Genlæst er en podcast, der inviterer forfattere til at tale om bøger, de kan have skrevet for flere år tilbage, men som stadig er relevante i dag.
I første afsnit har vi besøg af Esben Kjær, der er journalist, forfatter og vært på programmet Bagklog på P1. Han taler om sin bog “Min usynlige søn”, der er skrevet for ti år siden og handler om tabet af hans søn, om sorg, tro og forskellige kulturelle opfattelser af døden.
Vært Christoffer Panduro har selv haft sorgen tæt inde på livet og spørger blandt andet, om coronapandemien har været med til at ændre vores opfattelse af døden.
I studiet:
Christoffer Panduro, journalist
Esben Kjær, journalist, forfatter og radiovært