der er naturligt og unaturligt. For hvis myretuen, skoven og kunstig intelligens vokser ud af den samme kæde af forandringer, giver det så mening at sætte skarpe skel?

Lyt med, når vært Christian Cherry og Morten Grønborg folder livets stamtræ ud – fra Big Bang til bakterier, bevidsthed og din egen plads i det store system.

Hvad kan naturens største dyr lære os om at overleve?

Da jeg mistede min mor alt for tidligt til pancreaskræft, begyndte jeg at lede efter håb – og svar. Hvorfor rammes nogle, mens andre lever uden kræft trods millioner af celler, der hver dag deler sig?

I denne episode taler Christian med Lotte Bjergbæk, lektor ved Aarhus Universitet, om naturens måske største mysterium: Hvorfor får hvaler sjældent kræft? Sammen udforsker vi ‘Peto’s Paradox’ – hvordan store dyr bekæmper mutationer – og hvorfor gærceller kan hjælpe os med at forstå menneskets sårbarhed og styrke.

Der er mange, der siger, at vi spiser med øjnene. Men spiser vi i virkeligheden med næsen?  Vores lugtesans spiller en afgørende rolle for, hvordan vi oplever og smager mad – duften kan vække minder, skabe forventning og forstærke selve smagsoplevelsen. Alexander Wieck Fjældstad er lektor i lugte- og smagssans ved Aarhus Universitet og arbejder til dagligt med tidligere COVID-patienter, der har mistet deres lugtesans – og dermed også smagssansen. Sammen med dem arbejder han på at genvinde sanserne gennem træning og tålmodighed, så glæden ved at dufte og smage langsomt kan vende tilbage.

Er livet simpelthen bare lettere med en lille skid på? Kan det virkelig passe, at man med 0,5 promille alkohol i blodet pludselig kan åbne op for mere kreativitet, større følelser og en helt anden måde at leve livet på? Måske kan øl, vin og vodka faktisk gøre vores liv bedre – det undersøger vi denne udgave af Genistreg.

Med som ekspert er Maja Thiele, der er professor i leversygdomme med Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

AI vinder indpas i klasselokalet, men hvor langt kan vi egentlig tage teknologien? Vi taler med Kim Rants – en ung tech-iværksætter, der gik fra NBA-drømme til at udvikle Alice.tech, en AI-baseret læringsplatform. Hvad kan AI løfte i undervisningen og hvor møder det sine grænser? Er den fysiske lærer på vej ud, eller vigtigere end nogensinde?

Dit hus består af virkelig mange individuelle dele, der tilsammen skaber de trygge rammer, hvor du bor. Men faktisk er vi langsomt ved at løbe tør for de byggematerialer, som vores huse består af og det har fået forskere til at tænke i helt nye mere bæredygtige ressourcer.

I denne episode taler Christian Cherry med Torben Valdbjørn Rasmussen fra Aalborg Universitet, der til daglig arbejder med fremtidens byggematerialer.

Forestil dig en landmand på sin mark. Når jorden skal gødes, så tænder han for traktoren, spænder gødningssprederen bagpå og kører frem og tilbage henover hele marken og spreder de her små kugler af kunstgødning ud over hele jorden.

Men det billede ser måske helt anderledes ud i fremtiden. For måske er de små kugler af kunstgødning inden længe erstattet af små krystaller af ren fosfor. Det er det, der hedder struvit.

Håbet er, at de vil sætte gang i en udvikling, der vil gøre markerne mere bæredygtige og landmændene mere økologiske. Men hvad kræver den her udvikling – og hvor kommer struvitkrystaller fra? I denne episode af Genistreg taler Christian Cherry med Anton Rasmussen, der er agronom og arbejder med næringsstoffer i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Lyd er med til at bestemme, hvordan vi har det, ligesom alle vores andre sanser. Den kan tiltrække os og skræmme os væk. Derfor er lydmiljøer ekstremt vigtige for vores velvære i offentlige rum og måske kan man endda manipulere vores opfattelse af omverdenen med netop lyd.

I dette afsnit af Genistreg taler vi med Marie Højlund, som forsker i lyd og har spillet i bandet Nephew. 

Torben er kaptajn på forskerskibet Aurora ved Aarhus Universitet, men han er også den mand, politiet ringer til, når de har brug for hjælp. Torben kan nemlig udregne, hvor politiet skal lede efter druknede personer. Det gør han med sin viden om havet og med store mængder data.

Lyt med i denne episode hvor vi taler med Torben Vang om hans håndværk og den berygtede efterforskning, der startede det hele.