Når vi læser om nedeskrevne bønner i bibelen, betyder det så at vi skal bede dem som de står skrevet? Er der ikke en fare for, at det bliver tomme ritualer, som Gud selv klager over i profeterne? Eller trænger vi til lidt mere faste rammer, hvor vi bare kan koble os på? 

Der findes så mange kirkeretninger i verden, at det er svært at gennemskue forskellene. Bygger de ikke alle på den samme bibel og tror på den samme Gud? Er det ikke bare et tegn på, at de kristne ikke er enige og kan ikke finde ud af det at være sammen? Skal vi have kun en kirke, eller hvad kan vi bruge de forskellige kirkeretninger til?

Velkommen til en ny podcast: Gift ved første blik - genovervejet.

Hvad kan vi lære af TV serien "Gift ved første blik"? Er det muligt at finde sin partner for livet ved at lade andre træffe det valg?

Hvad skal der til for et parforhold bliver til et godt ægteskab? 

Velkommen til vores nye podcast: "Jeg arme synder" - genovervejet!

Skal vi ikke være ydmyge og være bevidste om at vi er syndere?

Eller synder man ikke mere, når man tror på Jesus og følger ham?

Vi taler nogle gange om søgende mennesker - mennesker, som søger efter mening med livet, søger Gud, søger at finde sig selv … men hvem er det egentlig der er den søgende eller bedre sagt den opsøgende!? Gud eller mennesket? 

Er den kristne “frelse” en proces eller mere en “punktoplevelse”? Hvad mener Jesus, når han taler om at et menneske skal fødes på ny? Er det bare et billede eller en konkret oplevelse med “før” og “efter”?

Har kirkegængere og kristne udviklet deres eget unikke sprog? Kan vi dele vores tro med andre, eller kæmper vi med at formidle troens essens? Er vi i stand til at udtrykke de mest grundlæggende principper i vores tro?

Regeringen taler om, at der skal fødes flere børn i Danmark. Det ser ud til at der mangler unge par, som har lyst til at blive forældre. Har forældrerollen ændret sig eller har samfundet ændret sig så meget, at det er svært at være forældre?

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde engang, at tro ikke hører til i det offentlige rum. Det ser det ud til vi har lyttet til. Er vi blevet alt for blufærdige, og er tro virkelig en privat sag, som ikke kan og må debatteres i det offentlige rum? Fylder trosspørgsmål i dagligdagen ikke uanset og gør vi os en bjørnetjeneste, når vi er tavse om de lidt dyberegående spørgsmål? 

Har du nogensinde tænkt over, hvor gudsfrygten egentlig er blevet af? Vores sprog, relationer og handlinger sår nogen gang tvivl på, om der er nogen “gudsfrygt” tilstede? Men, skal vi så være bange for Gud, eller er han ikke blevet vores “bedste buddy” og vores ven? Hvordan kan jeg være gudfrygtig uden at være bange for Gud og hvad er gudsfrygt for en størrelse?