GL Passiar

De unge kan ikke lære noget, hvis ikke de trives. Det er den korte konklusion fra Mai Møller Nielsen, gymnasielærer på Aurehøj Gymnasium. Hør hende fortælle, hvordan lærerne og gymnasieskolerne kan arbejde med at forbedre elevernes trivsel. Det kan fx ske ved at fokusere på sunde fællesskaber, etablere præstationsfrie rum for eleverne og passe på ikke at overpsykologisere og individualisere problemer, som grundlæggende er kollektive.

”Det er meget afgørende for de unges trivsel, at de indgår i nogle sunde fællesskaber. Nogle af de unge, der har det allersværest, er dem, der ikke tilhører et gruppefællesskab, eller som hænger lige på kanten af dem. På uddannelsesinstitutionerne er det vigtigt for de unges trivsel, at vi ved, hvad det er for fællesskaber, der er etableret allerede, og om vi gør nok for at facilitere de sunde og inkluderende fællesskaber på skolerne”, understreger Mai Møller Nielsen.

Dystre udsigter og dommedagsprofetier på ungdommens vegne.

​​​Sådan ser mediebilledet ofte ud, når talen falder på unges trivsel. Mistrivselen blandt unge er steget markant over de seneste år. Men går man tættere på, er mistrivsel ikke én størrelse - billedet er langt mere broget og nuanceret.

Det siger Noemi Katznelson, professor, ph.d. og leder af Center for Ungdomsforskning – CeFU - ved Aalborg Universitet. Hun bygger det på helt nye forskningsresultater fra projektet "Ny udsathed – nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel".

Hør Noemi Katznelson fortælle om de nye forskningsresultater, og hvad gymnasierne kan gøre for de udsatte unge i podcasten "Ny udsathed - om unges mistrivsel".

Passiar med Trine Vorre og Anders Nørgaard, undervisere på EUX, henholdsvis merkantil og teknisk.

Der er perioder, hvor arbejdslivet kokser. Opgaverne tårner sig op, og man mister overblikket. For nogen er perioderne kortvarige. For andre længevarende.

Uoverskueligheden bosætter sig i psyken og skaber ravage. Det kan give søvnproblemer, irritabilitet, hukommelsessvigt og apati.

En bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø - og en ny vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres - skal hjælpe med at forebygge psykiske arbejdsmiljøproblemer på blandt andet gymnasieskolerne.

Bekendtgørelsen indeholder ikke nye krav, men samler de mest relevante regler om psykiske arbejdsmiljø.

Hvordan kan bekendtgørelsen og vejledningen hjælpe med at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø på gymnasieskolerne? Og hvordan kan lærerne arbejde med forebyggende tiltag?

Hør rådene fra GL’s arbejdsmiljøkonsulent, Ditte Rask.

”Psykisk arbejdsmiljø betyder rigtig meget for gymnasielæreres dagligdag. Men det er først nu, at reglerne om psykisk arbejdsmiljø bliver skrevet ind i en bekendtgørelse, som konkretiserer området tydeligere”, siger Ditte Rask

”Det er vigtigt at blive klar over kravene i arbejdet. Hvad skal vi leve op til? Hvornår kan vi gå hjem fra arbejdet med god samvittighed? Det er et ansvar, der ligger hos arbejdsgiverne, men det er også noget, man kan tale med hinanden om som kolleger. Hvad oplever vi egentlig hver især, hvad er det for nogle problematikker, vi står med? Det er et kollektivt anliggende”, understreger Ditte Rask.

En særudgave i to dele af GL’s podcast Passiar. I denne andel del bliver undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil interviewet og mødt med spørgsmål fra de delegerede på GL’s repræsentantskabsmøde. Ministeren forholder sig bl.a. til udfordringer i grundforløbet, økonomiske vanskeligheder for VUC, taxametersystemet og opbygningen af EUX-uddannelserne.

I podcastens første del kan du høre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils tale til repræsentantskabet.

En særudgave i to dele af GL’s podcast Passiar. I første del kan du høre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils tale på GL’s repræsentantskabsmøde.

Ministeren takker gymnasielærerne for en stor indsats under Coronapandemien og GL for et godt samarbejde. Rosenkrantz-Theil inviterer også GL til at gå ind i et nyt stort partnerskab, der skal være med til at udvikle ungdoms- og voksenuddannelserne.

Andel del af podcasten er et opfølgende interview med ministeren og spørgsmål til hende fra de delegerede.

”Vi har været oppe på 800 elever i 2016, og nu er vi nede på 470 elever. Vi bløder simpelthen elever. Det er, fordi eleverne siger: ”Vi har ikke lyst til at gå i et ungdomsmiljø, som er præget af noget andet”. Det er bare virkeligheden og de hårde facts i jernindustrien, og det bliver jeg nødt til at forholde mig til. Jeg har fyret 20 lærere på grund af de generelle besparelser og nedgangen i elevbestanden. Derfor er jeg glad for, at der endelig kommer en løsning. Jeg havde foretrukket en anden løsning, hvor man bare sagde: ”Du skal gå i gymnasiet dér, hvor du bor”. Så havde man undgået indirekte snak om, at der er en sammenhæng mellem indtægt, social baggrund og etnicitet. Og man havde undgået alle omsvøb og ladet være med at stigmatisere nogen, men bare skabt et bedre undervisningsmiljø for alle.”

Jan Vistisen, rektor Herlev Gymnasium & HF

6 gymnasier med skæv elevfordeling må ikke optage nye elever næste år. Hvordan flugter det med, at skolerne skal opnå et bedre image og tiltrække flere elever fra lokalsamfundet året efter? Er der ikke en betydelig risiko for, at opbakningen til skolerne i lokalsamfundet svigter med et år uden nye førsteårselever?

Hør buddene fra Jan Vistisen, rektor Herlev Gymnasium & HF, Birgitte Thomassen, tillidsrepræsentant på NEXT Sydkysten Gymnasium, og GL’s uddannelseschef, Gitte Grønnemose Butler, i podcasten ”Stop for elevoptag - logik fra Omvendtslev?”

Man får et fagligt og kulturelt udbytte og kommer hjem med en ny autenticitet over for eleverne fra et udenlandsophold på en partnerskole, siger Benedikte Neergaard Andersen, international koordinator og lærer på Frederiksborg Gymnasium og HF. Hør om erfaringer fra udenlandsophold, og hvad du skal gøre for at komme afsted med EU-støtte.

Gæster: Gymnasielærer og international koordinator Benedikte Neergaard Andersen og fuldmægtig Lise Frank fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

En ny uddannelsesvision for voksne med VUC i centrum er på gaden. Hør initiativtagerne Kepler, Pontoppidan og Brøndum fortælle, hvorfor visionen er brandvarm og afgørende for de voksne og det danske samfund i podcasten ”Videre som voksen”.

De 14 anbefalinger i ”Videre som voksen”:

1. Fjern deltagerbetalingen på AVU og hf-enkeltfag

2. Indfør uddannelsesorlov til beskæftigede, rotationsmuligheder for ledige og forhøjet dagpengesats til almen voksenuddannelse

3. Indfør et afdelingstaxameter for at sikre en bred geografisk dækning

4. Skab bedre rammer for at onlineundervisning kan være en del af løsningen ift. at sikre uddannelse i hele landet

5. Fasthold VUC som en samlet indgang til almen kompetencegivende voksen- og efteruddannelse

6. Indfør systematisk uddannelsesplanlægning og konkrete måltal

7. Hæv kvaliteten for ordblindeundervisning for voksne (OBU)

8. Giv VEU-godtgørelse til almen VEU

9. Giv virksomhederne mulighed for at betale pr. hold

10. Indfør særskilt refusion til kommunerne for uddannelse af ledige

11. Fasthold forberedende voksenundervisning i IT og engelsk

12. Skab bedre rammer for efteruddannelse af flygtninge og nydanskere

13. Etabler smidige, målrettede og synlige overgange fra VUC til velfærdsuddannelserne

14. Skab reelle uddannelsesmuligheder for at voksne kan kvalificere sig til lang videregående uddannelse

Det er nødvendigt for nogle af vores medlemmer, at de finder overskuddet og tiden til at deltage mere i samtalerne i GL-klubben, end de måske har følt, at de har kunnet i de forgangne år. Hvis vi står sammen i stærke lærerkollegier, vil vi rigtig mange steder kunne flytte virkeligheden i en positiv retning, siger GL-formand Tomas Kepler i podcasten ”Hvordan kan OK21 forbedre hverdagen for gymnasielærere”.

I podcasten giver Tomas Kepler sine bud på, hvad de nye retningslinjer for gymnasielæreres arbejdstid kan betyde for den enkelte lærer og for lærerkollegiet samlet. Målet med retningslinjerne er at sikre lærerne en mere jævn arbejdsbelastning. Samtidig skal retningslinjerne skabe en større grad af åbenhed om planlægningen af lærernes opgaver og den tid, der er afsat til at løse dem.